Prøv avisen

4470 timer: En tredjedel af skoletiden har uklart indhold

En af grundene til, at de lange skoledage vækker bekymring, er også, at cirka en tredjedel af den tid, eleverne er i skole - 4470 timer ud af i alt 12.960 timer fordelt over 10 skoleår - ikke er afsat til de traditionelle skolefag. Billedet her er fra første skoledag for den nye skole Skolen i Sydhavnen. Foto: Thomas Lekfeldt/ info@thomaslekfeldt.com/ www.thomaslekfeldt.com

Der er stor forvirring om den understøttende undervisning, som fylder mere på skoleskemaet end dansktimer. Ifølge eksperter er timerne mange steder endt som et nyt fag, den enkelte lærer selv må tænke indhold i. Politikerne afviser at skære i timetallet

I dag klokken 11 mødes undervisningsordførerne fra forligspartierne bag folkeskolereformen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Parterne skal diskutere, om det virkelig kan være meningen, at skolebørnene skal gå så mange timer i skole, at det i længde næsten svarer til de voksnes arbejdsdag.

Men en af grundene til, at de lange skoledage vækker bekymring, er også, at cirka en tredjedel af den tid, eleverne er i skole - 4470 timer ud af i alt 12.960 timer fordelt over 10 skoleår - ikke er afsat til de traditionelle skolefag, men til såkaldt understøttende undervisning, lektiecafé og faglig fordybelse, bevægelse, åben skole og pauser.

Og ifølge Helle Kildevang, lektor og udviklingskoordinator ved professionshøjskolen UCC er understøttende undervisning fortsat en meget ”flydende betegnelse," som kan dække over stort set alt.

I en endnu ikke offentliggjort artikel i det pædagogiske tidsskrift Kvan konkluderer hun, at understøttende undervisning mange steder er ”blevet et klassisk 45-minutters fag, som den enkelte lærer eller pædagog som små, ensomme satellitter tænker indhold i”.

”Idéen var, at den ekstra tid skulle bruges til at arbejde med elevernes læring. Men reformen definerer ikke, hvad man mener med læring, og når den enkelte skole skal få det nye til at fungere i dagligdagen, bliver det pludselig vældig uklart, hvilken type undervisning det er, som skal understøttes,” siger hun.

Præcis hvordan de 4470 afsatte timer skal fordeles og anvendes, er i vid udstrækning op til den enkelte kommune og skole, men tidsrammen er centralt fastsat. Man kan derfor sige, at hvor skolen i mange år har opereret med begrebet ”timeløse områder” som færdselslære og seksualundervisning, der har et præcist indhold, men intet timetal, så har folkeskolereformen indført et meget stort antal ”områdeløse timer”.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, udviklings- og forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College, havde den forlængede skoledag formentlig givet færre anfægtelser hos politikere, hvis der stod dansk, matematik og andre velkendte betegnelser på de mange nye timer.

”Det er ikke sådan, at danske elever får senere fri end deres kammerater i Tyskland, Storbritannien eller Frankrig. Vi har en lidt kortere sommerferie, men det er ikke et kæmpe overgreb. Når de lange dage vækker bekymring hos forældre og politikere, tror jeg, det skyldes, at det ikke er til at forstå, hvad tiden bruges til,” siger han.

Den reform, som et stort flertal bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og De Konservative vedtog i 2013, havde overskriften ”En længere og mere varieret skoledag”. Kun De Konservative var dengang skeptiske over for dagens længde og fik derfor gjort en mindre del af forlængelsen, lektiecaféerne, valgfri det første år.

Men det er slut nu. Her på andet år har eleverne mellem 30 og 35 timers obligatoriske timer om ugen afhængigt af klassetrin, hvilket har ført til, at både Dansk Folkeparti og SF overvejer, om skoledagene kan kortes af igen. Den konservative undervisningsordfører Mai Mercado foreslår sågar over for Kristeligt Dagblad, at ikke alene lektiecaféerne, men også de mange timer, der er afsat til understøttende undervisning, gøres valgfri for den enkelte skole.

Det sidste afvises imidlertid af såvel Venstres som Socialdemokraternes undervisningsordførere, Anni Matthiesen og Annette Lind, som begge mener, at skolen nu skal have ro for politiske indgreb:

”Vi vil ikke gå på kompromis med det grundsynspunkt, at alle danske skolebørn skal have lige vilkår. Derfor kan vi heller ikke leve med, at man nogle steder får langt færre timer end andre steder,” siger Annette Lind.