Den 34-årige indretningsdesigner Sif Steendahl Grandorf har 58.000 følgere på Instagram, hvor hun deler ud af sine erfaringer med gør-det-selv-arbejde som at bygge reoler og slagbænke. Hendes følgere er primært kvinder, og hun har også haft 150 kvinder og en mand på kursus, hvor de blandt andet lærte at bruge værktøj.
”Jeg mærker en stor interesse for at lære håndværk blandt kvinder. Mange har lyst til selv at kunne sætte en lampe op i stedet for at vente på, at far kan næste weekend. På den måde er der ved at ske en kulturændring. Det giver en glæde og en stolthed at kunne ordne ting med sine hænder,” siger Sif Steendahl Grandorf.
Selv tog hun føringen i det praktiske byggeri, da hun sammen med sin kæreste skulle bygge et hus i forbindelse med TV 2-udsendelsen Nybyggerne i 2019.
I dag, den 8. marts, markeres kvindernes internationale kampdag. Håndværksfagene er et af de områder, hvor bestræbelserne på at skabe en mere ligelig kønsfordeling går meget langsomt. Kun 4 procent af de 71.000 håndværkere, der arbejder på byggepladser, er kvinder, viser en ny opgørelse fra Dansk Industri.
Men noget tyder på, at en generation af unge kvinder har fået større lyst til et job med murerske eller kabelsaks. Hvor 149 kvinder var lærlinge på elektrikeruddannelsen i 2018, steg det tal til 178 kvinder i 2020. I 2018 var 28 kvinder i gang med en mureruddannelse, mens tallet voksede til 44 kvinder i 2020. 765 kvinder uddannede sig som maler i 2018, hvilket steg til 838 i 2020. Det viser en ny opgørelse fra organisationen Boss Ladies på baggrund af udtræk fra Undervisningsministeriet. Boss Ladies arbejder med støtte fra fagforeninger og arbejdsgivere på at få flere kvindelige håndværkere.
”Historisk er der ikke sket noget på det område de sidste 30 år. Vores tal viser en lille fremgang i nogle af fagene. Men det er et mønster, som det vil tage lang tid at bryde,” siger Nina Groes, stifter af Boss Ladies og tidligere direktør for Danmarks Videnscenter for Køn, Ligestilling og Mangfoldighed, Kvinfo.
Den skæve kønsfordeling hænger ifølge Nina Groes sammen med, at håndværksfagene er de mest kønsstereotype brancher overhovedet.
”Der er en udbredt forestilling om, at en håndværker er en stor, stærk mand. Mens vi ser drenge som nogle, der skal ud og give den gas på byggepladsen, har vi en forventning om, at pigerne bedst kan lide at sidde stille og ikke bryder sig om at blive beskidte,” siger Nina Groes.
Hun peger også på, at der på mange byggepladser hersker en kultur, som gør det svært at være kvinde.
”Det er ikke sjovt at være eneste kvinde i skurvognen, hvis Ekstra Bladets side 9-pige hænger på væggen, og man samtidig skal lægge øre til seksuelle kommentarer om ens udseende eller køn,” siger Nina Groes og henviser til, at en kvindelig håndværker ofte kan være den eneste kvinde i sjakket.
”I modsætning til eksempelvis mediebranchen, hvor kvinder på stærkeste vis er gået sammen i MeToo, så står de ofte alene. De har på den måde nogle helt særlige udfordringer, som mange i andre brancher ikke kender til, og som er usynlige i debatten,” siger Nina Groes, der selv først blev opmærksom på problemerne for fire år siden efter mødet med en gruppe kvindelige håndværkere.
Professor ved institut for samfund og politik ved Aalborg Universitet Anette Borchorst peger på, at det kønsskæve arbejdsmarked er et problem, hvad enten det drejer sig om håndværksfagene eller sygeplejen, hvor andelen af mænd er 3,9 procent.
”I 1980’erne kørte kampagner, der skulle få kvinder ind i mandefag. Det var ingen succes. Flere kvinder forlod fagene igen. Jeg tror godt, at det kan lykkes. Men det kræver en kulturændring i branchen og en dialog om sexisme på arbejdspladserne, og så skal der være en kritisk masse af kvinder, som kan trække andre kvinder til,” mener Anette Borchorst.
Underdirektør i Dansk Industri Louise Pihl understreger, at de kvinder, der søger ind i byggefagene, stadig er en meget lille del af det samlede antal ansatte.
”Vi oplever, at der begynder at blive flere kvinder. Men kvinderne udgør stadig en så lille andel af de beskæftigede, at man i nogle fag næsten kender hver enkelt kvinde ved navn. Det er tosset kun at rekruttere blandt mænd, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft. Det er en udfordring bredt set, at håndværkere, smede og mekanikere næsten kun er mænd,” siger Louise Pihl.