Hvad ville du helst opgive: dit land eller dit ufødte barn?
Spørgsmålet kan umiddelbart virke som noget fra en dystopisk science fiction-film, men for de kvinder, der har taget flugten over den danske grænse for at undgå at skulle tvangsbortadoptere deres ufødte søn eller datter, har dilemmaet været ganske virkeligt.
Mediet Zetland beretter i en ny artikelserie, hvordan et netværk har hjulpet mindst syv gravide kvinder, som ikke har ønsket at opgive deres barn, med at slippe ud af Danmark. Kvinderne forlader landet for derefter at føde på hospitaler i Norge, Sverige, Polen og Tyskland, og de har derefter måttet starte en tilværelse i det land, de har født i.
I artikelserien følger man blandt andet 25-årige Katrine Jensen, der 14 dage før sin termin får besked på, at hun ikke vil få lov til at beholde sit barn. Hun tager derfor kontakt til det uformelle flugtnetværk, og kort efter sidder hun i en bil med kurs mod Stettin i Polen.
Lars Christensen, som var en af de dem, der hjalp Katrine Jensen med at rejse ud af landet, forsvarede mandag netværkets bevæggrunde i P1 Morgen.
"Det kan være nødvendigt. Jeg oplever en stigende grad af forråelse, jeg vil nærmest kalde det inkompetence, ude i kommunerne. Jeg ved ikke, om det skyldes rammerne. Det er sikkert også økonomien, kunne jeg forestille mig, for der er masser af kassetænkning i det her," sagde han om tvangsfjernelserne.
Flugtnetværket, som Lars Christensen er en del af, er opstået som reaktion på den nuværende regerings tilgang til tvangsfjernelser. Mette Frederiksen præsenterede ved sin nytårstale i januar 2020 regeringens ambition om at give flere udsatte et nyt hjem tidligt i deres liv. Siden har denne ambition resulteret i, at flere og flere forældre oplever at få frataget deres børn imod deres vilje.
Kun ét enkelt barn blev bortadopteret uden forældrenes samtykke i 2016, mens dette tal var steget til 30 i 2020. Dertil er mere ny lovgivning på vej, som skal gøre det endnu lettere at tvangsanbringe børn tidligt i livet.
I en kommentar til Zetlands artikel understreger socialminister Astrid Krag (S), at man hverken kan eller vil frihedsberøve de gravide kvinder, der vælger at forlade Danmark. Hun mener dog ikke, at flugt nogensinde vil være en fornuftig løsning.
“At flygte fra dem, der prøver at hjælpe ens barn - og så til et andet land, hvor man ikke har familie, venner og netværk - er i mine øjne en meget dårlig løsning. Det her er uendelig trist for børnene,” siger Astrid Krag, som tilføjer, at hun håber, at ny lovgivning kan stoppe andre højgravide fra at flygte.