På et monument i Knivsbjerg i Sønderjylland står hundredevis af navne skrevet med metalbogstaver. De tilhører dem fra det tyske mindretal i Sønderjylland, som faldt i tysk tjeneste under Første og Anden Verdenskrig. Et af navnene får muligvis ikke lov til at beholde sin plads på monumentet. Det viser sig nemlig, at det tilhører en dansk SS-soldat, som frivilligt meldte sig til den nazistiske tjeneste og arbejdede som leder i køkkenet i en af de mest berygtede koncentrationslejre, Dachau.
”Han arbejdede i Dachau - selvfølgelig fortjener hans minde ikke at blive æret. De her mennesker meldte sig frivilligt til at kæmpe for Adolf Hitler og hjalp til med at myrde millioner af mennesker. De skal ikke æres. De er ikke helte,” siger den jødiske nazijæger Efraim Zurof i Berlingske.
Det er ham, der har gjort det tyske mindretal bekendt med den danske nazists position under Anden Verdenskrig. Det er ikke første gang, at et navn står til at blive fjernet fra mindesmærket. Seks personers navne har allerede været under vinkelsliberen på baggrund af informationer, der er kommet frem om deres krigsgerninger. To navne blev eksempelvis fjernet, fordi de tilhørte Gestapo-agenter, som blev henrettet for grove krigsforbrydelser.
At navnene stadig har en betydning skyldes ifølge historiker og professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith, at Europa fortsat er tynget af skyld over det jødiske massemord. I den sammenhæng vækker mindesmærker nogle stærke følelser, hvor der ikke er plads til krigsforbrydere, fordi de strider mod de helteforestillinger, som mindesmærker typisk bygger på.
”At være helt er ikke noget, man er, men noget man bliver. Den status er der nogen, som tilskriver en. Det samme gør sig gældende, når man bliver pillet ned fra piedestalen igen. At navnet bliver fjernet er et udtryk for, at krigsforbrydelsesbegrebet er et andet i dag, end det var, da han fik sit navn på monumentet, og vi ser anderledes på historien, hvor han ikke længere kan rummes,” siger hun.
Monumentet i Knivsbjerg har længe været kontroversielt. Det blev oprettet i 1962 under betegnelsen Ehrenhain - æreslunden.
Med nutidens øjne kan det virke besynderligt at ære mennesker, der var SS-soldater, fordi mange i dag betragter dem som skurke. Men før i tiden, da monumentet blev rejst, var forestillingen en anden, påpeger historiker og professor ved Roskilde Universitet Bernard Eric Jensen. Dengang var der en ære i at have kæmpet ved fronten, hvorfor de faldne sønderjyder blev betragtet som det tyske mindretals helte på trods af, at mange af personerne på monumentet var SS-soldater.
”Man mindes noget, man vil ære. For det tyske mindretal var de faldne soldater ikke nødvendigvis skurke, selvom de havde været i SS. Et mindesmærke er ikke et minde for alle, men for nogen og derfor kan det for en gruppe mennesker være positivt, og i andres øjne kan det være noget negativt,” siger Bernard Eric Jensen.
I 2012 skiftede mindesmærket imidlertid navn fra æreslunden til Gedenkstätte, som betyder mindelunden.
”Tiderne har ændret sig,” lød begrundelsen dengang fra det tyske mindretals organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN). Tid er netop en vigtig faktor vurderer lektor i historie på Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen, som ser fjernelsen af navnene som udtryk for en positiv udvikling midt i en historisk kampplads.
”Det er et udtryk for, at der i det tyske mindretal er kommet en større historisk bevidsthed og accept af, at dele af mindretallet også havde sin andel i nazismens ugerninger og var krigsforbrydere. Det tyske mindretal har i efterkrigstiden ofte italesat sig selv som ofre. I de senere år har vi set en ændring, hvor der bliver talt mere om tabuiserede emner som deltagelsen i krigens og nazismens forbrydelser,” forklarer han.
Ning de Coninck-Smith mener imidlertid, at navnene kan tjene et vigtigt historisk formål. De kan biddrage til et større kendskab og accept af krigens kompleksitet, og derfor kan det være problematisk at slette dem.
”Fortiden kan ikke renses. I Danmark var der mennesker, som havde sympati for nazismen. Generationer før os har truffet nogle beslutninger og udført nogle handlinger, som vi forhåbentlig kan blive klogere af. Det er vigtigt, at vi bevarer sammensatheden i den historiske erindring, så fremtidige generationer ikke står med en entydig national fortælling, men med en, der tager højde for kompleksiteterne,” forklarer hun.
Derudover rejser fjernelsen af afdøde menneskers navne spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at vurdere deres sindelag og baggrund for handlen under krigen. Men selvom den danske SS-soldat ifølge skriftlige kilder var leder af køkkenet i Dachau, har han været velvidende om, hvad der foregik i lejren og næppe været tvunget til at melde sig som SS-soldat, vurderer Claus Bundgård Christensen.
”Der er ingen tvivl om, at der blandt det tyske mindretal var et socialt pres for at melde sig ind i SS, men i modsætning til andre steder i Europa blev man i Danmark ikke tvunget til at melde sig. Og på trods af at han muligvis ikke haft en direkte interaktion med fangerne i Dachau, var der typisk også fanger, som hjalp til i køkkenet og blev mishandlet. Han har ikke stået uden for det hele, bare fordi han stod i et køkken,” siger han.
De overlevende fanger i Dachau blev befriet i 1945 af de amerikanske styrker. På vej ind til lejren lå der så mange lig, at det fik de amerikanske soldater til at skyde og dræbe en stor del af SS-folkene. Hvorvidt SS-soldaten, der står til at miste sit navn på Knivsbjergs mindesmærke, er en af dem vides ikke, men han blev i 1954 erklæret død af Rigsadvokaten.