Prøv avisen

Enlige mødres børn mangler klare rettigheder

Børn af enlige mødre har vidt forskellige rettigheder, når det gælder forholdet til deres far. - Foto: colourbox.

Børn af enlige mødre har vidt forskellige rettigheder, når det gælder forholdet til deres far. Børneorganisationer kalder det noget rod

Tre små drenge sidder side om side i sandkassen og skovler sand. De er alle tre børn af enlige mødre, de er jævnaldrende og født i samme land.

Alligevel er deres rettigheder, når det gælder forholdet til deres far, vidt forskellige.

Den ene er født af en kvinde, der efter en kort affære er blevet gravid. Drengen kender alligevel sin fars identitet, for det har hans mor pligt til at oplyse ved hans fødsel.

Den forpligtelse har den anden drengs mor ikke. Han er kommet til verden ved hjælp af sæd fra en anonym donor, og vil derfor aldrig få at vide, hvem hans far er.

Den sidste dreng i sandkassen er også kommet til verden med en donor. Men her er der tale om en såkaldt åben donation, der betyder, at drengen, når han fylder 18 år, har ret til et møde med sin far.

Barnets tarv overset
De tre børns retsikkerhed, når det gælder forholdet til deres far, er vidt forskellige. Det er udtryk for, at hensynet til barnets tarv helt er blevet overset i den lovgivning, som dna-teknologi og kunstig befrugtning har ført med sig.

Sådan lyder kritikken fra flere eksperter og børneorganisationer, der efterlyser en revidering af reglerne, så alle børn får lige rettigheder, uanset hvordan de er undfanget.

- Man må jo spørge sig selv, hvor hensynet til barnet er i alt det her, når samfundet i det ene tilfælde kræver, at der findes en kendt far, mens det i det andet, siger god for, at faderen anonymiseres for altid. Det er ganske enkelt ikke konsekvent, og det viser jo med al tydelighed, at det ikke er barnets tarv, man har haft for øje, da de forskellige lovgivninger blev udfærdiget, siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår.

Rod
Også i Børnerådet finder man grund til en grundig gennemgang af den gældende lovgivningen.

- Det er noget rod, at børns rettigheder afhænger af den måde, de er blevet undfanget på. Som samfund bliver vi nødt til at tage stilling til, hvis rettigheder vi vil beskytte. Kvindernes ret til at få børn eller børnenes ret til at vide, hvor de kommer fra. For os, er der ikke tvivl om, at det må være hensynet til barnet, der vejer tungest, siger Charlotte Guldberg.

I Sverige besluttede man af netop den grund at sætte en stopper for anonym sæddonation i 2007. I stedet indførte den svenske stat såkaldte åbne donationer, der giver donorbørnene ret til at møde deres far, når de fylder 18 år.

Usikker på svensk løsning
De nye regler har imidlertid skabt årelange ventelister på donorsæd, da kun få mænd har ønsket at være kendte donorer.

- Det her er ikke en enkel problemstilling. Som børnenes ambassadør skal vi ikke kun varetage børnenes ret til at vide, hvem de er, men også deres ret til overhovedet at blive født. Vi er derfor ikke sikre på, at den svenske vej er den rigtige. Men vi er sikre på, at der er behov for en fornyet debat og en lovgivning, der tager udgangspunkt i barnet, siger Peter Albæk.

Børn af enlige mødre har vidt forskellige rettigheder, når det gælder forholdet til deres far. - Foto: colourbox.
Børn af enlige mødre har vidt forskellige rettigheder, når det gælder forholdet til deres far. - Foto: colourbox.