Ensomhed næres af det døgnåbne samfund

Det døgnåbne samfund truer fællesskabet og muligheden for den fælles pause, mener flere kritikere. Men at vi nu kan handle om natten er snarere en lettelse og giver plads til flere pusterum, siger professor

”Det med, at vi kan gøre ting, præcis når vi vil, er nærende for ensomheden. Og omvendt er rytmen totalitær - den ensretter de forskellige liv. Da jeg var barn, skulle vi alle op og købe ind lørdag formiddag. Det skabte meget lange køer i supermarkederne, men til gengæld havde vi alle fri om søndagen. Og der er noget godt ved at holde pause på samme tid. Det er også en nødvendighed, som man kan bruge at henvise til: 'Jeg er nødt til at gå nu, for jeg skal nå at handle, før butikkerne lukker'. Men den undskyldning gælder bare ikke mere,” siger filosof Anders Fogh Jensen. Arkivfoto
”Det med, at vi kan gøre ting, præcis når vi vil, er nærende for ensomheden. Og omvendt er rytmen totalitær - den ensretter de forskellige liv. Da jeg var barn, skulle vi alle op og købe ind lørdag formiddag. Det skabte meget lange køer i supermarkederne, men til gengæld havde vi alle fri om søndagen. Og der er noget godt ved at holde pause på samme tid. Det er også en nødvendighed, som man kan bruge at henvise til: 'Jeg er nødt til at gå nu, for jeg skal nå at handle, før butikkerne lukker'. Men den undskyldning gælder bare ikke mere,” siger filosof Anders Fogh Jensen. Arkivfoto. Foto: Iris.

Forbi er for længst de tider, hvor man måtte undvære smør på brødet, hvis klokken var 17.30, og man havde glemt at købe ind.

I flere år har supermarkederne holdt åben til klokken 22.

Og med lanceringen af tre Netto-butikker for en måned siden, der holder åbent alle døgnets 24 timer, har Danmark taget endnu et skridt hen imod det døgnåbne samfund.

Da lukkeloven over flere omgange, senest i 2012, blev liberaliseret, mente kritiske røster, at det var den sikre vej til et individualiseret samfund. I dag er teolog og debattør Katrine Winkel Holm tilbøjelig til at give dem ret.

”Det skaber et fællesskab, når vi trækker vejret i træk, og vi skal passe på med ikke at sætte så meget over styr, at de tidspunkter ikke mere findes. Det, at vi har nogle grænser for, hvornår vi gør hvad, giver os nogle fælles orienteringspunkter, som vi skal værne om. Hvis vi mister en fælles rytme, er jeg bange for, at det gør os helt retningsløse. Men det er store kræfter, vi som individer er oppe imod,” siger hun og erkender, at der også ligger en frihed i at kunne købe ind om søndagen.

Filosof Anders Fogh Jensen mener ligeledes, at konsekvensen af det døgnåbne samfund er, at vi mister den fælles rytme og de synkrone oplevelser, som giver os en fælles referencebasis. Derved kommer vi nemt til at leve helt adskilte liv.

”Det med, at vi kan gøre ting, præcis når vi vil, er nærende for ensomheden. Og omvendt er rytmen totalitær - den ensretter de forskellige liv. Da jeg var barn, skulle vi alle op og købe ind lørdag formiddag. Det skabte meget lange køer i supermarkederne, men til gengæld havde vi alle fri om søndagen. Og der er noget godt ved at holde pause på samme tid. Det er også en nødvendighed, som man kan bruge at henvise til: 'Jeg er nødt til at gå nu, for jeg skal nå at handle, før butikkerne lukker'. Men den undskyldning gælder bare ikke mere,” siger Anders Fogh Jensen.

Professor, dr.phil. Ole Thyssen fra Handelshøjskolen i København (CBS) mener derimod ikke, at der er nogen grund til at begræde de stadig udvidede muligheder for at købe ind og ordne ærinder i de senere aftentimer og nattetimer.

”Tidligere var man ofte helt flad, fordi man havde besvær med både at nå at købe ind og hente børn, når man fik fri fra arbejde. At man nu kan handle, når man vil, mener jeg i første omgang er en stor lettelse. Det skaber netop muligheden for, at man selv kan indlægge nogle ekstra pauser. Problemet er altså ikke, at forbrugerne får flere tilbud. Det bliver snarere et problem, hvis det bliver mere i konkurrencens navn, så andre kæder hopper med, og flere kommer til at arbejde på nogle skæve tidspunkter,” siger han.