På tirsdag stemmer Socialdemokratiet sammen med regeringen og Dansk Folkeparti for, at der fra nytår indføres et såkaldt Ungdomskriminalitetsnævn til at bekæmpe alvorlig kriminalitet blandt de 10-17-årige. De øvrige partier i Folketinget vil stemme imod forslaget, og den socialdemokratiske ungdomsorganisation Dui-Leg og Virke opfordrede fra sit landsmøde for halv-anden måned siden Socialdemokratiet til at gøre det samme.
”Børn helt ned til 10 år kommer til at sidde over for en dommer, og deres retssikkerhed er på spil. Børnene har hverken forsvarer eller mulighed for at appellere den straf, som de idømmes. Det synes jeg er langt ude,” sagde organisationens formand, Ann Urbrand.
Kommentaren faldt som en reaktion på, at Mette Frederiksen (S) fører valgkampagne på, at hun vil være ”børnenes statsminister”. Den målsætning blev lanceret på partikongressen i september, og det har skabt en ny kampplads for børnenes interesseorganisationer.
Lederne af Børns Vilkår, Mødrehjælpen og Red Barnet har således på DR anklaget Mette Frederiksen for at ”pynte sig med lånte fjer”, blandt andet fordi hun ikke konkret ville love at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser – kontanthjælpsloftet og den lavere integrationsydelse.
En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste for nylig, at antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg med 12.000 til i alt 64500 børn fra 2016 til 2017. Ifølge undersøgelsen er der en direkte linje mellem det nye kontanthjælpsloft fra efteråret 2016 og stigningen i antallet af fattige børn.
Kontanthjælpsloftet satte et loft over, hvor meget man kan få i samlet støtte fra det offentlige i form af kontanthjælp og boligstøtte.
Politisk lyder kravet fra De Radikale til Enhedslisten nu, at en eventuel socialdemokratisk regering som det første skal fjerne kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Mette Frederiksen har svaret, at en socialdemokratisk regering vil tage hånd om de fattige børn. Umiddelbart kommer det bare ikke til at ske ved at sætte de offentlige ydelser op. Det var, hvad man gjorde i 2011, da Socialdemokratiet sidst havde regeringsmagten, og det fjernede ikke fattigdommen herhjemme, hedder det.
Derfor vil partiet nedsætte en såkaldt ydelseskommission. Senest efter et år skal den komme med et udspil til, hvordan de offentlige ydelser kan skrues sammen på en bedre måde. Set fra i et socialdemokratisk perspektiv handler fattigdom ikke kun om, hvad man får udbetalt fra det offentlige men også om, hvad man skal betale eksempelvis i husleje i en almennyttig bolig. Og om hvor stor en gæld, man slæber rundt på.
De mulige støttepartier har faktisk ikke noget problem med, at der nedsættes sådan en kommission. De forstår bare ikke, hvorfor Socialdemokratiet ikke samtidig fra første dag i Statsministeriet sætter ydelserne op. I SF er holdningen, at man skal stoppe ulykken, det vil sige sætte ydelserne op, fordi det med garanti vil gøre fattigdomsproblemet mindre. Så må man senere finde den rigtige langsigtede løsning.
Så hvorfor siger Mette Frederiksen ikke bare ja til det? Umiddelbart ville det gøre det lettere for hende at argumentere for, at hun virkelig vil blive i hvert fald de fattige børns statsminister, og hun ville kunne imødekomme de øvrige partier i rød blok på et vigtigt område.
Svaret er, at fattigdom i høj grad også handler om udlændingepolitik. Og at det er svært at ville være udlændinge-strammer og børnenes statsminister på samme tid. En meget stor del af de familier, der får lavere kontanthjælp eller integrationsydelse, har udenlandsk baggrund.
Hvor tæt de to emner hænger sammen, illustreres måske bedst af, at Socialdemokratiets forslag om en ydelseskommission står at læse i dets udlændingeudspil, ”Retfærdig og realistisk.”
Da partiet vandt magten i 2011, var en af den nye SR-regerings første gerninger at afskaffe det daværende kontanthjælpsloft. I valgkampen i 2015 blev det af de borgerlige partier brugt som et eksempel på de 31 lempelser af udlændingepolitikken, regeringen angiveligt havde gennemført.
Socialdemokratiet vil ikke på nogen måde risikere, at de borgerlige igen trækker det kort, og derfor vil partiet heller ikke love at fjerne de lave offentlige ydelser. Ligesom man står fast på støtten til forslaget om et ungdoms- kriminalitetsnævn. Også det forslag har klare tråde til udlændingepolitikken, fordi mange af de utilpassede unge har indvandrerbaggrund.
For Mette Frederiksen er det næppe drømmescenariet at blive beskyldt for hykleri af børneorganisationer. På den anden side er det formentlig ikke en debat, der får vælgere til at flygte over til opfinderne af de lave ydelser, nemlig de borgerlige partier. Konflikten mellem Mette Frederiksen og hendes mulige parlamentariske grundlag bliver udstillet nok engang, men hidtil har det ikke fået det røde flertal i meningsmålingerne til at fordufte.
Skulle Socialdemokratiet og den røde blok få flertal, forestår som i 2011 muligvis vanskelige forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag, og Mette Frederiksen vil blive presset til at give mere konkrete tilsagn om at hjælpe de fattigste familier og deres børn fra første dag, end hun gør nu. Det kan blive vanskeligt at finde en løsning, hvis man både vil stå fast på en hård udlændingepolitik og sikre de fattigste børn.