”Medicinsk apartheid”. Sådan beskriver Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, det vaccinesamarbejde med Israel, som statsminister Mette Frederiksen (S) i dag rejser til Israel for at forhandle om.
Palæstinensere, der bor i Israel, er med i det israelske vaccineprogram, og det palæstinensiske sundhedsvæsen har bekræftet, at de har modtaget et antal vacciner fra Israel, så hvad er problemet?
Jo-jo, men det er jo langt fra tilstrækkeligt i forhold til at kunne vaccinere befolkningen. Det Palæstinensiske Selvstyre har også modtaget vacciner gennem Covax-samarbejdet (internationalt samarbejde, der sikrer doser til lavindkomstlande, red.), men det er jo ikke nogen hemmelighed, at med de forhold, selvstyret arbejder under, er det en kæmpestor opgave både med hensyn til vaccinetilgængelighed og distribution. Derfor har Israel en særlig forpligtelse, især når det drejer sig om mennesker, der lever under så pressede forhold som palæstinenserne i de besatte områder gør.
Det palæstinensiske selvstyre har vel selv ansvar for opgaven med at distribuere vaccinerne?
Som det fremgår af FNs vurdering og henvisning til Genevekonventionens artikel 4 (omhandler behandling af krigsfanger, red.), er det Israels ansvar. Man kan heller ikke tale om et reelt palæstinensisk selvstyre, når det drejer det sig om områder, der er under israelsk kontrol.
Det palæstinensiske sundhedsvæsen har ikke gjort en heldig figur i vaccineudrulningen. Der skal blandt andet være gået vacciner til parlamentarikere, fodboldstjerner og familiemedlemmer. Er fusk i orden, når bare det er vennerne, der fusker?
Nej, det er overhovedet ikke i orden. Derfor drejer det sig også om, at der bliver sat vacciner nok til rådighed, for når de her situationer opstår, er der på grund af knaphed. Det kan selvfølgelig også handle om nepotisme og korruption, men det ændrer ikke ved, at det fra et sundhedsfagligt perspektiv skal sikres, at der stilles vacciner til rådighed for sårbare og udsatte borgere, uanset hvor i verden de er.
Selvstyret skal vel fordele vaccinerne korrekt til sin egen befolkning. I Danmark har vi heller ikke vacciner nok og må pænt vente på vores tur?
Jo, men nu er situationen, at Israel har udrullet et stort vaccineprogram, men har bare ikke taget den del af befolkningen, der bor i de besatte områder, med. Det er deri apartheid-tankegangen opstår.
Men hvis de palæstinensiske myndigheder fordeler vaccinerne til folk, der ikke burde have dem, er det så ikke deres egen skyld, at der ikke er nok?
Jamen, det er klart, at der er meget, man kan kritisere selvstyret for med hensyn til den måde, vacciner fordeles på. Det ændrer bare ikke på den grundlæggende problemstilling, at det er et israelsk ansvar at sikre sig, at borgerne i de besatte områder bliver tilbudt vaccine. Og når man kan tilbyde vaccine til bosætterne, kan man også tilbyde vaccine til de statsløse palæstinensere i de områder.
Er vaccine til danskerne ikke vigtigere end politisk uenighed?
”Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have en vaccineproduktion, og at staten skal spille en rolle i den, men det er mig fuldkommen uforståeligt, at statsministeren vil forsøge et samarbejde med Israel, og ikke i stedet afsøger mulighed for et fællesnordisk vaccinesamarbejde.”