Prøv avisen

En sproglov har lange udsigter

Den overordnede anbefaling fra regeringens sprogudvalg var ikke at etablere en egentlig sproglov, men den kom fra et stærkt uenigt udvalg. - Foto: Arkiv

Det engelske sprogs indmarch på de højere læreranstalter har gjort politikerne usikre på, hvordan de skal lovgive. For der skal helst være plads til det hele

Charlotte Dyremose (K) har ellers aldrig været i tvivl: Selvfølgelig skal der være mulighed for at undervise og forske på engelsk i Danmark. Vi lever i en international verden, så det nytter ikke noget, at vi krampagtigt kun holder fast i det danske sprog.

Men nu er den konservative forskningsordfører kommet i et dillemma. For udgangspunktet har ændret sig, så det ikke længere er dansk med ønske om engelsk, men nærmere omvendt. Og derfor har hun ikke et automatisk svar på, hvad partiet egentlig mener om de anbefalinger, der i går kom fra regeringens sprogudvalg. Den overordnede anbefaling var ikke at etablere en egentlig sproglov, men den kom fra et stærkt uenigt udvalg.

Det plejer at være nemt at have en klar holdning på dette område, fordi det danske sprog har siddet så tungt på vores uddannelsessystem. Men vi er på vej til en situation, hvor engelsk har overtaget i en grad, så vi må kæmpe for overhovedet at få plads til det danske. Jeg mener, at vi er nødt til at sikre, at der er plads til begge dele, men hvordan afvejningen skal være, og hvordan og hvorvidt vi mere konkret skal lovgive om det, er vi nødt til at drøfte i folketingsgruppen. Svaret giver ikke længere sig selv, siger Charlotte Dyremose.

Samme tilgang har man i Venstre. Forskningsordfører Rikke Vilshøj vil endnu ikke komme med endelige konklusioner om, hvad der nu skal ske med sproglovgivningen, men er åben for debatten.

Jeg tilhører dem, der mener, at det er vigtigt for vores konkurrenceevne at kunne undervise på engelsk. Det er også vigtigt i forhold til at kunne tiltrække udenlandske forskere og studerende, og derfor skal der være rum til at undervise på engelsk. Men det er ikke sandsynligt, at vores universiteter i fremtiden udelukkende underviser på engelsk. Vi skal have fundet et mellemleje, men hvor det skal ligge, og om det kræver yderligere politiske tiltag, har vi ikke taget stilling til. Det kræver grundige drøftelser, siger hun.

I Dansk Folkeparti forstår man ikke den politiske tøven. Søren Krarup kalder det således fedterøveri for globaliseringen, at der ikke resolut dæmmes op for det engelske sprogs indmarch i uddannelsessystemet, men den linje møder altså ikke opbakning fra resten af folketingssalen. Heller ikke fra Socialdemokraternes Mogens Jensen, der dog deler bekymringen for, at det danske sprog bliver kørt ud på et sidespor.

Det afgørende er, at vi fastholder den sproglige fødekæde, så dansk som forsknings- og undervisningssprog holdes intakt. Det kræver en decideret sprog-lov, som forpligter uddannelsesstederne til også at bruge det danske sprog, og som sanktionerer de, der ikke gør det. Har vi ikke danske fagtermer og danske resuméer af forskningsresultaterne, risikerer vi på sigt at miste vores sprog i vigtige dele af den akademiske verden, og det skal forhindres. Det betyder naturligvis ikke, at engelsk skal forbydes, for vi lever i en globaliseret verden, men der skal ske en afvejning, der hælder mere til den danske side, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk