En sludder for en liter mælk. Kan kassemedarbejdere forebygge ensomhed?

Mange føler sig socialt isolerede og ensomme. Nu har et hollandsk supermarked åbnet ”samtalekasser” for at afhjælpe problemet

I den hollandske supermarkedskæde Jumbo har man oprettet 200 såkaldte "sludrekasser", hvor kunderne kan stoppe op og få en sludder med en kassemedarbejder.
I den hollandske supermarkedskæde Jumbo har man oprettet 200 såkaldte "sludrekasser", hvor kunderne kan stoppe op og få en sludder med en kassemedarbejder. Foto: Billede fra Jumbos egen hjemmeside.

I disse år er der meget langt fra fortidens lokale købmandsbutikker, hvor man kendte ansigtet bag disken og kunne få en sludder med købmanden og et pund smør på klods. Nu er det i stedet blevet en effektiv og strømlinet oplevelse at gå i supermarkedet efter en liter mælk og en pakke rugbrød. Den personlige service er mange steder byttet ud med automatiske løsninger, der skal gøre det hurtigt og effektivt at gøre sine indkøb.

I de fleste større dagligvarebutikker er antallet af kasseekspedienter skåret kraftigt ned og erstattet af selvbetjeningskasser, hvor kunderne selv scanner varerne og gennemfører betalingen, mens en enlig medarbejder superviserer adskillige kasseautomater på samme tid. Taster man forkert, lyser kassen rødt, og den assisterende medarbejder må ile til for at løse den teknologiske hårdknude, som er opstået, men bortset fra det, er det muligt at klare indkøbet helt uden interaktion med butikkens medarbejdere.

Men for nogle mennesker er supermarkedet et vigtigt socialt kontaktpunkt i en ensom hverdag, og det går tabt, når der ikke længere sidder et menneske at udveksle en bemærkning med bag kassebåndet.

Det har fået den hollandske supermarkedskæde Jumbo til at gå i den helt modsatte retning. I efteråret sidste år begyndte dagligvarekæden den endelige udrulning af i alt 200 såkaldte kletskassa, som direkte oversat til dansk betyder ”sludrekasser”. Her kan kunderne stoppe og samtale med kassemedarbejderen fremfor at klare indkøbet så hurtigt som muligt.

Projektet er en del af et samarbejde med Den nationale sammenslutning mod ensomhed i Holland, og målet er, at det primært skal forebygge, at ældre mennesker føler sig isolerede og afkoblede fra samfundet. Det fortalte Jumbo-kædens salgsdirektør Colette Cloosterman-Van Eerd til det engelsksprogede, hollandske netmedie Dutchnews.nl, da initiativet blev præsenteret:

”Som familievirksomhed og supermarkedskæde har vi en central rolle i samfundet. Vores butikker er ikke bare et sted at handle, men også et mødested, og det betyder, at vi kan være med til at bekæmpe ensomhed med blandt andet snakkekasserne,” lød det fra den hollandske supermarkedsdirektør.

Og samtalekasserne kan netop med al sandsynlighed være med til at gøre en forskel for nogle ensomme borgere i samfundet, vurderer Rikke Lund, professor ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, som har forsket i ensomhed.

”Det er klart, at en sludder med kassedamen i det lokale supermarked ikke er tilstrækkeligt, hvis man for eksempel har mistet et nært familiemedlem og er ramt af en dyb og eksistentiel ensomhed, men der er ingen tvivl om, at det kan lindre den sociale ensomhed, som mange føler,” siger hun.

I Holland har mange mennesker, ligesom i Danmark, ensomhed tæt inde på livet, og særligt coronapandemiens nedlukning af sociale arrangementer og tilbud har sat fornyet fokus på isolation. Derfor er Jumbo-kædens ekspedienter i samme ombæring uddannet til at genkende tegn på ensomhed blandt kunderne, mens de enkelte butikker opfordres til at igangsætte lokale initiativer for at forebygge isolation. Initiativet er ikke videnskabeligt funderet, og der findes i det hele taget meget lidt evidens for, hvilke enkeltstående tiltag der reelt virker i kampen mod ensomhed. Men der er ingen grund til ikke at gøre forsøget, understreger Rikke Lund.

”Når det kommer til indsatsen mod ensomhed, gælder det generelt, at der bliver sat rigtig mange velmenende ting i gang, og jeg er slet ikke i tvivl om, at mange af dem har en effekt, men der er ikke evidens for at pege på en enkelt indsats, der virker særlig godt. Det er nok i virkeligheden den samlede sum af initiativer, der virker, og konklusionen må være, at der ikke er evidens for, at det virker, men at der ingen grund er til at lade være,” lyder det optimistisk fra den danske forsker.