Prøv avisen
Interview

Enhedslisten støtter aldersgrænse for omskæring – dog ikke for kvinder

Jeg håber ikke, en dansk aldersgrænse for drengeomskæring vil vække vrede, men riskoen for det må ikke være afgørende for de beslutninger, vi tager”, siger Stine Brix (EL). Foto: /ritzau/Lehmann Martin/arkiv

Det er en principsag, at drenge ikke skal omskæres, før de kan bestemme selv, og først i anden række kommer argumenter om fællesskab, sundhed og resten af verdens reaktioner på en dansk aldersgrænse, mener Enhedslistens Stine Brix

Et barn har ret til selv at bestemme, og det er en principsag for Enhedslisten, der nu også har taget stilling til borgerforslaget om, at drenge først kan omskæres, når de fylder 18 år – hvis de altså har lyst. Forslaget har i skrivende stund samlet 46.860 underskrifter ud af de 50.000, der kræves, for at sagen kan tages op i Folketinget.

Men det kom i modvind, da det kom frem, at forslaget også indebærer, at frivillig omskæring af kvinder over 18 år skal lovliggøres.

Stine Brix, går Enhedslisten også ind for den del af borgerforslaget, der vil legalisere omskæring af myndige kvinder?

”Nej. Jeg har hørt fra alle i Folketinget, der støtter forslaget, at deres støtte forudsætter, at den del pilles ud. Det er også en forudsætning for Enhedslisten. Reglerne for kvindelig omskæring skal være, som de er i dag, det vil sige forbudt.”

Lægefagligt er der nogenlunde enighed om, at drengeomskæring ikke er et sundhedsfarligt indgreb. Hvorfor da forbyde det?

”For os er den primære grund til, at man skal have en aldersgrænse, at barnet skal have ret til at bestemme over sin egen krop. Der er altid en risiko for komplikationer, når man laver et kirurgisk indgreb, og det understreger for os, at det giver mening, at det er en beslutning, personen træffer selv. Men det er ikke først og fremmest en sundhedsfaglig diskussion. Det er barnets ret til selvbestemmelse, som har været helt afgørende for os.”

Kan det ikke tænkes, at barnet har mere gavn af at følge ritualerne i det historiske, religiøse og kulturelle fællesskab, det er født ind i, som Det Jødiske Samfund hævder – at blive en del af et stærkt fællesskab?

”Der er ikke noget, der forhindrer, at man kan blive en del af det kulturelle eller religiøse fællesskab, selv om man omskæres senere i livet, hvis det er det, man ønsker. Men der er et klart sammenstød mellem forskellige hensyn. Derfor er den her diskussion vanskelig.”

Danmark vil gå enegang i verden med et forbud. Eksperter vurderer, at det vil vække international vrede. Er det prisen værd?

”Jeg håber, at Danmark vil gå over i historiebøgerne på en positiv måde, og at det vil blive en bevægelse, der vil brede sig til andre lande og forandre holdningerne der. Danmark har før gået enegang, og sådan er det jo, hvis man vil skubbe til ting. Jeg håber ikke, en dansk aldersgrænse vil vække vrede, men riskoen for det må ikke være afgørende for de beslutninger, vi tager.”

Sundhedsstyrelsen anslår, at 1000-2000 drenge bliver rituelt omskåret hver år. Er det ikke et marginalt problem?

”Det er meget omdiskuteret, hvor mange der omskæres, og vi har i Enhedslisten bedt Sundhedsstyrelsen om nye vurderinger. Men for mig at se handler det ikke om antallet. Det er et principielt spørgsmål om retten til at bestemme over sin egen krop.”

Hvem beskytter I – er omskårne mænd generelt kede af, at de er omskårede?

”Jeg mener, vi beskytter de børn, som i dag ikke selv kan træffe det valg, men som de sagtens vil kunne træffe senere, og det gælder især dem, der vil opleve komplikationer. Jeg har set tal, der anslår, at det gælder fra 2 til 10 procent, men tallene er usikre.”