Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
Det er ikke svært. Der er så mange opmuntrende tegn på sammenhold rundt omkring. Det styrker modet til også selv at yde noget. Det paradoksale er, at krisetid ofte styrker bevidstheden om, hvad det kommer an på i livet. Og dermed styrkes livsmodet også på trods af truslerne. Har man sin rod i den kristne tro, giver det endnu mere sig selv, for når man udfordres på livsmodet som nu af frygten for sygdommens udbredelse, sætter man dels sin lid til, at vi alle er i Guds hånd, dels ser man en opgave i at prøve at efterleve troen i at være til gavn for andre. Vi rykker tættere sammen – i dette tilfælde ved at holde sig fysisk fra hinanden, men ved også at øge sin opmærksomhed på, hvordan ens nærmeste har det, og om der i ens omgangskreds findes nogen, der har brug for en hjælpende hånd til indkøb, børnepasning eller lignende.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Jeg holder kontakt til familie og venner, lytter til musik og læser, giver mig god tid til at forberede middagen med min hustru, ser de film og læser i de bøger, der har ligget og ventet. Jeg har aktiveret et Netflix-abonnement og vil gerne lige fremhæve en enkelt film, jeg netop har set – den er helt vidunderlig. Det er ”To paver” om forholdet mellem den nuværende og den tidligere pave. Større modsætninger mellem den aktivistisk progressive og den dogmatisk konservative prælat kan man dårligt tænke sig, og alligevel udvikler de et betydningsfuldt venskab.
Skuespillet er i top, en helt igennem vidunderlig film. Den tror jeg ikke havde fanget min opmærksomhed, hvis ikke jeg var tvunget ned i lænestolen af denne epidemi-tid. Udover den slags fornøjeligheder arbejder jeg så på en lidt ny måde ved at holde Skype-møder og maile frem og tilbage.
Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?
Stol på, at epidemien forsvinder igen. Betragt denne tid som en sjælden anledning til eftertænksomhed. Brug tiden til at nyde tilværelsen i stedet for at bekymre sig eller som til dagligt at have travlt. Find glæden i de små ting.
Nævn tre håbstegn, der hvor du er?
For det første hjælpsomheden, der breder sig. For det andet samfundets kontante modtræk mod spredningen af virus, og for det tredje foråret, der så sagte kommer, som jo i overført forstand er det dybe grundlæggende menneskelige håb om, at fremtiden har godt i vente.
Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?
Jeg vil tænke tilbage på denne tid – når den er overstået – som en tid, der mindede mig om, hvad der er vigtigt i livet. Og hvad det lærte mig om ting og vaner, som jeg roligt kan lægge af mig – rejse mindre, sætte tempoet ned, og hvad der skal sættes mere tid af til, fordi det var et savn, her først og fremmest samvær med andre.