Prøv avisen

Enebarnet er på retur i Danmark

Langt de fleste børn i dag har enten en halv-, hel- eller papsøster eller bror. Kun 5 procent er i dag enebørn, viser nye tal fra Danmarks Statistik

Kun cirka fem procent af danske børn har hverken en bror eller en søster. Det skyldes især, at de sammensatte familier vinder frem, og at børnene dermed får halv- eller papsøskende

Stadig færre børn vokser op uden en bror eller en søster. I 1980 var ni procent af danske 16-årige enebørn, mens tallet i dag er faldet til fem procent. Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik.

En meget oplagt forklaring er, at det i samme periode er blevet meget mere normalt, at danske børn får halv- eller papsøskende. Mens kun 13 procent af de 16-årige havde halvsøskende, papsøkende eller begge dele i 1980, gælder det i dag hele 36 procent, fremgår det af de nye tal.

LÆS OGSÅ: Danske børns trivsel og vilkår er dårligst i Norden

Det er en helt naturlig konsekvens af, at moderne familier har ændret form siden 1980erne, siger Per Schultz Jørgensen, professor emeritus ved DPU Aarhus Universitet og dr. phil. i socialpsykologi.

Fra 1980 og frem til i dag har familien langsomt ændret sig. Engang var familien per automatik en lille, for evigt bestående kernefamilie med mor, far og børn. I dag gennemgår mange familier en udvikling fra at være en kernefamilie til at være skilsmissefamilie for til slut at ende i en nydannet, sammensat familie, siger han.

At færre er enebørn, mens flere har halv- og papsøskende, skal altså ses som en forlængelse af den udvikling, siger han.

Det er i dag en konsolideret og naturlig del af vores virkelighed. I værdiundersøgelser kan vi også se, at befolkningen i stigende grad accepterer de nye måder at være familie på. Det er ikke noget, man er fremmed overfor, og man ser det ikke længere som noget negativt, siger han.

Ifølge Per Schultz Jørgensen er der både fordele og ulemper ved at være enebarn og ved at have søskende. Som enebarn får man forældrenes fulde opmærksomhed, man er omgærdet af en meget stor omsorg, og man får flere ting, fordi forældrene har bedre råd, når de kun skal forsørge et barn.

Ulempen ved at være flere børn sammen i en familie er altså, at man er flere om at dele forældrenes opmærksomhed. Men det kan omvendt også være en fordel for børnene rent udviklings- og opdragelsesmæssigt, fordi de bliver slebet socialt af og lærer at kæmpe lidt for opmærksomheden, forklarer han.

Er man to børn i en familie, har man samtidig en fordel i at have en ven for livet. Uanset, om man har hel-, halv- eller papsøskende. Man har en legekammerat, en fortrolig, en ven, som man kan bruge, når familien kommer ud for krise. Man er aldrig alene. På den måde kan fordelene ved at have søskende hurtigt overskygge ulemperne, siger han.

LÆS OGSÅ: Et godt forhold til sine søskende er guld værd

Birthe Linddal Jeppesen er sociolog og fremtidsforsker med speciale i familiemønstre. Hun ser også flere fordele ved, at enebørn får halv- og papsøskende at dele tilværelsen med.

Mange enebørn oplever en form for ensomhed. Når der så kommer nye søskende ind i familien, får de pludselig nogen at dele deres tanker og oplevelser med, siger hun.

Samtidig får børnene grundlæggende en større forståelse for, at ting kan gøres på forskellige måder.

De nye søskende har måske andre spisevaner, andre lege, andre måder at gøre tingene på. Det kan gøre børnene mere tolerante og åbne for andre måder at være familie på, ligesom det kan lære dem at dele med andre, siger hun.

Se den nye familiestatistik fra Danmarks Statistik her