Når Folketinget går på sommerferie, og agurketiden sætter ind hos medierne, plejer det at være højsæson for de såkaldte politiske prøveballoner.
Med store armbevægelser fremlægger politikerne nye forslag og idéer, som der sjældent er tid til i den politiske hverdag, og som der ofte ikke er politisk flertal for, men som kan skabe heftig debat i de ellers så rolige sommermåneder.
Denne sommer har der dog ikke været mange af den slags balloner at skue på den politiske himmel. Ifølge Tim Knudsen, politisk kommentator og professor emeritus ved institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har der hidtil kun været et par udmeldinger, som har kvalificeret sig.
Først var der Alternativets formand Uffe Elbæk, som i slutningen af juni sagde, at han ved det kommende folketingsvalg vil pege på sig selv som statsminister. Og for nylig meddelte finansminister Kristian Jensen (V), at Venstre i de kommende år ikke vil arbejde for nulvækst i den offentlige sektor, hvilket ellers var udgangsmeldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2012.
”Men for eksempel fra Dansk Folkeparti, som ellers plejer at være flittige til at profilere sig om sommeren, særligt i flygtninge/indvandrer-debatten, har der været tavshed,” siger Tim Knudsen.
Politisk kommentator Jarl Cordua har lagt mærke til det samme.
”De senere år har de politiske sommer-prøveballoner mest af alt handlet om udlændingestramninger. Men i år har der ligesom ikke rigtig været lejlighed for Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller andre til at gribe den sædvanlige dagsorden. Antallet af asylansøgere er historisk lavt, og gudskelov har denne sommer ikke været præget af massedrab i Europas storbyer, så der har ikke været meget krudt at stoppe i kanonen,” siger han.
Stilheden i dansk politik skyldes dog formentlig også en række andre forhold. Blandt andet alt det, som er sket i verden omkring os, påpeger Jarl Cordua.
”Det, der i høj grad har optaget det politisk interesserede Danmark, er de udviklinger, som vi ser i de internationale alliancer. Kort sagt: alt, hvad der har med Donald Trump at gøre. Handelskrigen mod EU, kravene til Nato-landene og Nato-topmødet i Helsinki og Trumps tumultariske møde med Putin,” siger han.
Men der kan også være en hjemlig årsag til den politiske tilhed; det kommende folketingsvalg, som skal afholdes senest i juni næste år.
”Vi har haft et rimeligt heftigt politisk år, hvor rød og blå blok har været enormt splittede, ikke mindst internt. Det kommende år vil blive mindst lige så hektisk. Når først sommergruppemøderne begynder i august, går hele møllen i gang igen. Derfor tror jeg måske, at politikerne lader op og sparer på krudtet til valgkampen,” siger Jarl Cordua.
Tim Knudsen peger også på de interne splittelser i partierne som en mulig årsag til, at vi ikke hører så mange klare, politiske udmeldinger lige nu.
”Der er en enorm usikkerhed over hele det politiske spektrum i forhold til, hvordan man skal positionere sig i en kommende valgkamp. Alle spørger sig selv om, hvordan man skal gribe en kommende regeringsdannelse an. I den røde blok har Uffe Elbæk skabt rav i den ved som sagt at sige, at han vil pege på sig selv som statsminister, og Socialdemokratiet vil ikke have noget at gøre med De Radikale. Også Enhedslisten veksler mellem den ene dag at ville støtte Mette Frederiksen, mens de den næste dag vil trække tæppet væk under hende. Og tegner der sig et blåt flertal, kommer vi næppe til at se den regeringskonstallation, vi har i dag på grund af Dansk Folkepartis regeringsambitioner” siger Tim Knudsen og fortsætter:
”Det giver et enormt uklart billede af, hvad der skal ske ved næste valg. Regeringsdannelsen bliver en langsommelig proces, og jeg tror, at mange politikere lige nu er bange for at spille sig for meget ud mod hinanden, fordi det måske vil kunne lukke nogle døre for fremtidige samarbejder.”