Energiforbrug er blevet en ny kilde til udskamning

Hvis energikrisen bliver værre, kan vi forvente at se en voksende fordømmelse af personer, som i nogles optik ikke udviser tilstrækkeligt samfundssind, vurderer professor. Vi lever i et samfund, som fordrer udskamning, siger sognepræst

Selvom energikrisen har "udskamningspotentiale", er det ikke på niveau med coronakrisen. Forskellen er, at adfærden i dette tilfælde er mere privat: Man kan måske se, om folk har lyset tændt, men man kan ikke se, hvor varmt der er i stuen.
Selvom energikrisen har "udskamningspotentiale", er det ikke på niveau med coronakrisen. Forskellen er, at adfærden i dette tilfælde er mere privat: Man kan måske se, om folk har lyset tændt, men man kan ikke se, hvor varmt der er i stuen. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Det hører til sjældenhederne, at julebelysning trækker overskrifter i pressen og skaber debat på sociale medier. Og så ovenikøbet i september. Det er ikke desto mindre tilfældet, efter at blandt andre Hotel d'Angleterre i København og stormagasinet Salling i Aarhus meddelte, at man som en konsekvens af energikrisen har valgt at droppe en årelang tradition med julelys på facaden.

Mens det af nogle blev hyldet som et tiltrængt energibesparende tiltag, fik det andre til at løfte øjenbrynene.

“Mens Salling Group høster point på at tale om at spare på el til julebelysning (…) til december (…), så bruger de el på at køle vin ned i deres forretning i Kongens Lyngby (...), helt ærligt,” lød det i et populært opslag på det sociale medie Twitter.

Opslaget skriver sig ind i en række af kommentarer på sociale medier, hvor folk kritiserer især virksomheder, som ikke gør nok for at spare på energien og strømmen, men heller ikke privatpersoner har kunnet undsige sig kritik. TV 2's nylige historie om en familie fra Assens på Fyn, der vil holde fast i traditionen om at iklæde deres hus elektriske julelys, har således fået tusindvis af reaktioner på Facebook, hvor flere beskylder familien for at være uansvarlig.

Spørgsmålet er, om vi kommer til at se endnu mere af den slags, hvis energikrisen forværres over vinteren.

Man skal passe på med at bruge stemningen på sociale medier som en strømpil, siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, men det er et forvarsel om de tanker, der kan brede sig i befolkningen, vurderer han.

"Hvis krisen begynder at snerpe til, så er min forventning, at vi begynder at se endnu mere til den slags udskamningsdynamikker," siger Michael Bang Petersen, der ledede Hope-projektet, som under coronapandemiens første år monitorerede og analyserede danskernes adfærd. 

Ifølge professoren afhænger graden af udskamning af, om vi havner i en situation, hvor virksomheder reelt mangler strøm, og private vil opleve kontrollerede strømafbrydelser. Det vil i givet fald forstærke idéen om, at vi har en fælles pulje af energi, som vi alle skal passe på, siger han.

Udskamning handler om status

Adfærdsforsker og lektor på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen mener, at det ved første øjekast kan være svært at se, hvorfor folk har et behov for at udskamme andre. For folk udskammer ofte andre for ting, som ikke direkte vedkommer dem, og samtidig kan det være omkostningsfuldt, fordi man gør sig selv sårbar over for kritik.

"Men vi ved fra dyreverdenen, at risikofyldt adfærd uden nogen større grund oftest handler om status. Påfuglen har en stor hale, der gør den til et let bytte, men halen viser også, at det er en han, som er værd at parre sig med. Det handler om, at man igennem fordømmelse af andre scorer nogle fælles statuspoint og viser, at man har tilstrækkelig status, magt og energi til at udskamme en anden. De færreste vil løbe risikoen ved at udskamme andre, hvis ingen ser det," siger Pelle Guldborg Hansen, der mener, at udskamningen af den grund trives bedre på sociale medier end i den virkelige verden.

Folk er typisk også meget selektive i udvælgelsen af, hvem de udskammer, siger Pelle Guldborg Hansen. 

"Man har et horn i siden på nogle, og så venter man bare på en anledning til at få skovlen under dem, uanset om det er de rige, muslimerne eller den irriterende nabo," siger han.

Vi er blevet hinandens vogtere

Sognepræst i Jesuskirken i Valby ved København, Sørine Gotfredsen, mener, at behovet for at pege fingre ad andre og hævde sig selv altid har eksisteret. Det er bare blevet intensiveret, fordi vi ikke længere lader Gud om at fælde moralske domme.

"Vi er i stigende grad blevet overladt til at være hinandens vogtere. Den horisontale måde at tænke på har skabt en intens sammenligningskultur, som har gjort os enormt sensitive og opmærksomme på, om andre gør det rigtige og lever op til det, man forventer," siger Sørine Gotfredsen, der også er forfatter til flere bøger om det moderne menneske.

Udskamningen har særligt gode vilkår i et velfærdssamfund som det danske, vurderer Sørine Gotfredsen.

"I Danmark ved vi godt, hvor meget vores samfundsorden og fællesskab afhænger af, at vi alle sammen bidrager til det og i en eller anden grad udøver selvbeherskelse. Derfor vil der være et vist element af udskamning i en velfærdsstat, der simpelthen er afhængig af, at folk ikke tager for meget eller udviser for lidt hensyn over for andre. Det er på sin vis en positiv længsel efter at bevare det, vi har, men det kommer indimellem bare til udtryk på en grim måde," siger Sørine Gotfredsen.

Selvom energikrisen ifølge Michael Bang Petersen har "udskamningspotentiale", er det ikke på niveau med coronakrisen, hvor det var meget synligt, hvem der udviste, og hvem der ikke udviste samfundssind.

"Forskellen er, at adfærden er lidt mere privat her. Man kan måske se, om folk har lyset tændt, men man kan ikke se, hvor varmt der er i stuen, eller hvor lang tid de er i bad. Derudover er der meget konkrete fordele ved at efterleve det, som også er bedst for kollektivet. Du sparer kroner og øre ved at skære ned på dit forbrug," siger Michael Bang Petersen.

Han påpeger, at man heller ikke i samme grad som under coronakrisen vil blive opfattet som en snylter, hvis man forbryder sig mod normerne, fordi man samtidig selv påtager sig nogle omkostninger:

"I denne krise er  der – i bogstaveligste forstand – kontant afregning."