Danmark 16.05.20 Kl. 00:00

Billedserie: En verden af liv

Mens menneskets verden er på den anden ende, udspiller naturens dramatik sig uændret kloden rundt. I naturfotokonkurrencen BigPicture Natural World Photography Competition har fotografer verden over fanget øjeblikke, der viser naturens spektakulære væsen

Benedikte Christine Rasmussen
De færreste af os kender til dyrelivet under den arktiske is, men dette fotografi af såkaldte krillsæler giver et sjældent indblik i det barske miljø. Lige så klodset sælerne begår sig på land, lige så elegant snor de sig i det iskolde hav på det arktiske kontinent, hvor de tilbringer hele livet i flokke.
De færreste af os kender til dyrelivet under den arktiske is, men dette fotografi af såkaldte krillsæler giver et sjældent indblik i det barske miljø. Lige så klodset sælerne begår sig på land, lige så elegant snor de sig i det iskolde hav på det arktiske kontinent, hvor de tilbringer hele livet i flokke. Foto: Greg Lecoeur / BigPicture Natural World Photography Competition.

Fotografierne er oprindeligt blevet publiceret i onlinemagasinet bioGraphic, der skriver om videnskab og bæredygtighed. Magasinet er den officielle mediesponsor for fotokonkurrencen, der arrangeres af det videnskabelige institut California Academy of Sciences.

I mange årtier levede vilde dyr og det oprindelige Samburu-folk i det nordlige Kenya i en intern konflikt om landområderne. Men efterhånden som krybskytter fik udryddet store dyrebestande, gik det ud over jordens evne til at gro græs. Derfor gør Samburu-folket nu en aktiv indsats for at leve i pagt med områdets dyreliv.
I mange årtier levede vilde dyr og det oprindelige Samburu-folk i det nordlige Kenya i en intern konflikt om landområderne. Men efterhånden som krybskytter fik udryddet store dyrebestande, gik det ud over jordens evne til at gro græs. Derfor gør Samburu-folket nu en aktiv indsats for at leve i pagt med områdets dyreliv. Foto: Ami Vitale / BigPicture Natural World Photography Competition
Den skotske vinter kan være ubarmhjertig, men denne bjerghare ved, hvordan den bedst garderer sig mod sne­stormens rasen. Med bagenden vendt mod vindretningen kryber haren sammen til en pelsklædt bold, der holder på varmen og skærmer for den værste is. ­
Den skotske vinter kan være ubarmhjertig, men denne bjerghare ved, hvordan den bedst garderer sig mod sne­stormens rasen. Med bagenden vendt mod vindretningen kryber haren sammen til en pelsklædt bold, der holder på varmen og skærmer for den værste is. ­ Foto: Andy Parkinson / BigPicture Natural World Photography Competition
En elefant med tydelig mangel på manerer ser sit snit til at lede efter glemte madrester i dette åbne køkken i national­parken Kasungu i det østafrikanske land Malawi. I 1977 fandtes der flere end 1000 elefanter i nationalparken, men kryb­skytter har reduceret antallet til færre end 50. Det forklarer, hvorfor ingen tør genne elefanten væk. Forskning har vist, at elefanter i områder med meget krybskytteri er mere aggressive end andre elefanter.
En elefant med tydelig mangel på manerer ser sit snit til at lede efter glemte madrester i dette åbne køkken i national­parken Kasungu i det østafrikanske land Malawi. I 1977 fandtes der flere end 1000 elefanter i nationalparken, men kryb­skytter har reduceret antallet til færre end 50. Det forklarer, hvorfor ingen tør genne elefanten væk. Forskning har vist, at elefanter i områder med meget krybskytteri er mere aggressive end andre elefanter. Foto: Gunther De Bruyne / BigPicture Natural World Photography Competition
Det multifarvede og krakelerede mudder i Río Tinto-floden i det vestlige Spanien ser flot ud, men årsagen er trist. De farvede sedimenter skyldes udslip af giftige metaller fra årtiers mineindustri nær floden, der har gjort vandet i floden sundhedsskadeligt og dermed ubrugeligt for de lokale i området.
Det multifarvede og krakelerede mudder i Río Tinto-floden i det vestlige Spanien ser flot ud, men årsagen er trist. De farvede sedimenter skyldes udslip af giftige metaller fra årtiers mineindustri nær floden, der har gjort vandet i floden sundhedsskadeligt og dermed ubrugeligt for de lokale i området. Foto: Juan Jesús González Ahumada / BigPicture Natural World Photography
I det oprørte vand under et vandfald i den franske flod Lez gør to skrubtudser et ihærdigt forsøg på at udvide familien. Hanskrubtudsen må klamre sig fast til hunnens ryg for at kunne befrugte de tusindvis af æg, så snart de er lagt.
I det oprørte vand under et vandfald i den franske flod Lez gør to skrubtudser et ihærdigt forsøg på at udvide familien. Hanskrubtudsen må klamre sig fast til hunnens ryg for at kunne befrugte de tusindvis af æg, så snart de er lagt.
Flyvende væsner på det afrikanske kontinent må i sommerhalvåret jævnligt på vingerne og tilbagelægge enorme afstande for at stille deres tørst. Her er det en langfingret flagermus, der får sig en slurk vand i Gorongosa National Park i Mozambique.
Flyvende væsner på det afrikanske kontinent må i sommerhalvåret jævnligt på vingerne og tilbagelægge enorme afstande for at stille deres tørst. Her er det en langfingret flagermus, der får sig en slurk vand i Gorongosa National Park i Mozambique. Foto: Piotr Naskrecki / BigPicture Natural World Photography Competition
For Botswanas flodheste er vinteren højtid for mudderbad, når Okavango-floden går over sine bredder og forvandler enorme arealer til vådområder. Det er til glæde for de mange flodheste og øvrige dyrearter, der samles i de før så tørre områder for at drikke, bade og plaske løs.
For Botswanas flodheste er vinteren højtid for mudderbad, når Okavango-floden går over sine bredder og forvandler enorme arealer til vådområder. Det er til glæde for de mange flodheste og øvrige dyrearter, der samles i de før så tørre områder for at drikke, bade og plaske løs. Foto: Talib Almarri / BigPicture Natural World Photography Competition
Med en tophastighed på 120 kilometer i timen er geparden det hurtigste dyr på landjorden. Alligevel kræver det snilde at få kløerne plantet i et bytte, som det her på et hængende hår lykkes for denne gepard, der har indhentet en impala-antilope på den afrikanske savanne.
Med en tophastighed på 120 kilometer i timen er geparden det hurtigste dyr på landjorden. Alligevel kræver det snilde at få kløerne plantet i et bytte, som det her på et hængende hår lykkes for denne gepard, der har indhentet en impala-antilope på den afrikanske savanne. Foto: Yi Liu / BigPicture Natural World Photography Competition