Prøv avisen

Danskernes voksende interesse for kultur og historie afspejler sig i finansloven

Blandt andet skal pengene sikre kendskab til den danske middelalder ved Middelaldercentret i Nykøbing Falster Foto: Joachim Adrian/ritzau

Kaj Munk, 100-året for Genforeningen og vikingeskibe har alle fået tildelt midler i finanslovsudspillet. Det afspejler, at politikerne vil imødekomme befolkningens voksende interesse for historie og kulturarv, siger ekspert

Mens der er voldsomme diskussioner om balancen mellem skattelettelser og udlændingestramninger i finanslovsforhandlingerne, er regeringen og Dansk Folkeparti anderledes enige om andre tiltag. Et af dem er at styrke den danske kulturarv, hvor parterne har valgt at bevilge 36 millioner kroner fra 2018 til 2021.

Blandt andet skal pengene sikre kendskab til den danske middelalder ved Middelaldercentret i Nykøbing Falster, man giver tilskud til den danske retskrivningsordbog, og Kaj Munk Forskningscentret i Aalborg får ekstra midler til at forske i den danske præst og dramatiker. Desuden afsættes millioner til fejringen af 100-året for genforeningen med Sønderjylland, hvilket markeres i 2020, ligesom der også gives et ekstra tilskud til avisen for det tyske mindretal i Sønderjylland, Der Nordschleswiger. Især den geografiske fordeling glæder kulturminister Mette Bock (LA).

”Selvom det ikke er store beløb, der er afsat i år, så synes jeg, at det er rigtig gode og fornuftige initiativer, vi har fundet penge til. Jeg er glad for at projekterne har en geografisk spredning og dermed kommer hele Danmark til gode,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.

Generelt er interessen for dansk kultur og historie stigende, og prioriteringerne i finansloven er udtryk for, at politikerne reagerer på denne voksende interesse, siger Michael Böss, lektor emeritus ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, som i mange år har beskæftiget sig med historie og national identitet.

”Skuden er ved at vende, der er en større interesse i befolkningen for kulturarven og vores rødder. Politikere er også almindelige borgere og følger med i den udvikling. Derfor er der blevet større lydhørhed hos politikerne, samtidig med at medierne fokuserer mere på dansk kulturarv. Blandt akademikere taler man om historiens genkomst,” siger Michael Böss, der nævner den store interesse for DR’s tv-serie ”Historien om Danmark” som et nyligt eksempel.

”Den havde jo forbløffende høje seertal. Jeg vil ikke kalde tendensen for nationalkonservatisme, snarere et modsvar på den simple kendsgerning, at kulturarven har været temmelig forsømt. Men der er en stigende bevidsthed om betydningen af den, også på europæisk plan,” siger han.

Det er netop den ofte fremhævede historieløshed, man hos Dansk Folkeparti vil gøre op med, fortæller partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

”Der har været et ønske fra en venstreorienteret kultur-elite siden 1960’erne og fremefter om at gøre befolkningen historieløs. Det har mange reageret imod, blandt andet ved at melde sig ind i Dansk Folkeparti. Den nationale kultur er sammen med sproget en ramme for alle danskere, der holder os sammen, og det er dejligt, at regeringen har valgt at lytte til det,” siger han.

Ifølge Casper Hvenegaard Rasmussen, der beskæftiger sig med kulturpolitik på Københavns Universitet, har Dansk Folkeparti da også god grund til at være tilfredse med prioriteringen.

”Dansk Folkeparti skelner jo eksempelvis meget kraftigt mellem kunstmuseer og kulturhistoriske museer. Det, de vil slå et slag for, er jo især de kulturhistoriske af slagsen,” siger han.

Dermed taler prioriteringen også ind i den aktuelle debat om danskhed. Men Michael Böss er varsom med at gøre det til et spørgsmål om nationalisme.

”Selvfølgelig har det noget at gøre med nationalitet, men i stedet for at kalde det en nationalistisk tendens, skal man snarere læse det som en reaktion på den globalisering, vi oplever. At vi søger tilbage til vores rødder og gerne vil forstå dem,” siger Michael Böss.