Hvad handler sagen om – altså helt fra begyndelsen?
I 2016 besluttede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at unge asylpar skulle adskilles ved tvang.
Ingen par, hvor den ene part var under 18 år, måtte bo sammen på landets asylcentre, mente ministeren og udsendte den 10. februar det år en pressemeddelelse, hvor hun gjorde op med de såkaldte ”barnebrude”. Pressemeddelelsen fungerede desuden som en direkte instruks til Udlændingestyrelsen, som straks herefter begyndte at adskille de unge flygtningepar.
Den går dog ikke. Allerede i 2017 slog Ombudsmanden fast, at instruksen var ulovlig, da instruksen ikke levnede mulighed for undtagelser fra den nye regel.
I en retsstat kan ingen myndigheder med et snuptag bare adskille kæreste- og ægtepar. De skal først partshøres – og eksempelvis kan det være lovstridigt at adskille et ungt par, hvis de har børn sammen.
Senere kom det frem, at Inger Støjberg på forhånd var advaret om, at instruksen kunne være ulovlig. Det er dét, Instrukskommissionen undersøger nærmere. Sad Støjberg virkelig bevidst advarslerne overhørigt?
Hvad har Instrukskommissionen fået belyst?
Under en afhøring i maj hævdede Inger Støjberg, at der godt kunne foretages enkelte undtagelser.
Tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen, der ligeledes blev afhørt i maj, var af en anden opfattelse.
”Hun (Støjberg, red.) havde en klar holdning om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, og hun havde svært ved at acceptere, at den ikke kunne være undtagelsesfri. Jeg sagde, ’det er ligegyldigt, hvad du siger, den kan ikke være undtagelsesfri’”, sagde Lykke Sørensen om et centralt møde den 10. februar 2016 i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Samme forklaring havde Henrik Grunnet, daværende direktør i Udlændingestyrelsen, som deltog i samme møde.
”Der er ingen, der siger, at Udlændingestyrelsen skal huske at administrere anderledes, end det der bliver sagt i pressemeddelelsen,” sagde han til Instrukskommissionen tilbage i maj.
Hvad går Inger Støjbergs modsvar ud på?
Inger Støjberg henviste derimod under sin afhøring til et ”helt, helt, helt centralt” notat, der ifølge eks-ministeren beviser hendes uskyld.
Notatet er dateret den 9. februar 2016. Altså dagen inden det centrale møde i ministeriet – og dagen inden, den berygtede pressemeddelelse bliver sendt ud. Det slår fast, at der godt kan foretages undtagelser fra tvangsadskillelsen. Notatet var ifølge Inger Støjberg en ”grundpræmis” for adskillelserne.
Med sådan et notat i baghånden er hun vel frikendt?
Nej, ikke nødvendigvis.
Først og fremmest undrer det mange, at Inger Støjberg aldrig før har omtalt notatet over for hverken pressen eller Folketinget. Som at skjule en kassebon i retssag om tyveri i byretten og landsretten for derefter at hive det frem i Højesteret, lyder det som en murren i krogene.
Dertil kommer, at centrale embedsmænd i denne uge nok engang har haft en anden udlægning af historien.
Hvad skete der konkret i denne uges afhøringer?
Jesper Gori, eks-kontorchef i Udlændingestyrelsen, manede i vidneskranken Støjbergs forklaring til jorden.
Ifølge ham undsagde ministeren sit eget notat på et afgørende møde den 9. februar klokken 15.30.
”Som jeg husker det, tager ministeren ordet og er tydelig omkring, at det ikke er den ordning, hun ønsker. Hun ønsker en ordning, hvor alle bliver adskilt,” sagde Jesper Gori i onsdags.
Gori, der er jurist, advarede på mødet ministeren om, at hun risikerede at bryde loven med en undtagelsesfri ordning. Men Støjberg lod sig ikke skræmme.
”Der er jeg villig til at tage en procesrisiko,” lød hendes svar ifølge Gori.
Når en minister agerer så resolut og maner alle undtagelser til jorden, vægter det ifølge Jesper Gori tungere end det centrale notat, Inger Støjberg hev op af hatten ved Instrukskommissionens afhøring af hende i maj.
”Efter min opfattelse er det notat død og borte,” sagde Jesper Gori i onsdags om notatet.
Har der så været en åben kamp mellem Støjberg og hendes embedsmænd?
Det tør siges. Afhøringerne i denne uge tegner et billede af et embedsværk, som febrilsk forsøgte at komme ministeren (og i sidste ende flygtningeparrene) til undsætning.
Departementschef Uffe Taudal og Jesper Gori foreslog eksempelvis at ændre ordlyden i pressemeddelelsen med følgende passus:
”Ordningen skal administreres ud fra nødvendige menneskelige hensyn, blandt andet hensynet til barnets tarv.”
Det afviste Inger Støjberg.
”Jeg forstår på Uffe (departementschefen, red.), at Inger (Støjberg, red.) og Mark (ministerens særlige rådgiver, red.) ikke kan tilslutte sig forslaget,” forklarede Jesper Gori denne uge.
Hvad taler for Støjbergs forklaring – og hvad taler imod?
Venstre-politikeren henviser selv til, at notatet fra den 9. februar 2016, der frikender hende, var godkendt i ministeriets interne sagsbehandlingssystem. Det taler for, at det har haft en vis vægt.
Men Jesper Gori undrede sig onsdag over den forklaring.
Det viser sig nemlig, at Inger Støjberg ikke selv har godkendt notatet. I stedet blev det godkendt af hendes ministersekretær. Det kunne tyde på, at journaliseringen ikke var en direkte godkendelse af notatet – snarere en indikation på, at det blev lagt i skuffen, mener Jesper Gori.
Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at Ombudsmanden ikke har fået indblik det notat om adskillelser af unge asylpar, der ifølge Inger Støjberg tillader undtagelser fra hovedreglen om tvangsadskillelse. Det er en fejl, da Ombudsmanden tidligere har fået tilsendt notatet. Kristeligt Dagblad beklager.