Prøv avisen

Ensomme kæmper med stress

Ægteskab eller et fast forhold under samme tag er ifølge undersøgelsen en af de ting, der bedst modvirker ensomhed. Foto: kichigin19

Det er stressende at være midt i livet, ensom og se til fra sidelinjen, mens andre jonglerer job og familieliv, viser en ny undersøgelse. Ensomhed er invaliderende, lyder det fra netværk for ensomme

Det er stressende at være ensom. Et nyt studie fra CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland samt Mary Fonden, viser, at næsten 80 procent af dem, der føler sig ensomme i aldersgruppen 30-59 år, også føler sig stressede, mens det blandt ikke-ensomme er 24 procent, der føler sig stressede.

Samlet svarer fire procent af de 30-59-årige i undersøgelsen, at de føler sig ensomme, mens tallet er noget højere, hvis man spørger de arbejdsløse i samme aldersgruppe. Her svarer 14 procent, at de føler sig ensomme.

”Der er kun lavet få undersøgelser af ensomhed i gruppen 30-59 år herhjemme. Det er en livsperiode, som for de fleste er præget af familieliv og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vores undersøgelse peger på, at arbejdsmarkeds-tilknytningen er med til at definere vores netværk, og at arbejdsløse og førtidspensionister oftere føler sig ensomme,” siger Mathias Lasgaard, seniorforsker ved CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Ægteskab eller et fast forhold under samme tag er ifølge undersøgelsen en af de ting, der bedst modvirker ensomhed.

”Hvis man er gift eller samlevende, kan det være en beskyttende faktor mod ensomhed. Det er tankevækkende, når man ser på Danmarks høje skilsmissetal og det forhold, at flere og flere bor alene,” siger Mathias Lasgaard.

Han mener, at fire procent ensomme i den arbejdsdygtige alder bør tages alvorligt - også ud fra et samfundsøkonomisk hensyn.

”Det er mange nok. De fire procent er dem, der føler sig så grundlæggende ensomme, at samfundet skal reagere på det. For det første fordi samfundet ikke kan være andet bekendt, for det andet fordi ensomme med tiden bliver mere syge og stressede, og det giver selvfølgelig et øget forbrug af blandet andet sundhedsydelser.”

Christine E. Swane, kultursociolog, og direktør for Ensomme Gamles Værn, siger, at den nye undersøgelse giver en indikation af omfanget af den ensomhed, som Ensomme Gamles Værn møder igen og igen:

”Der er livsvilkår, som giver en øget risiko for tilbagevendende ensomhed, blandt andet dødsfald, alvorlig sygdom, misbrug, mobning og svære skilsmisser i den nære familie i barndommen. Det fremgår af livshistoriske interviews, vi har lavet i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse af ensomhed blandt voksne,” siger hun.

Det overrasker hende ikke, at flere i undersøgelsen svarer, at ensomheden stresser dem:

”De vil gerne have bedre liv. De sammenligner sig med andre, der ræser forbi med deres karriere og familieliv og føler ikke, at de fungerer som dem. Det stresser dem,” siger hun.

”Smil. Børn der løber rundt i slowmotion med røde kinder. Juletræ og perfekt lykke.”

Kenneth Pallier, stifter af livsnettet.dk, hvor 17.000 ensomme danskere knytter bånd online og i virkeligheden, har mødt de ensommes forestilling om, hvordan alle andres jul foregår igen og igen fra en stadig større gruppe. Han kalder ensomhed ”en bombe under velfærdssystemet”.

”Det er svært at komme videre i livet, når man er et ensomt sted. Det er invaliderende at være ensom, og der er følgesygdomme til ensomhed, blandt andet depression. Der kan også opstå selvdestruktiv adfærd som alkoholisme,” siger han og opfordrer til, at flere danskere inviterer deres ensomme nabo indenfor, både til jul og til hverdag.