Coronakrisen hærger fortsat, og regeringsledere i hele verden kæmper for at håndtere dens sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. I verdens udviklingslande kan krisen ramme endnu hårdere, da landenes infrastruktur allerede hviler på ustabilt grundlag. Og nu kan landene forvente at modtage færre penge i udviklingsbistand i 2021.
Som udviklingsbistanden er skruet sammen, hvor den udregnes som en bestemt procentdel af bruttonationalproduktet (bnp), vil coronakrisens påvirkning af den danske økonomi betyde, at Danmark til næste år vil sende færre penge afsted end i år.
Det skal der gøres noget ved, mener Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm, som derfor opfordrer udviklingsminister Rasmus Prehn (S) til at sætte ind, så udviklingsbistanden ikke skrumper. Den danske udviklingsbistand er fastsat til 0,7 procent af landets bnp, hvilket betyder, at når coronakrisen svækker den danske økonomi, vil udviklingsbistanden ligeledes falde.
”På længere sigt ønsker vi, at vi hæver udviklingsbistanden til én procent af bnp, men som minimum opfordrer vi her og nu til, at vi fastfryser beløbet i 2021, så vores bidrag ikke falder i kroner og øre,” siger Eva Flyvholm.
I lande som Danmark har vi en ballast at stå imod med i coronakrisen, men konsekvenserne kan være enorme i udviklingslandene, hvor sundhedssystemerne er spinkle, og konflikterne lurer, mener hun.
”Vi mener, det er et fælles ansvar, at vi hjælper, hvor der er stor risiko for, at coronakrisen kan udvikle sig til økonomisk sammenbrud og konflikter. På længere sigt er det også i vores egen interesse, da vi kan stå med en mere usikker verden, hvor flygtningestrømmene intensiveres,” mener Eva Flyvholm.
Enhedslisten foreslår, at justeringen af udviklingsbistanden finansieres ved at spare på nye kampfly og militær oprustning. Det vil formentligt møde modstand, indrømmer Eva Flyvholm, der dog oplever en bred enighed om, at vi står i en ekstraordinær situation.
Det er udviklingsminister Rasmus Prehn (S) helt indforstået med. Men han mener, det er for tidligt at tage stilling til spørgsmålet, før coronakrisens konsekvenser står klarere.
”Men som dansk udviklingsminister vil jeg sige, at jeg er glad og stolt over, at vi ligger på 0,7 procent af vores bnp. Også selvom bnp skulle falde. 0,7 procent placerer os i en eksklusiv superliga på verdensplan,” siger Rasmus Prehn.
Han kalder det helt forståeligt, at der bliver sat fokus på de problematikker, coronakrisen rejser, i udsatte lande og områder. Men han mener ikke, at Danmark har manglet internationalt perspektiv under coronakrisen. Tværtimod har vi i hans optik været et foregangsland, når det kommer til en resolut mobilisering af verdenssamfundet. Det er fortsat den vigtigste opgave.
”Vi ligger altså helt i top blandt donorer i verden. Inden vi fra dansk side begynder at tale om, hvorvidt vi kan gøre mere, ligger der en stor udfordring i at få andre lande med på vognen. Vi kan mobilisere enorme ressourcer, hvis alle kommer op på dansk niveau,” siger Rasmus Prehn.
I Dansk Flygtningehjælp byder generalsekretær Charlotte Slente Enhedslistens forslag velkommen. Selv udsendte organisationen i onsdags en ekstraordinær, international appel om økonomiske bidrag i coronakrisen.
”Der er ikke noget, der tyder på, at behovet for bistand falder i de kommende år. Tværtimod. Det, vi ser, er, at både de langsigtede udviklingsproblematikker og de humanitære behov fra kriser og konflikter vil bestå. Her føjer coronakrisen så nye problematikker til,” siger Charlotte Slente.
Indtil videre har coronavirussens sundhedsmæssige konsekvenser ikke været så alvorlige i de mest udsatte lande, men ifølge Charlotte Slente rammer de afledte konsekvenser af nedluknnger og økonomisk kollaps flygtninge og fordrevne hårdt.
”I Jordan, hvor vi har lavet en undersøgelse, havde 65 procent af flygtningefamilierne et medlem, der før coronakrisen havde adgang til lønnet beskæftigelse. Det er faldet til 3 procent. Det er et generelt billede, da verdens udsatte ofte er i erhverv, hvor man hurtigt bliver arbejdsløs,” siger Charlotte Slente.
Selvom verdens udviklingslande ikke skulle blive hårdt ramt af coronavirussen selv, kan de økonomisk afledte konsekvenser være fatale, forklarer hun. Efter ebola havde hærget Vestafrika fra 2014 til 2016, kunne man efterfølgende se, at de fleste dødsfald bundede i økonomisk kollaps og forsvundne jobs.