Prøv avisen

En skilsmisse rammer lillebror hårdere end storebror

En skilsmisse kan have stor betydning for søskendes fremtid, alt efter hvor gamle de hver især er, når forældrene går fra hinanden, viser et nyt studie. Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix

Nyt studie fra Rockwool Fonden viser, at brud mellem forældre kan sætte livslange spor hos især yngre søskende. Blandt andet øges risikoen for at havne i kriminalitet

Helsøskende har som hovedregel ens forudsætninger for at klare sig godt. De kommer fra den samme sociale baggrund, og hvis ellers forældrene er nogenlunde stringente i deres syn på opdragelse, er de også opfostret ens.

En skilsmisse kan imidlertid vende op og ned på tilværelsen, og det kan have konsekvenser ikke alene for børnene, men også for søskende imellem. Et nyt studie viser således, at bruddet kan have stor betydning for søskendes fremtid, alt efter hvor gamle de hver især er, når forældrene går fra hinanden.

Det er Rockwool Fondens forskningsenhed, der står bag rapporten, der viser, at en skilsmisse resulterer i dårligere karakterer, øger risikoen for at stå uden uddannelse og risikoen for at begå ungdomskriminalitet. Og især de yngre søskende rammes hårdest.

Resultaterne bygger på oplysninger om flere end 15.000 danske skilsmissefamilier med minimum to børn. En skilsmissefamilie udgør i rapporten både forældre, der formelt er blevet skilt, og forældrepar, der er gået fra hinanden uden at have været gift.

Forskningsleder ved Rockwool Fonden og forfatter bag rapporten Eskil Heinesen siger:

”Skilsmisser er selvfølgelig en privat sag for forældrene, men når det alligevel er relevant i et forskningsmæssigt perspektiv, så skyldes det især, at det har betydning for børnenes udvikling og muligheder for at få en uddannelse. Derfor er det en problemstilling, som vi som samfund er nødt til at forholde os til.”

Af rapporten fremgår det blandt andet, at karaktergennemsnittet efter folkeskolens afgangsprøve varierer mellem søskende, alt efter om forældrene gik fra hinanden, før eller efter børnene forlod 9. klasse.

For både småbrødre og -søstre der ikke havde forladt folkeskolen, da forældrene forlod hinanden, gælder det, at de i gennemsnit ligger 0,3 karakterpoint lavere end deres ældre søskendes karaktergennemsnit i 9. klasse.

En skilsmisse påvirker også sandsynligheden for, om drenge begår ungdomskriminalitet som 15-16-årige. Undersøgelsen viser således, at risikoen for at blive dømt for kriminalitet øges med cirka tre procentpoint for drenge, der er under 15 år, når forældrene bliver skilt, sammenlignet med ældre søskende, der var over 17 år, da forældrene gik fra hinanden.

For Anni Højmark, som er medlem af et nyt udvalg, der skal sikre kvaliteten i Familieretshusets sagsbehandling og forbedre støtten til skilsmissebørn, viser undersøgelsen, hvor store konsekvenser, en konfliktfuld skilsmisse kan have for alle typer af familier:

”Skilsmissen fjerner en del af familiens tryghed, og det fylder i børnenes hoveder. Det betyder, at de befinder sig i et konfliktfelt, hvor de hele tiden skal positionere sig i forhold til deres forældre og vurdere, om forældrene bliver ked af det, hvis de træffer et valg om at være sammen med eksempelvis moderen. Skilsmisser tager dermed fokus fra børnenes egen udvikling, og det ser vi tydeligt, når ældre søskende klarer sig bedre end deres yngre søskende,” siger hun.

Familiebehandler ved Center for Familieudvikling, Søren Marcussen, yder til dagligt vejledning til skilsmisseramte forældre og børn. Han forklarer, at tidligere studier har vist, at skilsmissebørn har større sandsynlighed for eksempelvis at ende i kriminalitet, men kalder det ”nyt”, at undersøgelsen analyserer forskelle mellem søskende fra samme miljø.

”Det at være en del af en skilsmisse er en livsomvæltning, der påvirker børn meget mentalt. Derfor er resultatet ikke overraskende. Dét, at ens liv brydes op, at man skal flytte og vænne sig til en ny hverdag, koster mentale kræfter. Alle disse aspekter flytter fokus fra det, som eksempelvis foregår i skolen.”

Som formand for danske Familieadvokater er Anne Broksø vant til at beskæftige sig med konfliktfulde skilsmisseforløb, der ender i retten. Netop graden af konflikt under en skilsmisse, mener hun burde have været inddraget i undersøgelsen, da der er stor forskel på, hvor meget en konflikt går ud over børnene. Resultaterne er dog ikke forgæves:

”Vi kan bruge dem til at vise, at det er en ekstra risikofaktor for et barn at været udsat for en skilsmisse, uanset om det er ressourcestærke familier eller familier med sociale problemer. Og selvfølgelig forholder det sig sådan – skilsmisser er en livskrise, og den livskrise skal vi som samfund hjælpe barnet med,” siger hun.

Det at være en del af en skilsmisse er en livsomvæltning, der påvirker børn meget mentalt. Derfor er resultatet ikke overraskende. Dét, at ens liv brydes op, at man skal flytte og vænne sig til en ny hverdag, koster mentale kræfter

Søren Marcussen, familiebehandler