En kajak lægger ud fra sin plads i Københavns Havn lige neden for Børsen og sejler knap 300 meter under Christian IV’s Bro til et indhak i havnen neden for Udenrigsministeriets bygninger.
I kajakken står en vasketøjskurv, og på omkring et kvarter er bunden dækket af 14 cigaretskod, en Mathilde kakaomælk-plasticflaske, et koldskål-låg, en sut, cigaretpakker, chipsposer, låg fra take away-mad, plastomslaget fra en Tuborg-sixpack, slikpapir, plasticlamineret juicebeholder, flamingostykker, sugerør – men en grød af plastic-småstykker, såkaldt mikroplast, sejler stadig rundt i vandet, de kan ikke samles op.
Fangsten er præcis, som man kan forvente, siger Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog, stifter af og bestyrelsesformand i Plastic Change, en dansk miljøorganisation, der arbejder både herhjemme og internationalt for at ”knække den stigende kurve over plasticforurening”, som der står på hjemmesiden:
”Københavns Havn illustrerer fint verdens plasticproblemer. Selv i et af verdens rigeste lande med skraldespande, skraldebiler og en infrastruktur omkring affald, som man slet ikke har råd til i de fleste andre lande, kan man til enhver tid samle kilovis af plastic op i kanalerne.”
Alle kan gratis låne en såkaldt miljøkajak og samle affald op i Københavns Havn. Indsatsen er symbolsk: Kun 10 procent af de 8-10 millioner tons plast, man vurderer, at der hvert år udledes i naturen, kan ses og samles op. Resten ligger på bunden eller i vandsøjlen, siger Henrik Beha Pedersen.
Men uanset – eller netop fordi – at oprydning aldrig vil være nok, er der en lektie i at gøre det:
”Vi er lullet ind i en illusion om, at der findes noget, der hedder ’væk’. Der findes ikke noget, der hedder ’væk’, når det gælder plastic. Det ender i naturen eller i atmosfæren som CO2. Derfor skal vi tænke i reduktion af forbrug og ikke kun i øget forbrænding og genanvendelse,” siger Henrik Beha Pedersen.
En mandag formiddag sejlede Kristeligt Dagblad en tur med ham i miljøkajakken for at se på Danmarks andel i verdens plastic-problem.
Ifølge Eurostat, EU’s statistikbank, er Danmark på en suveræn førsteplads, når det gælder produktion af affald i kilo pr. indbygger om året: En dansker producerede i 2017 781 kilo affald pr. indbygger, på andenpladsen er Cypern med 637 kilo.
En stor del er plastic, siger Henrik Beha Pedersen og fortsætter med andre taloplysninger om det plasticproblem, Danmark i høj grad er en del af: Halvdelen af den plastic, der i hele verden er udledt i naturen, er udledt siden år 2000.
Forbruget eksploderer fortsat: I 2050 forventes den globale produktion af plast at nå 1,2 milliarder tons mod 311 millioner tons i 2014. Op mod 40 procent af den plastic, der tabes i naturen, er emballage som den, der ligger her i kurven i miljøkajakken. Når det gælder enkeltstykker, er såkaldte pellets, råmateriale i form af små kugler til produktion af plasticprodukter, den genstand, der i antal er flest af i havene. På andenpladsen er cigaretskodder.
Og selvom Danmark også er blandt de lande i verden, der har den bedste infrastruktur til bortskaffelse af affald, er det ikke nødvendigvis nogen formildende omstændighed:
”Vi har vænnet os til et overforbrug af plast. Vi har lavet et skønmaleri af vores eget forbrug, hvor plastic er gemt væk, så vi ikke skal forholde os til det. Det kunne være spændende at prøve at fjerne skraldespandene i hele København, for de bidrager til forestillingen om, at affaldet bare forsvinder,” siger Henrik Beha Pedersen.
0,6 procent af Danmarks samlede udledning af CO2 skyldes afbrænding af plastic, vurderede konsulentvirksomheden McKinsey og Innovationsfonden i en rapport fra januar 2019. Stiger verdens forbrug af plastic som forventet, vil CO2-udledning fra plastikprodukternes hele livscyklus, altså fra den olieforbrugende produktion til den forurenende forbrænding, blive en trussel for bekæmpelsen af den globale opvarmning: Plastic vil udlede lige så meget CO2 som 615 nye kulkraftværker, skriver ngo’en Center for International Environmental Law (CIEL) i en rapport fra maj i år.
Danmark brænder 57 procent af sine årlige 350.000 tons plasticaffald, står der i McKinsey-rapporten. 28 procent eksporteres til udlandet til ”genanvendelse”.
