Enhedslisten: Derfor skader fleksjobreformen de svage

Førtidspensions- og fleksjobreformen skærer i ydelserne for førtidspensionisterne og forringer lønnen for fleksjobberne, siger Enhedslisten

Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, er ikke glad for den nye reform.
Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, er ikke glad for den nye reform. . Foto: Sisse Stroyer Denmark.

Med udsigten til besparelser for 1,9 milliarder kroner på overførselsindkomsterne, har Enhedslisten ikke villet deltage i forhandlingerne om fleksjobreformen.

Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, kommer her med tre grunde til, at den nye reform i hans øjne forringer vilkårene for de svageste mennesker i samfundet.

LÆS OGSÅ: Venstre: Derfor gavner reformen de svage

1. Forringelser af førtidspensionen

Unge under 40 år kan ikke længe få førtidspension, og skal i stedet for i gang med et ressourceforløb, som skal bringe dem i beskæftigelse som fleksjobbere. Problemet er at den ydelse de får i ressourceforløbet kun svarer til en kontanthjælpsydelse. Hvis de ikke kan få arbejde, så kan de unge risikere at blive sat på den ydelse fra de er 18 til 40 år. Derfor frygter vi, at der kommer flere fattige i Danmark, siger han.

Hvis man erklæres arbejdsduelig i helt ned til 2 timer om ugen, mod tidligere 12 timer, mister man sin førtidspension og ryger i stedet over i ressourceforløbet, som skal skaffe dem et fleksjob. I øjeblikket er der 17.000 mennesker i fleksjobkøen, som ikke kan få arbejde. I stedet for førtidspension, får de en ledighedsydelse, som giver 1500 kroner mindre om måneden, fortæller Finn Sørensen.

2. Fleksjobbere skal konkurrere med fuldt arbejdsduelige

I dag får virksomhederne tilskuddet, men i fremtiden skal det følge den enkelte fleksjobber i stedet. Det betyder at de ikke bliver ansat på normale vilkår, men i stedet som timearbejdere. Fleksjobberne bliver sat i en sårbar forhandlingssituation, hvor de skal forhandle en timesats med virksomheden, og eftersom mange måske ikke er ligeså effektive som de fuldt arbejdsduelige, vil de risikere at få en dårligere løn, siger Finn Sørensen og fortsætter:

Fleksjobbernes arbejdsevne varierer meget. Nogle uger kan de måske arbejde 3 timer og andre 18 timer, hvilket giver en fleksibilitet for både medarbejder og virksomhed. I fremtiden vil man miste den fleksibilitet, hvis man bliver ansat på et bestemt timetal. Desuden er der den fare, at de skal konkurrere med de fuldt arbejdsduelige om de timebetalte deltidsstillinger. Så skal virksomhederne vælge, hvem de helst vil have. Og så vælger man den mest effektive, pointerer han.

LÆS OGSÅ: Minister forsvarer lavere løn til fleksjobbere

3. Ingen job og dårlige løn til de nye fleksjobbere

Der er i forvejen en arbejdsløshed på 25 procent for fleksjobbere, og der står ingenting i den nye reform om, hvordan man vil skaffe arbejde til alle de mennesker, som nu også skal over i fleksjobkøen. Resultatet bliver, at der er mange mennesker som ikke får en chance på arbejdsmarkedet og samtidigt bliver skåret i offentlig ydelse siger han og fortsætter:

Samtidigt forringer man lønvilkårene for fleksjobbere med 2 milliarder kroner. Man laver en procentmæssig forringelse. Hvis man for eksempel er buschauffør med 15 timers arbejdsuge i dag, så vil man miste 4500 kroner om måneden med den nye ordning, mens en rengøringsdame på 15 timer om ugen mister 1500 kroner om måneden. Årsagen til forskellen på forringelsen er den generelt lavere løn for rengøringspersonale, fortæller Finn Sørensen.

LÆS OGSÅ: Kommunerne roser reform af førtidspension