Enhedslisten overtager scenen fra De Radikale

Regeringens finanslovsudspil viser, at det er ved at være slut med fortællingen om den totale radikale dominans i treparti-samarbejdet. De næste ugers forhandlinger med Enhedslisten vil give regeringen et klart rødere skær

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) er på vej mod ny indflydelse i forhandlingerne om finanslovsforslaget
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) er på vej mod ny indflydelse i forhandlingerne om finanslovsforslaget. Foto: Keld Navntoft.

Så har S-R-SF-regeringen præsenteret sit finanslovsudspil for 2012.

Finansminister Bjarne Corydon (S) fremlagde i går det 46 sider lange oplæg Ansvar og handling med regeringens ændringsforslag til den finanslov, VK-regeringen præsenterede i august.

LÆS OGSÅ:
Finanslov med tidsler

Bjarne Corydon slår fast, at dansk økonomi ikke er på afgrundens rand, men han forudser alligevel, at det offentlige får et underskud på 95 milliarder kroner næste år. Regeringen håber at kunne puste liv i økonomien ved at fremrykke investeringer for næsten 19 milliarder kroner de næste to år.

Det er den såkaldte kick-start, der allerede på forhånd har været omtalt flittigt i medierne.

Derudover vil regeringen bruge otte milliarder kroner ekstra på blandt andet at sætte de såkaldte fattigdomsydelser op, øge forskningen, forbedre sundheds-væsenet og lempe rets- og udlændingepolitikken.

Omkring fem milliarder kroner skaffes ved at sætte skatter og afgifter op, især på tobak og usunde fødevarer, mens tre milliarder hentes under den lidt mere uldne budgetpost reserver og puljer.

Den løse finansiering er blot et af flere tegn på, at De Radikales totale dominans i regeringssamarbejdet ikke er så total endda.

Det har jo været fortællingen siden regeringsforhandlingerne i september i tårnet på hotel Crown Plaza på Amager, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tvang Socialdemokrater og SF til at opgive en stribe af deres valgløfter. Især for SF blev den fortælling pinefuld, da meningsmålingerne viste, at tilbagegangen ved valget fortsatte for fuld styrke.

Af samme grund har de to røde regeringspartier op til præsentationen af finansloven lækket en række af de initiativer, der peger i en mere venstreorienteret retning. For eksempel gik statsminister Helle Thorning-Scmidt (S) selv for nogle dage siden ud med historien om, at regeringen vil kick-starte økonomien ved at fremrykke investeringer.

Og det var skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), der undervejs kunne fortælle, at regeringen vil bruge penge på at jagte de multinationale selskaber, som ikke betaler skat i Danmark.

Derimod har man ikke hørt meget til De Radikale op til offentliggørelsen af finansloven. Internt i regeringen har der været talt om, at Margrethe Vestager skulle deltage i præsentationen af finans-loven i går, men det ville have undermineret den nye finansminister for meget, var vurderingen.

De næste uger indtager Enhedslisten den centrale rolle, som Dansk Folkeparti gjorde det under VK-regeringen.

Enhedslisten er parat med fem ret klare krav, som økonomisk ser overkommelige ud.

Partiet vil bruge 393 millioner kroner på at fjerne et loft for, hvad efteruddannelse af ufaglærte må koste. Ufaglærte har mulighed for selv at vælge en seks uger lang uddannelse, men i dag er der et loft over, hvad den må koste.

Det andet krav er, at man skal kunne få sygedagpenge på ubegrænset tid i stedet for maksimalt et år.

Det tredje, at misbruget af udenlandsk arbejdskraft skal begrænses, og det fjerde, at den kollektive trafik skal være billigere. Endelig vil partiet gerne have ansat 3000 ekstra pædagoger i daginstitutionerne. Og så vil partiet gå på jagt efter socialt skæve forslag i den oprindelige VK-finanslov.

Enhedslisten har flere forslag til finansiering med for eksempel en afgift på tryksagsreklamer, som De Radikale i øvrigt på et tidspunkt selv har foreslået.

Umiddelbart ligner det en overkommelig opgave at få et forlig i hus med Enhedslisten, som vil give regeringen et rødere skær.

Både Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti skoser regeringen for at gøre det dyrere at være dansker og taler højt om løftebrud.

Så det bliver blokpolitik igen, nu med modsat fortegn.