”Vi har i mange år eksporteret plastic til fattige lande, hvor man har taget det mest værdifulde til genanvendelse, og resten er endt på lossepladsen eller i havet,” siger Henrik Beha Pedersen om den løsning.
I maj i år vedtog FN nye retningslinjer for en sådan handel med plastic. Ligesom alverdens miljøforkæmpere er han begejstret for tiltaget, der vil tvinge for eksempel Danmark til at forholde sig til sit eget affald. I marts vedtog EU, at engangsplastic som bestik, vatpinde og sugerør er forbudt senest fra 2021.
”Det er nogle af de værste kilder, men der er lang vej igen,” konstaterer Henrik Beha Pedersen om det tiltag.
I december sidste år udkom den foregående regering med Danmarks første plastichandlingsplan. Regeringen afsatte 50 millioner kroner over fire år blandt andet til oprettelsen af et nationalt plasticcenter og bedre sortering og indsamling af plasticaffald.
Men pengene er meget små, og metoderne er utilstrækkelige, siger Henrik Beha Pedersen.
Miljøkajakken er sejlet fra vigen ved Udenrigsministeriet og ind under Knippelsbro. Han hapser et stykke plastic fra vandet med sin tang.
”Vi mangler dybest set ikke viden – bum, det her er slikpapir fra en Marsbar. I det affald, vi har samlet op i dag, er der meget information. Det er lille datasæt om, hvad vi generelt finder derude. Og der er også allerede mange bud på løsninger.”
For eksempel er Carlsberg begyndt at lime øldåserne sammen fremfor at pakke dem ind i plast, siger han. Dagligvarekæden Rema 1000 har lavet en chipspose i ét lag plast i stedet for to, som er lettere at genanvende. Tivoli genbruger plastkopperne ligesom en række andre forlystelsesparker og arrangementer landet over. Vandfontæner kunne stilles op på offentlige steder:
”Det er en mere langvarig, systemisk løsning fremfor at producere 1.000.000 plasticflasker i minuttet, som er en af de allerstørste forureningskilder,” siger Henrik Beha Pedersen.
For fremfor alt skal der bruges meget mindre plastic:
”Vi kan ikke producere os ud af problemet eller løse det teknologisk ved at satse på affaldshåndtering. Det vil under alle omstændigheder kun være meget rige lande som Danmark, der har råd til de løsninger. De reelle løsninger får vi, når vi genbruger det enkelte produkt og ikke producerer videre, som vi gør i dag. Vi skal tilbage til at vaske op i stedet for en kultur for blandt andet takeaway og drikkevarer, hvor man bruger og smider væk.”
Plastindustrien er også ansvarlig for at løse problemet med plasticforurening, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien:
”Vi mener helt grundlæggende ikke, at der skal være plastic i havene. Derudover mener vi, at en stor del af løsningen er, at man ser plastic som en ressource, der skal samles ind og genanvendes, når man er færdig med at bruge den.”
”Europæiske tal for industriens forbrug af plastråvarer viser et svagt fald fra 61 millioner tons i 2005 til 60 millioner tons i 2016. Så vi har ikke et abnormt forbrug af plast i forhold til den generelle vækst i Europa og Danmark. Men det stiger voldsomt globalt generelt drevet af den store – og glædelige – velstandsudvikling.”
Men kan verden holde til, at alle lande får et plastforbrug som det danske?
”Generelt bruger vi alt for mange ressourcer i verden, omkring 3,5 gange jordklodens ressourcer, og det gælder også for plast. I takt med at befolkningstallene øges, og vi får flere middelklasseborgere i verden, skal den måde, vi forbruger verdens ressourcer på, ændres radikalt. Vi skal i langt højere grad til at genbruge og genanvende vores ressourcer og derved omstille til en cirkulær økonomisk tænkning.”
”Vi skal genanvende og indsamle langt mere. Det gælder plast i erhvervslivet som vandrør og transport-emballage, hvilket vi allerede er relativt gode til herhjemme. Hvad angår plast fra husholdninger, er vi på en europæisk sidsteplads, og det er ofte den slags plast, der ender i naturen: slikpapir og engangskopper.”
Mener Plastindustrien, at man også bør reducere forbrug af plast generelt, for eksempel engangsplast?
”Vi skal se på hvert enkelt engangsprodukt og sige: ’Hvad er det miljørigtige alternativ her?’. Bør man for eksempel lave en tykkere kop af bedre plast, der kan genanvendes, eller en kop af pap med en plasticlaminering – og der er den første mulighed den gode idé.”
”Plast er et godt materiale, der også sparer CO2, blandt andet fordi det forlænger fødevarers holdbarhed og nedbringer madspild, og fordi det er et let materiale i forbindelse med transport. Men vi skal finde bæredygtige alternativer til vores overforbrug af ressourcer generelt.