Håndværkerne på byggepladsen foran banelegemet i Københavns nordvestkvarter er forlængst gået hjem. Der er helt stille på byggepladsen, da 20-årige Kodes Hamdi en sen eftermiddag lukker gæsterne ind bag rækværket. Den unge lærerstuderende, som er talskvinde for Danmarks hidtil største moskébyggeri, bærer tørklæde, sort hellang kjole og en smart karryfarvet jakke, der matcher de gule striber i de blå joggingsko.
Foran byggepladsen holder Hamdis forældres bil pakket med møbler. Hamdi Kodes er stærkt troende muslim, men hun er samtidig en selvstændig kvinde, og flyttelæsset i bilen skyldes, at hun er ved at flytte hjemmefra.
LÆS OGSÅ: Danmarks største moskébyggeri foregår uden diskussion
Moskébyggeriet er en ombygning af et stort erhvervsbyggeri, som aldrig blev færdigt. Bag projektet står den relativt ukendte organisation Dansk Islamisk Råd. Ifølge Dansk Islamisk Råd koster hele projektet omkring 100 millioner kroner. Penge, der doneres af den stenrige oliestat Qatar.
De i dag nøgne betonlokaler på i alt 6800 kvadratmeter skal rumme en moské, et kulturhus med minaret og en parkeringskælder, og komplekset vil formentlig stå klar i løbet af foråret. Fra byggepladsen kan man se konturerne af Grundtvigskirken i Københavns nordvestkvarter, og den udsigt er ifølge arkitekten Metin Aydin fra tegnestuen Johannsen Arkitekter i Vejle ikke tilfældig. Moskéen er tænkt som et moderne hus med inspiration i både dansk og mellemøstlig arkitektur og kultur.
Kodes Hamdi åbner døren til et stort mødelokale i det fremtidige kulturhus.
Børnene skal ikke kede sig, derfor laver vi et legeland, forklarer den unge kvinde, mens hun peger ud på det rå betongulv i det flere hundrede kvadratmeter store lokale.
I dagtimerne skal lokalerne fungere som modtagelokale og ældrecenter. Derudover skal der være biograf, mediecenter, separat fitness for mænd og kvinder samt en restaurant.
Vi drømmer om at skabe et sted, der også står åbent for ikke-muslimer. De kan for eksempel komme her og få ramadan-middag, ligesom mange muslimer fejrer jul. Vi håber også, at ældre danskere fra for eksempel plejehjem og ældrecentre kan komme på besøg, forklarer Kodes Hamdi, mens hun peger ud på pladsen, hvor den 20 meter høje minaret skal stå.
Minareten må ifølge en servitut fra Københavns Kommune ikke bruges til at kalde til bøn fra, men er først og fremmest tænkt som en skulptur.
I bygningen til venstre for Kulturhuset ligger selve moskéen. Moskéens reception skal rumme et stort bibliotek med religiøse bøger. Bogreolerne skal være på hjul, så biblioteket kan flyttes rundt.
I stueetagen findes mændenes bederum med plads til næsten 700 personer. På etagen over ligger kvindernes bederum med plads til lige under 250 kvinder. I moskéen ses skelettet af den næsten 12 meter høje kuppel, der skal dominere rummet. Kodes Hamdi viser også ind i et rum uden vinduer. Her er det meningen, at den rituelle afvaskning inden bøn kan finde sted.
Hvorfor skal moskéer altid ligge i baggårde og gamle fabriksbygninger? spørger Kodes Hamdi og fortæller, at hendes far, Abdelhamdi Hamid, der er formand for Dansk Islamisk Råd, fik idéen til projektet under Muhammed-krisen.
Han bemærkede, at de imamer, der var fremme dengang, talte fra moskéer i nedlagte kældre og lejligheder. Når man besøger en kirke, er den sindssygt flot både udefra og indvendig. Det samme med en synagoge. Min far ønsker, at vi både skal have en moské og et kulturcenter. Han mener, at vi muslimer har brug for et mere præsentabelt sted, siger Kodes Hamdi, der er født i Tunesien og har boet i Danmark, siden hun var syv år.
Ifølge Kodes Hamdi vil sproget i moskéen i høj grad blive dansk, fordi bønnen og aktiviteterne henvender sig til herboende muslimer på tværs af oprindelige nationale skel.
Vi er en moské for muslimer og ikke-muslimer. Når undervisningsinstitutioner i fremtiden har et emne om islam, så håber vi, at de vil besøge moskéen, ligesom man får rundvisninger i en kirke eller synagoge, siger hun.
Efter rundvisningen inviterer Kodes Hamdi til kaffe i en skurvogn på den anden side af Vingelodden, som Dansk Islamisk Råd har indrettet over for byggepladsen. Skurvognen har et foredragslokale med plads til 30, og her mødes frivillige med tilknytning til moskéen. For eksempel er der den næste dag et medieseminar, hvor omkring 30 unge vil diskutere, hvordan man forholder sig kritisk til danske medier, og hvordan man kan deltage i debatten ved for eksempel at skrive læserbreve.
Vi er muslimer og føler os som en del af det danske samfund. Vi vil meget gerne samarbejde med for eksempel kirkerne. At vi nu får en moské betyder ikke kun noget for Dansk Islamisk Råd. Vi er en del af samfundet, og derfor skal moskéen også være til gavn for samfundet. Den bliver åben for alle uanset køn, religion og hudfarve. Derfor er det også en mulighed for at vise, at islam ikke er alt det negative, der ofte er fokus på, siger Kodes Hamdi, inden hun skal i gang med at gøre klar til næste dags seminar.
