Er gymnasieelevers buh-råb mod minister et kluntet oprør eller blot unge, der gik over gevind?

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) måtte opgive arrangement på gymnasie efter protester. Forsker: Ny generation af unge siger fra

Flere hundrede elever mødte undervisningsminister Merete Riisager (LA) med bannere, buh-råb og ifølge nogle medier møntkast, da ministeren torsdag besøgte Ørestad Gymnasium ved København.
Flere hundrede elever mødte undervisningsminister Merete Riisager (LA) med bannere, buh-råb og ifølge nogle medier møntkast, da ministeren torsdag besøgte Ørestad Gymnasium ved København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkivfoto.

Det udviklede sig til alt andet end demokratisk dannnelse, da flere hundrede elever mødte undervisningsminister Merete Riisager (LA) med bannere, buh-råb og ifølge nogle medier møntkast, da ministeren i torsdags besøgte Ørestad Gymnasium ved København for netop at diskutere demokratisk dannelse sammen med sognepræst Kathrine Lilleør, der er formand for Rådet for Demokratisk Dannelse.

Mens hændelsen har skabt voldsom debat på de sociale medier, vurderer ungdomsforsker, lektor Jonas Lieberkind fra DPU Aarhus Universitet, at aktionen kan være udtryk for en ulmende ungdomsprotest.

”Det er uacceptabelt, hvad der skete. Men det er også udtryk for, at vi har en ny generation, der måske genfinder et nyt politisk udtryk. Det får nok nogle anderledes og mere sporadiske udtryk end tidligere oprør. Og når man er ny på den bane, sker der klumpede ting. Det bemærkelsesværdige er ikke, at unge gør oprør. Det bemærkelsesværdige er, at de unge i mange år ikke har gjort oprør,” siger Jonas Lieberkind og henviser til, at klimakampen og kampen mod nedskæringer på uddannelser både herhjemme og internationalt mobiliserer mange unge.

Forfatter og lektor emeritus Henrik Jensen fra Roskilde Universitet har forsket i autoritetstab og drager en parallel til det politiske oprør i 1968.

”Man skal måske passe på med at tale det op, men det kunne godt se sådan ud. Den her episode minder en del om noget af det, der foregik i slut-1960’erne og 1970’erne, hvor unge har den her følelse af at have ret. Der er måske en vis bevægelse i ungdommen i øjeblikket. Jeg tænker ikke så meget på skolelovgivningen, men du ser det inden for klimadebatten for eksempel, hvor der er en tendens til mere skarphed,” siger Henrik Jensen.

For Hans Hauge, debattør og lektor emeritus fra Aarhus Universitet, har episoden på Ørestad Gymnasium også bragt mindelser om 1968.

”Det er en meget blid udgave af det, jeg selv har oplevet. For dengang var der virkelig voldsomme protester, når en undervisningsminister kom på besøg. Jeg tror ikke, der er tale om en ny tendens. Hvor man før ville have et helt andet universitet, så handler det om en reaktion mod 2- procents nedskæringer, som jo er foregået i flere år,” siger Hans Hauge.

For sognepræst Kathrine Lilleør, der var med på gymnasiet, er optrinnet først og fremmest udtryk for et ledelsessvigt.

”Det her er ikke elevernes skyld. Det er rektors og ledelsens skyld. Jeg holder eleverne fuldstændig skadesfri. Det er elendig ledelse på det gymnasium. Hvis der havde været en voksen til stede, som havde ret og myndighed til at sige noget, var eleverne holdt op,” lyder det fra Kathrine Lilleør og henviser til, at det foregik ganske fredeligt, da ministeren samme dag besøgte Christianshavns og Frederiksberg gymnasier.

Formanden for elevrådet på Ørestad Gymnasium, Henrik Michael Rafn, beklager episoden.

”Eleverne er rigtig utilfredse med de besparelser, der er sket. At vi mister otte lærere og får fravær, når vi kommer fem minutter for sent til undervisningen. Det begyndte ikke særlig voldsomt, men det udviklede sig, og flere hundrede kom med buh-råb. Jeg kan ikke forklare, hvorfor det tog overhånd,” siger Henrik Michael Rafn.

Rektor for Ørestad Gymnasium Jonas Lindelof kan heller ikke forklare, hvad der skete.

”Det er slet ikke vores elever, som vi kender dem, og det er utilstedeligt. Vi har normalt et meget velfungerende elevdemokrati. Vi havde aftalt med elevrådet, at de godt kunne sætte nogle bannere op,” siger Jonas Lindelof.