Prøv avisen

Hold da helt ferie

Med ferieloven i 1938 fik de danske arbejdstagere ret til ni dages ferie med løn. Før da havde især de privatansatte meget lidt ferie. Samme år oprettede de faglige organisationer på initiativ fra statsminister Thorvald Stauning (S) Dansk Folkeferie, og feriebyerne spredte sig langs landets kyster, hvor de stadigvæk ligger i dag. – Foto: Polfoto

Før lønnet ferie blev indført i 1938, var der kun få, der holdt fri fra arbejde flere dage i træk. Nu er ferie en ret og en belønning, mange ser frem til med god samvittighed

I disse dage holder tusindvis af danskere ferie. De fleste ved, at ferie er noget, man har krav på, og som er godt for både familielivet og stressniveauet. Og mange opfatter ferie som en belønning, man ser frem til og planlægger lang tid i forvejen; man holder øje med billige flybilletter, køber bøger og leder efter aktiviteter på internettet.

Men sådan har det langtfra altid været. Det feriebegreb, vi kender i dag, er faktisk kun 79 år gammelt. Det fortæller seniorforsker ved Nationalmuseet Lars K. Christensen.

”Før slutningen af 1930’erne var der ikke noget, der hed ferie for den brede befolkning. Det var industrialiseringen, der langt hen ad vejen skabte fritiden,” siger han.

Inden fabrikkerne og kontorerne begyndte at hente folk ind til byerne, boede mange samme sted, som de arbejdede. Bonden boede på sin gård og snedkeren i en lejlighed over sit værksted.

”Folk har ikke arbejdet hele tiden, men der flød det mere sammen. Håndværkere arbejdede, når der var et stykke arbejde at udføre, og holdt fri, når der ikke var mere at lave,” siger Lars K. Christensen.

Sammenhængende fridage og ferier var altså ikke noget, den brede befolkning dyrkede. Det var forbeholdt de bedre borgerskaber, som kunne tage på dannelsesrejser eller bo på badehoteller om sommeren.

Men i 1919 blev et vigtigt skridt mod mere fritid taget.

Efter års kamp for at begrænse arbejdstiden blev ”otte timers-arbejdsdagen” indført. Det nye begreb betød, at dagen for de fleste blev delt i tre: otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers fritid. Efterhånden, som arbejderbevægelsen fik succes med at indføre mere fritid, flyttede den i stigende grad fokus til ferien. Op igennem 1920’erne og 1930’erne begyndte den brede befolkning forsigtigt at holde ferie, og i 1934 holdt cirka halvdelen af danskerne ferie. Men det var stadig ikke ferie, som vi kender den i dag. Det var ikke en rettighed, og ferie var uden løn.

I en annonce i denne avis fra 1936 forsøgte et rejsebureau at lokke danskere på skiferie, blandt andet med et argument om, at man kunne rejse ”uden dårlig samvittighed”, da skisport bidrager til sundheden, og altså ikke kun er for fornøjelsens skyld. Men at tage 10 dages ferie uden løn, og ovenikøbet betale penge for rejsen, var noget, de færreste kunne gøre med god samvittighed.

”Der var ikke mange, der valgte at holde ferie, hvis ikke de kunne få løn imens, for det havde de ikke råd til. Så det handlede om at få gennemført ferie med løn,” siger Lars K. Christensen.

Mange ser derfor ferieloven fra 1938 som det tidspunkt, hvor ferie i moderne forstand blev indført. Her pålagde den daværende statsminister Thorvald Stauning (S) det arbejdende folk at holde ni dages lønnet ferie om året. To år senere steg det til 12 dage.

Ferie blev hermed en lov og ikke en anbefaling til arbejdsgiverne. For hvis ikke det var lovpligtigt at holde ferie, risikerede man stadig, at folk ville lade være.

”Loven skulle sikre lønmodtagerne, så ferien ikke blev et konkurrenceparameter. Man risikerede, at dem, der sprang ferien over, ville stå bedre hos chefen. Ved at gøre det lovpligtigt var der ikke noget at spille om,” siger Lars K. Christensen.

Men med den nye ret til ferie var sagen ikke lukket. Folk skulle simpelthen lære, hvordan man holder ferie. Det var de færreste, der i 1938 kendte til udlandsrejser eller bare flere fridage i træk.

For at hjælpe befolkningen på vej blev Dansk Folkeferie stiftet på initiativ af Stauning.

”Vi skulle nødig gennemføre en ferielov, hvorefter arbejderne ikke har nogen steder at holde ferie,” citerer Dansk Folkeferie – nu folkeferie.dk – ham for at have sagt dengang. Foreningen fik repræsentanter ud i de danske byer, som skulle stå for at skaffe billige ophold til det nye feriefolk. Et slags rejsebureau for arbejderklassen.

En stor kontrast til i dag, hvor de fleste ved, hvordan man holder ferie.

På den måde gik ferie fra at være noget, man prøvede at snige sig uden om, til en ret, man ikke længere er bange for at kræve. Siden 1938 er antallet af feriedage kun steget, og det tyder på, at ferien har haft den ønskede virkning: Tal fra Ugebladet A4 viser, at langt de fleste danskere glæder sig til at komme tilbage på arbejdet og møder op med optimisme og motivation den første dag.