Enlige kan blive tabere i et nyt organsystem

Et nyt udvekslingsprogram på Aarhus Universitetshospital, hvor nyrer kan udveksles over skandinaviske landegrænser, har givet den første dansker en ny nyre. Positivt, at flere kan få hjælp, lyder det fra hospital. Sundhedsordfører mener, programmet rejser etiske problemstillinger

Det nye system med nyreudveksling går ud på, at en nyresyg kan få en ny nyre, hvis dennes pårørende samtidig afgiver en nyre til en anden patient. Formålet er at muliggøre en nyredonation blandt pårørende, hvor det på grund af forkert blodtype eller dannelsen af antistoffer ellers ikke var muligt. Arkivfoto.
Det nye system med nyreudveksling går ud på, at en nyresyg kan få en ny nyre, hvis dennes pårørende samtidig afgiver en nyre til en anden patient. Formålet er at muliggøre en nyredonation blandt pårørende, hvor det på grund af forkert blodtype eller dannelsen af antistoffer ellers ikke var muligt. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Før socialpædagog Jesper Baand Villadsen fik en ny nyre, led han af kronisk træthed, hudkløe og utilpashed. Men alle disse gener er han fri for i dag, efter at han – som den første dansker – for nylig fik en nyretransplantation gennem et nyt nyreudvekslingsprogram på tværs af de skandinaviske lande. Nyreudvekslingen går ud på, at en nyresyg kan få en ny nyre, hvis dennes pårørende samtidig afgiver en nyre til en anden patient, enten i Danmark eller i et andet skandinavisk land. Formålet er at muliggøre, at pårørende kan donere en nyre, selvom det på grund af forkert blodtype eller dannelsen af antistoffer ellers ikke var muligt.

”Min hustru ville gerne donere en nyre til mig, men den passede ikke så godt. Derfor blev jeg tilbudt at komme med i det her program. Det har betydet, at jeg har fået en ny nyre og et bedre liv,” siger Jesper Baand Villadsen, hvis hustru på eget initiativ tilbød at donere sin nyre gennem programmet.

Men er det nye nyreudvekslingsprogram etisk forsvarligt? Udvekslingen kræver nemlig, at den nyresyge har en pårørende, der er villig til at donere en nyre i bytte. Ifølge Morten Bangsgaard, medlem af Det Etiske Råd og teologistuderende, er ordningen en mulighed, der i hvert fald skal afprøves.

”Der er en slagside i forhold til de nyrepatienter, der ikke har en pårørende, fordi de ikke kan benytte sig af denne mulighed. Men omvendt vil det betyde, at dem, som kan benytte sig af muligheden, ikke længere vil stå i kø i det system, vi hidtil har haft, og dermed vil der være en større chance for, at nyrepatienter uden pårørende kan rykke frem i køen. Det overordnede mål er at skaffe så mange organer og mindske ventelisten mest mulig,” siger Morten Bangsgaard.

Ifølge Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, er selve det, at man internationalt udveksler organer et godt princip, da der generelt er mangel på organdonorer. Men han synes, det nye foretagende rejser nogle etiske dilemmaer.

”Jeg er generelt skeptisk, når nogle kommer foran i køen. Når man på den måde får et fortrin, skaber det ulighed i sundhed. Den ulighed har altid været der, fordi dem, der kan stille med en organdonor, kan få deres pårørendes nyre. Det nye program er endnu et skridt i retning af, at en særlig gruppe nyder godt af en række fordele,” siger han og fortsætter:

”Desuden er jeg skeptisk over for det med, at man bytter. Det er jo ikke, fordi det er decideret organhandel, men det er en form for bytteøkonomi, der rejser nogle etiske spørgsmål.”

De spørgsmål vil Peder Hvelplund rejse over for de andre partiers sundhedsordførere i Udvalget vedrørende Det Etiske Råd i Folketinget.

”Jeg synes, det kunne være fint med en diskussion af, om det er den vej, vi skal gå.”

Den diskussion hilser Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, velkommen. Ifølge ham lader det til, at der er en åbenlys sundhedsmæssig gevinst ved at muliggøre, at flere nyrer kan transplanteres.

”Men noget for noget-princippet rejser nogle etiske problemstillinger. Jeg synes, det er en virkelig god idé, at vi får det spørgsmål drøftet,” siger han.

Hos Nyreforeningen finder man det nye tiltag ”perfekt”, på trods af at det ikke er alle nyrepatienter, der har lige muligheder i programmet.

”Jeg tror, at der bliver flere transplantationer ved at gøre det på denne måde. Jeg kunne godt være bange for, at der er nogle potentielle donorer, der ikke vil donere, hvis ikke de ved, at den, de er pårørende til, samtidig også får en nyre,” siger Jan Rishave, landsformand i Nyreforeningen.

På Aarhus Universitetshospital er ledende overlæge på afdeling for nyresygdomme Stinne Kvist ikke overraskende glad for det nye udvekslingsprogram, som har været nogle år undervejs.

”Det giver os endnu en mulighed for at udnytte, at der er nogle, som gerne vil donere en nyre. Dem, der har en pårørende, der vil donere, bliver selvfølgelig endnu bedre stillet, end de var i forvejen. Men det har også en positiv effekt på dem, som ikke har en pårørende donor, fordi systemet er med til at holde ventelisten nede,” siger Stinne Kvist.

Landsformand for Nyreforeningen Jan Rishave oplyser, at der står cirka 400 mennesker i kø til en nyretransplantation.