Epoke i dansk udenrigspolitik slutter snart

Danmark vil foretage gradvis militær tilbagetrækning fra Afghanistan sammen med Nato og USA. Dansk bidrag har haft stor betydning, siger analytiker.

Der har i mange år været væbnet konflikt i Afghanistan. Den militante oprørsbevægelse Taliban overtog i 1996 hovedstaden Kabul og indførte et styre baseret på en streng tolkning af islam. Efter et terrorangreb på USA i 2001 gik landet til modangreb mod Taliban i Afghanistan. Efter 20 år skal alle styrker snart ud af landet, lyder det. (Arkivfoto)
Der har i mange år været væbnet konflikt i Afghanistan. Den militante oprørsbevægelse Taliban overtog i 1996 hovedstaden Kabul og indførte et styre baseret på en streng tolkning af islam. Efter et terrorangreb på USA i 2001 gik landet til modangreb mod Taliban i Afghanistan. Efter 20 år skal alle styrker snart ud af landet, lyder det. (Arkivfoto) Foto: Manpreet Romana/Ritzau Scanpix

Knap 11.000 danske soldater har de sidste 20 år været udsendt i Afghanistan. Hundredvis er blevet såret, og 44 er døde under krigen.

Men snart er et stort kapital i dansk udenrigs- og forsvarspolitik slut.

Danmark foretage en gradvis militær tilbagetrækning fra Afghanistan sammen med Nato og USA, lød det onsdag aften fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Danmark har ydet en kæmpe indsats.

- Vi begynder at indlede vores forberedelserne på tilbagetrækningen i tæt koordination. Vi vil fortsætte kampen mod terrorismen, hvad end det er i Afghanistan eller Irak, så er det vigtigt, vi slår til mod det, der truer os, lød det fra Jeppe Kofod efter møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag.

Meldingen fra Danmark kommer, efter at USA's præsident, Joe Biden, onsdag meddelte, at landet begynder tilbagetrækning af alle sine styrker 1. maj og vil være ude af Afghanistan 11. september.

- Det er tid til at slutte USA's længste krig. Det er tid til, at amerikanske soldater vender hjem, lød det onsdag aften fra præsidenten.

USA sendte tropper til Afghanistan i oktober 2001, efter at Taliban stod bag en række angreb på amerikansk grund den 11. september.

I knap 20 år har USA og en lang række vestlige lande været til stede i landet for at bekæmpe den militante bevægelse Taliban. Også Danmark har bidraget siden 2002.

Og at Danmark har bidraget til den 20 år lange krig, har bestemt ikke været uden betydning.

Det siger Jens Wenzel Kristoffersen, der er militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Et lille land som Danmark er afhængige af alliancepartnere. Vi er en småstat i et stort spil, så derfor bliver vi nødt til at bidrage til den fælles indsats.

- Så det har haft en enormt sikkerhedspolitisk betydning - navnlig i forhold til vores engelske alliancepartner - at vi har hjulpet med at holde de her onde kræfter nede, siger han.

At det netop er på årsdagen for terrorangrebet 11. september 2001 i USA, at soldaterne skal være ude af Afghanistan, er nøje udvalgt, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Han vurderer desuden, at det er et godt tidspunkt at trække sig ud af krigen.

- Man kan ikke opnå mere nu. Man kan godt blive ved med at træne, men befolkningens vilje skal jo også være der, og hvis det ikke er lykkedes godt nok nu, så er der nok ikke mere at gøre.

- Vi er et sted nu, hvor der er postet så mange ressourcer og penge i det her, at det har været et solidt bidrag, siger han.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) lægger vægt på, at der venter en kontrolleret tilbagetrækning:

- Der foregår en tæt koordination med vores Nato-allierede og vores amerikanske kolleger i forhold til den tilbagetrækning, vi står overfor.

- Der er grund til at sige tak til de 12.000 danske soldater, siger hun.

De første danske soldater kom til Afghanistan i januar 2002, og siden da udviklede missionen sig til den blodigste af de internationale indsatser, Danmark har deltaget i i nyere tid.

I 2006 blev det samlede danske bidrag øget, og der blev indsat op imod 290 soldater i Helmand-provinsen under kommando af den britiskledede taskforce i provinsen.

Fra begyndelsen af 2015 overtog de afghanske nationale sikkerhedsstyrker det fulde ansvar for sikkerheden i landet.

Derfor fokuserede Danmark fra 2018 sit engagement til at bidrage til øget sikkerhed og stabilitet i Afghanistan gennem en styrkelse af de afghanske sikkerhedsstyrker.

Danmarks militære bidrag er i dag på cirka 140 personer, der alle er samlet i hovedstadsområdet ved Kabul.

Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for Nato, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner samt militærpoliti-opgaver.

/ritzau/