Prøv avisen

Engelsk vinder over dansk på jurist-uddannelse

Billedet er fra en brochuren med titlen "Det Juridiske Fakultets Strategi frem mod 2012". - Foto: Det Juridiske Fakultets hjemmeside.

Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet har ophævet sit krav om, at undervisere kan dansk, og kræver i stedet, at alle kan engelsk. Ifølge to professorer er det i lodret modstrid med universitetets sprogpolitik

De jurastuderende på Københavns Universitet vil i fremtiden ikke længere kunne være sikre på, at deres undervisere kan tale dansk. I sit nye strategipapir for udviklingen frem til 2012 har Det Juridiske Fakultet nemlig byttet rundt på, hvilket sprog enhver nyansat skal beherske, så det i fremtiden bliver engelsk. Ændringen møder skarp kritik fra to professorer i henholdsvis dansk og engelsk.

Ved at prioritere engelsk over dansk som ansættelseskrav bryder fakultetet med det ideal om parallelsproglighed, som rektoratet på Københavns Universitet har opstillet. Derfor forstår jeg ikke, hvis rektoratet vil acceptere en plan, der modsiger universitetets egen sprogpolitik, siger Frans Gregersen, professor i dansk sprog ved Københavns Universitet.

Han frygter, at den ændrede prioritering kan føre til, at de fremtidens jurister bliver dårligere til dansk.

Jeg ved ikke, hvor mange jurister der kommer til at arbejde i internationale sammenhænge, men jeg ved, at langt flere kommer til at arbejde på dansk. I forvejen er det en udfordring at oversætte standens fagsprog til forståeligt dansk, men hvis de ikke magter det, bliver de dårlige jurister. Udfordringen bliver ikke mindre, hvis en stor del af deres undervisning er foregået på engelsk, siger Frans Gregersen.

Peter Harder, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, har arbejdet aktivt for, at parallelsproglighed bliver et princip på Københavns Universitet. Det vil sige, at universitetet bliver mere internationalt orienteret, men uden at det sker på bekostning af det danske sprog.

Ved at sætte engelsk ind som ansættelseskrav i stedet for dansk begår man på jura den fejl at gøre spørgsmålet om sprog til et enten-eller. Det er altid forkert at gøre det til et valg mellem det ene eller det andet, uanset om man vælger dansk eller engelsk. Det fornuftige valg er et både-og, siger Peter Harder.

Den ansvarlige for Det Juridiske Fakultets Strategiplan er dekan og professor Henrik Dam. Selvom planen har det erklærede mål, at fakultetet i højere grad end hidtil afspejler den tiltagende internationalisering afviser han, at engelsk dermed bliver gjort vigtigere end dansk.

Det er en misforståelse og ude af proportioner, når forskere fra Det Humanistiske Fakultet udlægger vores strategi på den måde, at dansk vil blive underprioriteret, siger han.

Ændringen er et opgør med en hidtidig politik, hvor det var stort set umuligt at ansætte udenlandske gæsteforskere, fordi de inden for kort tid skulle have lært dansk. Vi forsøger at finde en fornuftig balance mellem dansk og engelsk, men for eksempel foregår al forskning og stort set al undervisning på bachelor-uddannelsen fortsat på dansk. Derfor vil det for alle, som ønsker ansættelse for en længere periode, være nødvendigt at lære dansk, tilføjer Henrik Dam.

Han er enig i, at det fortsat vil være vigtigt, at jurister fra Københavns Universitet mestrer det danske sprog, men påpeger, at engelsk er verdens førende forretningssprog og retssprog, hvorfor det naturligt vil få en mere fremtrædende placering.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

DANMARK SIDE 2