Er der liv derude? Med rumkikkerten James Webb har mennesket fået et øje i det høje

Verdens største og dyreste rumteleskop skal gøre os klogere på, om vi er alene i universet

James Webb-teleskopet, inden det blev transporteret til Fransk Guyana for at blive sendt ud i rummet.
James Webb-teleskopet, inden det blev transporteret til Fransk Guyana for at blive sendt ud i rummet. . Foto: Chris Gunn/Reuters/Ritzau Scanpix.

Som bekendt kan det være bøvlet nok at slå en parasol op i en have, så at det lykkedes at slå en op langt ude i rummet, er ”ret vildt”, som professor ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet Lars A. Buchhave formulerer det.

”Man løber ikke lige i Silvan efter en ny, hvis det går galt. Der var én chance, og det lykkedes,” siger han.

James Webb blev sendt ud på sin mission første juledag, og det, der lykkedes for et par uger siden, var at slå parasollen, der lå gemt i næsen på teleskopet, op. Skjoldet, der skal beskytte måleinstrumenterne mod lys og varme fra Solen, Jorden og Månen, består af fem reflekterende lag så tynde som et menneskehår og er på størrelse med en tennisbane.

Var det gået galt, ville projektet være aflyst. Men nu har menneskeheden altså snart mulighed for at kigge både ud på universets første stjerner og ned i atmosfæren på planeter, der ligner Jorden.

Missionen ledes af den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, men fra Danmark deltager både DTU Space og Niels Bohr Instituttet. Blandt andet har DTU Space leveret ophænget til et af instrumenterne på teleskopet – og Lars A. Buchhave har med kolleger fået observationstid til for første gang nogensinde at kigge på atmosfæren omkring en såkaldte exoplanet på størrelse med vores egen. Exoplaneter er planeter, som kredser om andre stjerner end Solen. Dem findes der svimlende mange af, og en del af dem befinder sig i en beboelig zone, hvor der altså kunne være mulighed for liv.

Om den, som Lars A. Buchhave er med til at observere atmosfæren omkring, oplyser han, at den befinder sig ”i vores egen baghave”, blot 40 lysår væk, at den blev opdaget i 2016 og at den er opkaldt efter en øl. Den hedder således Trappist-1c, og allerede her er religion med i udforskningen af universet, for øllet brygges af munke fra den romersk-katolske trappistorden.

”Det var en belgier, der fandt planeten. Han kan godt lide øl, og det skal vi andre nu trækkes med,” smiler Lars A. Buchhave.

Det er en kendt sag, at astrofysikken kan være et lidt nørdet fag, og at flere opdagelser og opfindelser gennem tiderne har fået navne derefter.

Ifølge Lars A. Buchhave vil James Webb-teleskopet sandsynligvis ikke kunne afsløre, om der er liv derude.

”Men teleskopet vil forhåbentlig kunne vise os nok til, at vi kan begynde at forstå miljøer på jordlignende exoplaneter. Men jo, det ultimative skridt er at finde tegn på liv i de her jordlignende planters atmosfære,” siger han.

Men James Webb har flere opgaver, og mens Lars A. Buchhave ser på planeter i vores egen galakse, har Sune Toft, der er professor i astrofysik på Niels Bohr Institutet og leder af The Cosmic Dawn Center, det lange lys på: Han er en af dem, der via rumkikkerten vil se universets begyndelse. Det er den periode, der ligger omkring 300 millioner år efter universets fødsel, The Big Bang, og hvor det hele er kølet nok ned til, at der er kommet struktur på tingene.

”Man kan også sige, det er der, de allerførste stjerner tændes for omkring 13,5 milliarder år siden,” siger han.

James Webb-teleskopet er nemlig så stort, at man både kan zoome ind på en enkelt exoplanet og ud på galakser i det tidlige univers.

”Hvis vi kan komme til at forstå, hvordan universet blev skabt, og hvordan det udviklede sig til det, vi ser i dag, vil det besvare et af de mest ultimative spørgsmål, menneskeheden har stillet sig selv. Det er med andre ord universet, der beskuer sig selv og forstår sin egen oprindelse, det er i virkeligheden en vild tanke,” siger Sune Toft, der ”naturligvis” også er interesseret i, om der skulle være liv derude

”Det vil betyde ekstremt meget for, hvordan vi ser os selv, hvis vi med sikkerhed ved, at der er andet liv i universet end os. Så er alt jo muligt. Det tror jeg ikke, man behøver at være videnskabsmand for at synes, ville være den vildeste opdagelse. Det kommer vi ikke til med James Webb, men håber det er et skridt i den retning,” siger han og tilføjer, at med James Webb har mennesket har fået et stort øje i det høje.

Med James Webb er der åbnet et vindue mod universet, og den næste generation teleskoper, som kan stå klar i 2030’erne, vil formentlig kunne svare på, om vi er alene. Lige meget hvad bliver det et svar, der nok kan ryste en og andens grundvold, og Nasa har tidligere indgået samarbejde med teologer for at få hjælp til at forudsige, hvordan forskellige kulturer og religioner fra vil reagere på opdagelsen af andre livsformer.

For sognepræst Asser Skude, som følger med i opsendelsen af James Webb, og hvis kirke, Bellahøj Kirke, i december måned har været udsmykket med planeter og exoplaneter (fremstillet af kunstneren Ebbe Laurs Sørensen), frygter ikke et misforhold mellem skabelsesberetningen og liv i rummet.

”Som interesseret i naturvidenskab kan man måske virke enfoldig, hvis man tror på skabelsesberetningen, men det vil jeg gerne stå på mål for. Vi tror jo på, at alting er skabt og fortsat bliver skabt og opretholdt,” siger han, og mener ikke, at nye landvindinger står i modsætning til at være et kristent menneske.

”Bliver der fundet liv i universet, vil det hverken kollidere med min tro eller true mit verdensbillede. I skabelsesberetningen står der netop, at der til at begynde med er ingenting. Gud skaber ud af et tomrum, alene det er fantastisk.”

Så rumvæsner er en del af skaberværket?

”Jeg mener i hvert fald ikke, at det skal rokke ved vores tro, hvis vi ikke er alene i universet. Vores liv som mennesker er allerede så fantastisk, at det er grund nok til at forundres og ikke tage tingene for givet. Men måske skal man være påpasselige med at tro, at der er noget endnu mere fantastisk derude. Vi er jo stadigvæk selv et mirakel.”