Enhedslisten er braget ind i Folketinget med 12 mandater. De nyvalgte tæller fire unge kvinder under 30 år og en gruppe midaldrende mænd med rødder i 1970ernes venstreorienterede bevægelser.
LÆS OGSÅ: Kirkepolitik får lav prioritet af ny regering
Det er første gang siden 1945, at et parti til venstre for SF får så stor opbakning ved et valg. Valgsejren har styrket et parti, hvis principprogram går ind for en socialisme, som peger mod et klasseløst samfund og varsler et Danmark, hvor produktionsmidlerne overtages af arbejderklassen.
Det har vakt kritik, at Enhedslisten stadig har et program, der til forveksling minder om den marxistisk-leninistiske ideologi, som styrede flere af Østeuropas hedengangne socialistiske samfund.
Jeg tror ikke, at vælgerne er klar over den revolutionære tilgang i principprogrammet. Jeg kender Johanne Schmidt-Nielsen og flere af de øvrige folketingsmedlemmer som fornuftige mennesker. Men man kan frygte, at partiet på grund af fremgangen vil tiltrække nogle mere ekstreme kræfter. Under alle omstændigheder burde Enhedslisten lave et nyt principprogram, hvis de mener, at de er et demokratisk parti, siger den konservative debattør Rune Kristensen.
Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor i historie ved Københavns og Aarhus Universitet, fremhæver, at Enhedslistens principprogram understreger, at partiet har en anden indstilling til demokrati end andre partier.
Partiet er jo oprindelig dannet af tre partier, der ønskede at gennemføre socialisme ved hjælp af revolutioner i modsætning til SF, som altid har gået ind for en demokratisk socialisme. Der er nok mange af Enhedslistens vælgere, der ikke er klar over, at der ligger antidemokratiske formuleringer i dele af partiprogrammet, siger Lars Hovbakke Sørensen og fortsætter:
Når man har valgt ikke explicit at tage afstand fra de mere udemokratiske dele af programmet, så må man gå ud fra, at stærke kræfter i Enhedslisten støtter det. Det er et parti, som har nogle gamle græsrødder med en anden holdning til demokrati, end de nye unge vælgere, som kommer til nu.
Det nyvalgte folketingsmedlem for Enhedslisten, den 55-årige tidligere porcelænsstøber Jørgen Arbo-Bæhr, afviser imidlertid, at Enhedslistens principprogram er et tegn på udemokratiske holdninger.
Jeg går ind for mange af principperne, men det skal skrives om i et sprog, folk kan forstå. Jeg mener for eksempel stadig , at virksomheder skal ejes af de ansatte for eksempel i form af andelsselskaber. Det parlamentariske demokrati i Danmark er det bedste, vi kan få, men vi mener vi også, at demokratiet styrkes ved, at vi også organiserer græsrødder i udenomsparlamentariske bevægelser, lyder det fra Jørgen Arbo-Bæhr.
Han understreger, at principprogrammet er udtryk for en politisk drøm, som ikke umiddelbart kan lade sig realisere.
På lang sigt mener jeg, at arbejderen skal have lige så meget i løn som direktøren, men det kommer hverken til at ske i dag eller i morgen, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Den 61-årige Lars Dohn, der er folkeskolelærer og nyvalgt medlem af Enhedslistens folketingsgruppe, er enig.
Jeg tror stadig på holdningerne i principprogrammet, men det skal moderniseres til et mere nutidigt sprog. Vi er et revolutionært parti, men det betyder blot, at vi går ind for en forandring af samfundet ikke at revolutionen skal være voldelig. Vi er også et demokratisk parti, og derfor mener vi, at demokratiet skal udvides, så det ikke standser ved fabriksporten. Under valgkampen lukkede elektronikvirksomheden Flextronics i Skive, og 280 ansatte blev fyret. Men direktøren fik af de amerikanske ejere at vide, at han ikke måtte udtale sig om sagen. Det er et eksempel på, at demokratiet ikke gælder på arbejdspladsen, mener Lars Dohn.