Da studieleder Torben Bechmann Jensen fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet i begyndelsen af 1990’erne begyndte på psykologistudiet, var de studerende en broget flok. Gennemsnitsalderen for de nye studerende var 32 år, og de var i snit 8 år om at fuldføre studiet, for de fleste havde arbejde ved siden af universitetet.
I dag kræver det et snit på 11,7 at komme ind på psykologi, og profilen for de studerende er blevet langt mere strømlinet. Flertallet af de studerende er unge kvinder, og mange kommer fra akademikerhjem.
Torben Bechmann Jensen problematiserede sammen med to kolleger for nylig den stadig mere ensartede sammensætning af de studerende i et indlæg i Politiken.
”Vi kunne sagtens klare os med studerende, der havde 9 i snit. De studenter, der har fået 11,7, har virkelig knoklet. De er enormt gode til at leve op til kravene, men de er måske mindre gode til at stoppe og sige: ’Hov, nu gør vi noget andet’. Det høje snit og en række andre politiske tiltag har betydet, at vi i modsætning til tidligere har fået en meget mere ensartet gruppe af studerende. Det er rigtig godt på mange måder, for vi får nogle meget dygtige og målrettede psykologer. Alligevel kan man frygte, det vil betyde en mindre varieret psykologbehandling, og det kan være en barriere i forhold til socialt sårbare mennesker. Det er for eksempel ikke sikkert, at den målrettede unge psykolog på 25 år kan skabe kontakt til den socialt udsatte mand på 55 år,” siger Torben Bechmann Jensen.
Tal fra Vive – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd – viser, at akademikerbørn har langt større chancer end børn fra ikke-boglige hjem for at få en akademisk uddannelse.
”Vi har i Danmark et system med gratis og skattebetalt uddannelse. Mine egne undersøgelser viser, at unge med et godt studentereksamenssnit fra arbejderhjem i mindre grad læser videre end unge med tilsvarende snit fra akademikerhjem. Det kan opleves uretfærdigt,” siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra Vive.
Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, peger på, at de danske universiteter socialt set rekrutterer ret bredt sammenlignet med andre lande.
Han påpeger, at selvom der er stor social skævhed på især de meget prestigefyldte uddannelser med de høje adgangskrav, så er to tredjedele af de studerende på Københavns Universitet i dag børn af ikke-akademikere som for eksempel skolelærere, sygeplejersker og hånd- værkere.
”De helt store tabere i udviklingen er børn af ufaglærte, og det hænger blandt andet sammen med, at ufaglærte i dag er en mere socialt marginaliseret gruppe end for 30-40 år siden,” siger Martin D. Munk.
”Ekstremer er aldrig godt, hverken kønsmæssigt eller socialt. Man kan for eksempel godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at man på nogle uddannelser skal have de meget høje studentereksamenssnit, som vi ved favoriserer de veluddannedes børn og de kvindelige studerende. Studerende med mere moderate snit kunne sagtens blive gode læger eller psykologer. Men omvendt har undersøgelser også vist, at kvote 2-optag heller ikke er løsningen. Det system favoriserer også studerende fra bestemte samfundslag,” siger Martin D. Munk.
Adjunkt Anton Grau Larsen fra Copenhagen Business School forsker i samfundets elite. Han mener, det kan være et problem, hvis de i forvejen mest privilegerede unge er overrepræsenteret på de uddannelser, der er fører til de mest vellønnede og indflydelsesrige job.
”Et andet problem er, at vi kan få professioner, der lukker sig om sig selv,” siger Anton Grau Larsen. Han peger samtidig på, at Danmark ikke har et nær så elitært uddannelsessystem som for eksempel England, USA og Frankrig.
”I Danmark er det først efter afslutningen af universitetet, at elitens privilegier for alvor bliver tydelige. Det er først her, at advokatens og økonomens søn har lettere ved at få job på grund af arvede netværk. Det er en helt generel mekanisme, at jo højere lag, man kommer fra i samfundet, jo lettere er det også selv at havne i det samfundslag. Det handler både om kultur og forbindelser. Vi kan også se fra studier, at overklassen i Danmark er god til at få løftet deres børn ind i gode jobs. I lige præcis lægefaget har man gjort en ihærdig indsats for at undgå de mekanismer,” siger Anton Grau Larsen blandt andet med henvisning til, at nyuddannede læger ansættes efter lodtrækning i såkaldte turnus-stillinger.
”I Frankrig går elitens børn allerede fra børnehavealderen i særlige børnehaver, og elitens livsverden er mere adskilt fra almindelige mennesker. Den adskillelse af livsverdener er problematisk. En økonom, der aldrig har kendt en håndværker, kan måske med lethed sige, at alle skal arbejde, til de bliver 73 år. Det er ikke sikkert, det giver helt så meget mening for en økonom, hvis far er håndværker,” siger Anton Grau Larsen.