Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde i dag regeringens 2025-plan, og den indebærer blandt andet, at man vil hæve pensionsalderen fra 67 til 67,5 allerede i år 2025 i stedet for år 2030, som det ellers var planen.
Samtidig vil regeringen afhjælpe nedslidthed ved hjælp af en ny seniorfleksjobordning.
Præcis, hvor meget vil få ud af ændringerne på pensionsområdet er usikkert, mener Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet:
"Men det er en af de lidt mere sikre måder at sørge for, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og det giver så at sige penge i kassen. Der er en slags fairness i at lave en hurtigere indfasning af den højere pensionsalder, så man ikke stiller de nuværende ældre så meget bedre end de fremtidige. Det er en måde at lade byrden, af at man skal arbejde længere, være mere ligeligt fordelt på tværs af generationerne.
Samfundsøkonomisk er der en usikkerhed i, at man i princippet ikke ved, om folk bliver på arbejdsmarkedet, bare fordi man øger pensionsalderen. De kunne jo i princippet selvpensionere sig, og så er den eneste besparelse, at man ikke skal udbetale folkepension i årene inden pensionsalderen.
Det er jo ikke lige nemt for alle at arbejde et halvt år mere. På et tidspunkt når man nok en grænse for, hvor meget man kan presse det aldersmæssigt, blandt andet på grund af nedslidning. Regeringen foreslår dog også muligheden for seniorfleksjobordninger for at tage hensyn til det."
Ifølge Bjarne Hastrup, der er administrerende direktør i Ældre Sagen, er arbejdsmarkedet ikke klar til ændringerne i pensionsalderen:
"Det kan give mening for nogle, men ikke for alle. Forskellige regeringer har i 2006 og 2011 været ude med mejetærskeren for at høste mere arbejdskraft ved at forhøje tilbagetrækningsalderen. Nu er det altså tredje gang, at man sender mejetærskeren ud for at hente penge.
Konsekvenserne af det her er, at folkepensionsalderen rammer 70 år i 2040 og 75 år i 2060. For den halvdel af Danmarks befolkning, der kommer til at være 60 år på arbejdsmarkedet, der vil jeg godt løfte en pegefinger og sige, at der er stor risiko for, at de bliver nedslidte.
Og før vi ved mere om det, kan vi ikke sige, hvorvidt regeringens seniorfleksjobordning kan hjælpe på problemet, men man risikerer at fattiggøre en hel del svækkede ældre, hvis man sætter dem på en fleksydelse, som er 91% af dagpengeydelsen.
Arbejdsmarkedet er slet heller ikke klar til det her. En højere pensionsalder kræver, at man ikke længere bliver smidt ud af a-kassen som 65-årig, at seniorer ansættes på lige fod med alle andre, og at jobcentrene gør mere for at få de ældre ud på arbejdsmarkedet. For sådan er det ikke i dag."