Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Enke må bruge nedfrosne befrugtet æg

Sundhedsstyrelsen har givet en kvinde lov til at benytte et nedfrosset befrugtet æg, selvom hendes mand er død, men sæden stammer fra en donor.

En kompliceret sag om en kvindes ret til at benytte sit nedfrosne befrugtede æg er blevet afgjort af Sundhedsstyrelsen.

Kvinden har fået ret til at bruge ægget, og hendes datter kan blive storesøster, oplyser DR Nyheder.

Kvinden har, i perioden fra ægget blev befrugtet og nedfrosset, til hun ønskede at benytte det, mistet sin mand, som omkom ved en bilulykke.

Men det er sæd fra en donor, der har befrugtet ægget, og dét afgør, at hun kan få lov til at benytte det, efter at hendes mand er død. Hvis ægget var befrugtet med ægtemandens sæd, havde hun ikke fået lov at benytte det efter hans død.

Men en lovændringen fra 2006 giver enlige kvinder ret til kunstig befrugtning. Derfor har Sundhedsstyrelsen tilladt kvinden at bruge sit nedfrosne befrugtede æg.