Det er over 20 år siden, en indisk premierminister sidst aflagde besøg i Danmark. Men nu sker det altså som led i Modis rundrejse i Europa, der også omfatter besøg i Tyskland og Frankrig. Øverst på dagsordenen i København er det grønne strategiske partnerskab, som statsminister Mette Frederiksen (S) introducerede under sit besøg i Indien oktober 2021. Men dengang så verden anderledes ud, og selvom handel stadig er i fokus, skal de to regeringschefer også tale om situationen i Ukraine.
”Som et vigtigt medlem af det internationale samfund, kan Indien spille en væsentlig rolle ved at gøre sin indflydelse gældende,” siger statsministeren.
Men ifølge flere eksperter skal den danske regering ikke gøre sig nogen forhåbninger om at overtale Indien til at agere fredsmægler. For Indien og Rusland har et meget gammelt venskab, som det også tydeligt fremgik under Putins besøg i New Delhi december sidste år, hvor den russiske præsident fik en meget varm velkomst.
”Alle de gange, Indien har haft brug for hjælp til at få løst sine problemer, da er det Rusland – og i gamle dage Sovjetunionen – der har stået inderne bi. Flere gange har russerne brugt deres vetoret i FN's sikkerhedsråd til Indiens fordel – for eksempel i konflikten med ærkerivalen Pakistan over Kashmir. Så på den måde er Indien afhængig af Rusland – også når det gælder våbenleverancer,” siger direktør i konsulentfirmaet Hobson-Jobson, Thomas Sehested, der ofte er i New Delhi og har beskæftiget sig med Indien i over 30 år.
De synes, det er frygteligt, og har dyb medfølelse med den ukrainske befolkning, der gennemgår ufattelige lidelser. Men samtidig synes de, at Vesten agerer dobbeltmoralsk i forhold til det med territoriale krænkelser.
Indiens historiske partnerskab med Rusland betyder også, at regeringen i forhold til krigen i Ukraine ikke kan gå imod russiske interesser og fordømme præsident Putins invasion af landet. Og det på trods af, at Indien officielt er imod den type territoriale krænkelser, forklarer Ravinder Kaur, der er uddannet historiker fra University of New Delhi og Centerleder for Asian Dynamics Initiative på Københavns Universitet.
”Indien har valgt strategisk autonomi – altså hverken at ville støtte Vesten eller Rusland i den her konflikt. Det gør de, fordi de har brug for at holde døren åben både til USA og Europa, som de har en meget stor samhandel med. Samtidig vil de ikke risikere at sætte det gode og vigtige forhold til Rusland over styr, og på længere sigt vil indiske virksomheder også gerne ind på det russiske marked,” forklarer Ravinder Kaur.
Selvom Ukraine ligger meget langt væk fra Indien, er Ruslands invasion af landet alligevel noget, der også optager den indiske befolkning. Det fremgår tydeligt af de indiske medier, og når Thomas Sehested er rundt i New Delhi og taler med folk på gaden, er det hans indtryk, at de fleste græmmes over det, der sker i Ukraine i disse dage.
”De synes, det er frygteligt, og har dyb medfølelse med den ukrainske befolkning, der gennemgår ufattelige lidelser. Men samtidig synes de, at Vesten agerer dobbeltmoralsk i forhold til det med territoriale krænkelser. For hvorfor var det i orden at invadere Irak og – skulle det vise sig - på et ulovligt grundlag? Og hvorfor ser Vesten igennem fingrene med, at Kina overskrider grænsen til den indiske del af Himalaya, siger de. Og på den baggrund er der faktisk bred opbakning til premierminister Modi og hans neutralitets politik,” lyder vurderingen fra Thomas Sehested.
Netop Kina spiller også en ganske vigtig rolle i Indiens valg af partnerskaber, påpeger Ravinder Kaur og henviser til, at grænsestridighederne mellem de to lande blot er toppen af isbjerget.
”Indien er bekymret for den måde, hvorpå Kina får en større og større dominans i regionen og er selvfølgelig interesseret i at søge støtte til at inddæmme den kinesiske dominans. Hidtil har Rusland måske været en garant for det, men efter at Kina og Rusland fornylig proklamerede en endnu stærkere alliance, er det vigtigt for Indien at holde døren endnu mere åben for USA,” siger den indiske professor.
Meget bliver vi måske klogere på i næste uge, når Narendra Modi lander i København og holder møde med både den danske og de øvrige nordiske statsministre. Og i hvert fald er det set med danske briller positivt, at forholdet mellem Danmark og Indien igen er tilbage i god gænge. I næsten 10 år var de diplomatiske relationer lig med nul, efter at den danske aktivist Niels Holck i 1995 var med til at kaste våben ned til en oprørsgruppe i det østlige Indien. Inderne ønskede ham udleveret, hvilket de danske domstole afviste på grund af risiko for tortur. Sagen er stadig ikke slut, men som Ravinder Kaur siger:
”Det er ikke længere en sag, der står i vejen for politisk og økonomisk samarbejde mellem Indien og Danmark. Man kan sige, at Holck-sagen nu er kørt ud på et juridisk sidespor, sådan at det nu er op til de respektive myndigheder at finde en løsning på problemet.”