Prøv avisen
Spørgsmål og svar

Enhedslisten: Staten skal ikke forsvare en tro

Guder og religioner skal ikke have en særstatus i forhold til, hvad man må sige imod dem, siger Enhedslistens Bruno Jerup. Foto: Folketinget

Med et ny lovforslag ønsker Enhedslisten at afskaffe Straffelovens blasfemiparagraf. Straffeloven skal ikke baseres på moralske fordringer, mener Enhedslistens Bruno Jerup. Men hvorfor skal det være lovligt at brænde Koranen af?

Bruno Jerup, kirke- og retsordfører for Enhedslisten, hvorfor har I fremsat et lovforslag, der skal ophæve blasfemiparagraffen?
 

”Fordi den er en unødvendig indskrænkning af ytringsfriheden. Guder og religioner skal ikke have en særstatus i forhold til, hvad man må sige imod dem. Der er jo heller ingen begrænsninger på, hvilke politiske bøger og manifester, man må brænde af.”

Men blasfemiparagraffen beskytter vel i lige så høj grad religiøse mennesker, som den beskytter guderne?
 

”Straffen udmåles i forhold til, om man krænker en konkret religion. Den måles ikke ud fra, om nogen er blevet krænket. Sidst, der faldt dom ud fra blasfemiparagraffen, var i 1940'erne, hvor nogen havde klædt sig ud som præster og døbte en dukke i forbindelse med et karneval. Det var jo ikke et overgreb på en konkret person. Det var et angreb på en religions ritualer.”

Straffelovrådet vurderede i 2015, at blasfemiparagraffen ikke står i vejen for omfattende kritik af religioner. Hvad er det så, I mener, at der er galt med den?
 

”Den vurdering er jeg ikke nødvendigvis enig i. Alene det, at man har en straffelov med en strafferamme på op mod fire måneders fængsel, kan være med til at lægge en dæmper på de kritiske ytringer, som folk ellers har. Det bør der ikke være.”

Blasfemiparagraffen var senest i spil i sidste måned, hvor en mand blev tiltalt for at sætte ild til Koranen og lægge en video op på Facebook af afbrændingen. Hvorfor mener du, at det skal være lovligt at brænde Koranen?
 

”Jeg vil hellere vende det om og spørge, hvorfor skal det være ulovligt? Det er uden tvivl både tåbeligt og respektløst at brænde en Koran. Men jeg mener ikke, at vi skal have en straffelov over for folk, der opfører sig tåbeligt.”

Bør der ikke være en nedre grænse for, hvor meget vi kan svine hinanden til?
 

”Jo, men problemet er, at den grænse sætter blasfemiparagraffen ikke i praksis. Den har på ingen måder været med til at forhindre en voldsom nedgøring af islam og muslimer. I stedet har vi brug for en diskussion om, hvordan vi snakker med og om hinanden og har respekt for hinandens holdninger."
 
"Det er en moralsk fordring, at vi skal behandle hinanden med respekt og dermed ikke noget, der bør reguleres igennem Straffeloven. Hvis vi først begynder at straffelovsbestemme, at man ikke må være respektløs over for andre, ville vi hurtigt få fængslerne fyldt."

Men skal loven ikke sætte rammerne for, hvilket samfund vi gerne vil have?
 

”Problemet er, at vi i dette tilfælde vil ende med at få morallove, som vi kender det i visse muslimske lande, hvor der sidder et vogternes råd og vurderer, om love ligger inden for rammerne af det moralsk eller religiøst acceptable. Vi bør ikke have en straffelov, der baserer sig på den slags moralske vurderinger.”

”Det er en holdning, der ligger i forlængelse af hele vores tanke om, at stat og kirke bør adskilles. Blasfemiparagraffen er et eksempel på, at staten har påtaget sig et forsvar for tro. Det er ikke statens opgave. Vi skal have både trosfrihed og lighed.”