Så gik den ikke længere. Efter måneder med svirrende rygter blev det torsdag morgen kendt, at den tidligere integrationsminister Inger Støjberg går solo med sit eget politiske projekt, Danmarksdemokraterne. Det bekræfter Inger Støjberg selv i et interview med Skive Folkeblad.
Men Inger Støjbergs parti er ikke den eneste nye tilføjelse til Danmarks politiske landskab. Hele fire partier, som ikke har været opstillet før, kæmper om vælgernes gunst op til og under det næste folketingsvalg. Således tyder det på, at danskerne skal vælge mellem 15 forskellige politiske partier, og det er det højeste antal siden valget i 1987.
Der bliver med andre ord mange partibogstaver at holde styr på. Forhåbentlig kan dette overblik hjælpe dig lidt på vej.
Danmarksdemokraterne
Fem uger efter at Inger Støjberg smed fodlænken for dommen i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, er den tidligere venstreprofil klar med et nyt parti. Partiet, som har fået navnet Danmarksdemokraterne, vil foruden at føre en stram udlændingepolitik blandt andet forsøge at skabe fokus på den del af Danmark, der ligger udenfor København.
Inger Støjbergs politiske projekt, som allerede er i gang med at indsamle vælgererklæringer, bliver spået gode chancer for at bryde spærregrænsen på to procent ved det næste folketingsvalg. Det forventes, at Inger Støjberg, som nyder stor folkelig opbakning, især vil kunne appellere til de vælgere, der har vendt det kriseramte Dansk Folkeparti ryggen.
Tre folketingsmedlemmer, som har forladt Dansk Folkeparti, har allerede udtrykt begejstring for Inger Støjbergs projekt, og flere spekulerer i, om den tidligere DF-formand Kristian Thulesen Dahl også bliver en del af Danmarksdemokraterne. I hvert fald meldte han i sidste uge ud, at han ikke agter at genopstille for DF, og Inger Støjberg har allerede udtalt, at han er velkommen i partiet.
Moderaterne
Danmarksdemokraterne er ikke det eneste nye parti, som bliver spået gode chancer for at kunne indtræde i Folketinget efter næste valg. Moderaterne, som er blevet grundlagt af landets forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, er ligesom Danmarksdemokraterne ledet af en de tidligere helt store profiler fra partiet Venstre. Men der ophører lighederne også. Lars Løkke Rasmussen tager skarp afstand til den borgerlige fløjs stramme udlændingepolitik, som han selv var med til at føre for få år tilbage, og Moderaterne placerer sig efter eget udsagn solidt i den politiske midte.
På trods af, at Moderaterne endnu ikke har kunnet fremvise andre større politiske profiler end grundlæggeren selv, har de allerede indhentet de fornødne 20.182 vælgererklæringer, og ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter står partiet til 3,1 procent af stemmerne.
I Lars Løkke Rasmussens egen optik er den præcise stemmeprocent dog mindre betydningsfuld. Vigtigst er det, at partiet får nok mandater til, at hverken blå eller rød blok vil have et flertal uden opbakning fra den tidligere statsminister, som han selv har udtrykt ved flere lejligheder. Og det er bestemt ikke udelukket, at Lars Løkke Rasmussen får indfriet sine ambitioner om at kunne agere “kongemager” ved det næste valg, som tegner sig til at blive meget tæt.
Frie Grønne
Frie Grønne, der i 2020 brød ud af Alternativet med folketingsmedlem Sikandar Siddique i front, er endnu en tilføjelse til stemmesedlen ved det næste valg. Ligesom Alternativet promoverer Frie Grønne sig på en grøn klimapolitik med et antiracistisk islæt. Men selvom det er lykkedes partiet at indhente de 20.182 vælgererklæringer, er der ikke meget, som tyder på, at de har en reel chance for at blive valgt ind ved det kommende valg.
Frie Grønne har haft svært ved at finde deres egne mærkesager og markere sig rent politisk, hvilket kom til udtryk i den seneste meningsmåling, der giver dem 0,7 procent af stemmerne - et godt stykke under spærregrænsen. Partiet, som på nuværende tidspunkt har tre mandater i Folketinget, tæller også Alternativets grundlægger, Uffe Elbæk, som dog har meldt ud, at han ikke genopstiller.
Veganerpartiet
Veganerpartiet, som blev grundlagt i 2018, er endnu et parti, der som Frie Grønne og Alternativet satser på de grønne dagsordener - med tilføjelse af et godt skud dyrevelfærd. Veganerpartiet nåede i 2020 det fornødne antal vælgererklæringer, men siden da har der været stilstand i partiet, som mest af alt har gjort sig bemærket ved et højt internt konfliktniveau.
Partiets ene stifter, Henrik Vindfeldt, trak sig i 2021 af “personlige årsager” og blev siden ekskluderet grundet "samarbejdsvanskeligheder", "utryghed i arbejdsmiljøet" og "skadelig adfærd for partiet". Siden overtog partiets anden stifter, Michael Monberg, styringen. Men i februar 2022 blev han og resten af partiets ledelse afsat efter en afstemning ved partiets landsmøde. Nu står Henrik Vindfeldt atter ved roret.
Man siger, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Men det gør sig tilsyneladende ikke gældende for Veganerpartiet, som ifølge Voxmeters seneste måling står til 0,0 procent af vælgernes stemmer.