Prøv avisen

Ensomhed fordobler hjertepatienters risiko for at dø tidligt

Ny dansk forskning viser, at ensomme hjertepatienters risiko for at dø af sygdommen, er dobbelt så stor som patienter, der ikke føler ensomhed. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Selv når faktorer som livsstil og uddannelsesbaggrund tages ud af ligningen, forhøjer følelsen af ensomhed hjertepatienters risiko for en tidlig død betragteligt, viser nyt studie

At hjertet tager skade af ensomhed, vil mange nok regne for sandsynligt på et metaforisk plan. Men nu viser det sig imidlertid, at det muligvis også er sandt på et helt konkret, fysisk plan. Forskere fra Rigshospitalet har netop præsenteret resultaterne fra et nyt studie, hvor de konkluderer, at ensomhed er skadeligt for hjertet og øger risikoen for en tidlig død.

”Vi kan se, at hjertepatienter, der føler sig ensomme, har dobbelt så høj risiko for at dø tidligt som dem, der ikke føler ensomhed,” siger Anne Vinggaard Christensen, ph.d.-studerende og en del af forskningsprojektet.

Sammen med resten af forskerne bag studiet undersøgte hun besvarelserne fra 13.463 hjertepatienter med iskæmisk hjertesygdom, arytmi, hjerteklapsygdom og hjertesvigt, der alle havde besvaret et spørgeskema, som blandt andet spurgte til patienternes fysiske og mentale helbred, livsstil og sociale relationer.

Spørgsmålene gik blandt andet på, om patienterne oplevede at føle sig alene.

”Selv når vi justerer for andre faktorer som alder, BMI, rygning, alkoholindtag og uddannelsesbaggrund, har de ensomme patienter en fordoblet risiko for at dø tidligt. Noget kan altså tyde på, at ensomhed har stor betydning for en dårligere prognose blandt hjertepatienter,” siger Anne Vinggaard Christensen og påpeger, at det konkret er følelsen af ensomhed, der har betydning for helbredet. Hvorvidt man bor alene eller ej, har ikke lige så stor betydning.

Hos Hjerteforeningen er man ”desværre ikke” overrasket over sammenhængen mellem ensomhed og en forhøjet risiko for en tidlig død blandt hjertepatienter. Rådgivningsleder i organisationen, Hanne Balle, fortæller, at foreningen allerede har fokus på, at ensomhed kan være usundt på linje med rygning og fysisk inaktivitet.

”Vi forsøger proaktivt at række ud med rådgivning til hjertepatienter, der kan være i fare for at være ensomme og socialt isolerede. Det kan eksempelvis være ved at tage kontakt til patienter, der ikke møder op til behandling eller rehabilitering,” siger Hanne Balle, der hilser yderligere forskning i sammenhæng mellem social isolation og hjertesygdomme velkomment.

Hun så gerne, at der fra politisk hold fokuseres mere på ensomhed, men mener også, at resten af samfundet og patienterne selv har et ansvar:

”Vi kan alle blive bedre til at række ud til hinanden eller invitere naboen på en kop kaffe. Der påhviler dog også de ensomme patienter selv et ansvar, og når de ringer til vores rådgivningstelefon, forsøger vi at skubbe på for at få dem til at tage kontakt til bekendte eller familie, de måske ikke ser så ofte,” siger Hanne Balle.

Marie Asserhøj, der er projektleder i organisationen ”Folkebevægelsen mod Ensomhed”, er enig i, at det ofte er den ensomme selv, der tager den første kontakt.

”Ensomhed kan være svært for andre at opdage, og første skridt er derfor ofte selv at række ud,” siger Marie Asserhøj.

Hun mener dog, at det er komplekst problem, da ensomhed aldrig udelukkende er den enkeltes egen skyld. Og det kan være svært at erkende over for andre, at man er ensom, da det trods større fokus stadig er et tabubelagt fænomen.

”Selvom vi forsøger at sætte fokus på problemet og på, at det er en naturlig følelse, kan vi stadigvæk blive væsentlig bedre til at tale om ensomhed. Derudover kan vi, i de fællesskaber vi færdes i, blive bedre til at tale med de nye i fællesskabet og med dem, der måske er lidt stille,” siger Marie Asserhøj og påpeger, at det kræver en indsats fra både kommuner, civil-samfund og organisationer at bekæmpe ensomhed.