Er det forkert at varsle strejke, når man tager sig af syge under en pandemi?

Sygeplejersker bør afstå fra lønkamp under en pandemi, mener Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Omvendt betegner teolog det som samfundets etiske pligt at belønne frontpersonalet

"Hvis der bliver en strejke, er situationen helt særlig på grund af corona, og spørgsmålet er, om den vil få lov til at løbe særligt længe."
Foto: Ulrik Jantzen/BAM/Ritzau Scanpix.

Uanset om man spørger politikere, teologer eller samfundsforskere, er det svært finde kritikere af, at sygeplejerskerne midt i den største sundhedskrise i mange år har varslet en strejke for at få mere i løn. Sygeplejerskerne har med et snævert flertal stemt nej til den overenskomst, Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd var blevet enige om. Nu har fagforeningen varslet en strejke, der vil omfatte hver tiende af de omkring 80.000 medlemmer, og som vil træde i kraft 21. maj, hvis parterne ikke forinden finder en ny løsning.

Enkelte indignerede røster er der dog, heriblandt Liberal Alliances sundhedsordfører Henrik Dahl. Han hæfter sig ved, at sygeplejerskerne begrunder deres utilfredshed med, at de lønmæssigt skulle halte efter andre lignende faggrupper.

”I virkeligheden er jeg ret indigneret over den måde, sygeplejerskernes lønforhold bliver italesat på. Jeg synes, det er for galt, at sygeplejerskerne vil fremstå som ofre under coronakrisen, når de ikke har lidt nogen økonomiske tab overhovedet. Det har de selvstændige, der er gået konkurs eller har måttet spænde livremmen ind. Det er meningsløst at spille et offerkort, når man ikke har mistet sit arbejde,” siger Henrik Dahl.

Han peger på, at sygeplejersker uden ledelsesansvar får omkring 40.000 kroner om måneden, hvilket ligger lige under topskattegrænsen, og hvis de fik de 15-20 procent, de mener at være bagud, ville det meste af gevinsten gå til skat, fordi de ville passere topskattegrænsen.

Historiker og debattør Henrik Jensen mener også, det kan diskuteres, om det er moralsk i orden at kaste sig ud i en lønkamp under den største sundhedskrise i mange år.

”Jeg tror, de fleste vil mene, at det virker forkert. Man kan også diskutere, om det gavner sygeplejerskernes egen sag, og om de sætter den store goodwill, de har, over styr. Det er ikke uvæsentligt hvilken medieomtale, sygeplejerskerne vil få. Vi har tidligere set sygeplejersker og skolelærere komme på kant med den offentlige mening under strejker,” siger Henrik Jensen.

Omvendt er Christian Hjortkjær, der er lærer på Silkeborg Højskole og ph.d. fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret på Københavns Universitet ikke i tvivl om, at sygeplejerskerne er fuldt berettigede til at konflikte for en højere løn på trods af pandemien.

”Det er problematisk, når vi siger, at sygeplejerskerne ikke skal strejke nu, fordi vi er midt i en pandemi. Vi ved godt, at den er gal med sygeplejerskernes løn, og har vi en etisk forpligtelse til at handle. De har været frontpersonale i en grad, som ikke er set siden Anden Verdenskrig. Man giver også soldater en medalje og måske endda livslang pension for at have tjent deres land,” mener Christian Hjortkjær.

På Christiansborg siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, at hun har det ambivalent med det etiske i, at sygeplejerskerne varslet konflikt midt under coronakrisen. Hun forstår godt, at sygeplejerskerne råber op, når de ikke får den løn, de har fortjent, men hun kan også se, at det er problematisk i forhold til patienter, der måtte få udskudt deres behandlinger som følge af en strejke.

De Konservatives sundhedsordfører Per Larsen kalder det ”uheldigt”, at konflikten varsles midt i pandemien, men han fremhæver samtidig, at det er en del af den danske model, at man har ret til at strejke, hvis man ikke kan nå til enighed om en overenskomst.

Enhedslistens Pernille Skipper lægger hele ansvaret for en eventuel konflikt på de politikere, der ikke for længe siden har givet sygeplejerskerne mere i løn.

”Man har i årevis haft en ulige løn, som ikke har kunnet blive rettet op i overenskomstforhandlingerne, og så har de til tider fået en rigtig dårlig behandling under corona med tvangsvagter, dårlig kompensation og honninghjerter som tak,” siger Pernille Skipper.

Christina Holm-Petersen, der er chefanalytiker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, peger på, at offentligheden i mange år har opfattet sygeplejersker som pressede og underbetalte.

”Men sygeplejerskernes arbejdspres afhænger meget af, hvilken afdeling og hvilken funktion, de arbejder i. Corona har betydet, at nogle afdelinger ikke har set de patientantal, de plejer at se, mens andre har været ekstra pressede på grund af pandemien,” forklarer Christina Holm-Petersen.

Uanset at mange har sympati for sygeplejerskernes krav, så vil det formentlig blive svært at opnå et ekstra lønløft i eventuelle forhandlinger med arbejdsgiverne eller i et forløb i Forligsinstitutionen, lyder vurderingen fra lektor Nana Wesley Hansen fra forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet.

”Overenskomstsystemets logik er, at man ikke skal kunne opnå særlige fordele ved at ende i Forligsinstitutionen. Hvis der bliver en strejke, er situationen helt særlig på grund af corona, og spørgsmålet er, om den vil få lov til at løbe særligt længe. Jeg har også rigtig svært ved at forestille mig, at sygeplejerskernes lønkrav bliver indfriet ved et lovindgreb. Der er en række andre grupper såsom pædagoger og sosu’er, der også mener, de har et lønefterslæb,” lyder det fra Nana Wesley Hansen. ”