Er det ”Gud”, der saboterer forskernes forsøg?

Efter at være ramt af uheld sidste år er den store partikelaccelerator Large Hadron Collider ved Genève på vej mod fuld styrke. Den skal gøre os klogere på universets gåder, men den danske professor Holger Bech Nielsen forudser, at den vil blive stoppet af "Guds" vilje

Holger Bech Nielsen er blevet opmærksom på at huske gåse-øjnene, når han taler om "Gud". Alligevel er navnet bestemt ikke tilfældigt. --
Holger Bech Nielsen er blevet opmærksom på at huske gåse-øjnene, når han taler om "Gud". Alligevel er navnet bestemt ikke tilfældigt. --. Foto: Martin Dam Kristensen.

Lad os sige, at der findes en gud, som hverken er en kristen gud eller en muslimsk gud – eller gud for nogen anden bestemt religiøs retning. Det er heller ikke en gud, som tilbedes eller eksisterer i kraft af folks tro.

I stedet er det en gud, som diskuteres blandt teoretiske fysikere, og hvis vilje kan udtrykkes ved hjælp af en matematisk formel. Det er en gud, som vil lægge forhindringer ud på vejen for det, der kunne gå hen og blive den største opdagelse inden for fysikken i dette århundrede.

Vi kalder ham Gud i gåseøjne – eller "Gud".

Egentlig gik der lang tid, inden den danske professor i teoretisk højenergifysik Holger Bech Nielsen begyndte at tilføje gåseøjnene. Sammen med den anerkendte japanske forsker Masao Nimomiya har han opkaldt sin model efter Gud, da den har flere lighedstræk med en religiøs gud. Men først efter flere af hans kolleger havde gjort ham opmærksom på, at navnebroderskabet kunne skabe lidt forvirring, begyndte Holger Bech Nielsen at huske gåseøjnene.

Ifølge Holger Bech Nielsen har "Gud" indtil videre sørget for, at kæmpe milliardprojekter blev ramt af uheld, så det endnu ikke er lykkedes forskere at finde den mystiske Higgs-partikel – også kaldet Gud-partiklen – der kan forklare, hvorfor alting har en masse og dermed eksisterer.

Men nu gør et stort hold af europæiske videnskabsfolk endnu et forsøg på at finde Higgs-partiklen. Forløbet af dette forsøg vil vise, om det er Gud-partiklen eller modellen for "Gud", som – indtil videre – får vind i sejlene. Partikelacceleratoren Large Hadron Collider, LHC, slanger sig i en 27 kilometer lang tunnel ved Genève, på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Inden i LHC skal partikler stødes sammen med en enorm hastighed og skabe nogle af de partikler, der fandtes i universet lige efter Big Bang. Her håber forskerne at finde Higgs-partiklen, hvis alt går efter planen, og der vil gradvist blive skruet op for acceleratorens styrke frem mod nytår.

Medmindre "Gud" endnu en gang griber ind.

I 1993 blev en stor accelerator lukket i Texas, inden den overhovedet var kommet i gang. Og sidste år blev LHC ramt af et alvorligt uheld, da et helium-udslip standsende maskinen, kun ni dage efter det første gang lykkedes at sende partikler rundt i LHC, selvom det europæiske center for forskning i partikelfysik, CERN, havde postet mindst 28 milliarder kroner i at bygge acceleratoren. Disse uheld var – muligvis – slet ikke tilfældige, men de kunne derimod være en følge af den model for "Guds" vilje, som Nimomiya og Holger Bech Nielsen har formuleret.

Den 68-årige danske professor er ansat ved Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, er internationalt anerkendt for at stå bag superstrengsteorien, og han modtog i 2001 den fornemme Humboldt-pris.

Tanken er, at hvis det endelig skulle lykkes at skabe Higgs-partikler, kan dens effekt gøre sig gældende i fortiden.

Det minder om et gammelt tankeeksperiment kendt som "bedstefar-paradokset". En mand rejser tilbage til fortiden og slår sin bedstefar ihjel, før han møder bedstemoren. På den måde får bedsteforældrene aldrig børn, og den tidsrejsende mand bliver aldrig født. På samme måde rejser en fremtidig "Gud" tilbage i tiden og sørger for, at forskellige maskiner bliver ramt af uheld, før de når at producere Higgs-partikler.

Spørgsmålet er, hvordan manden kan rejse tilbage i tiden, når han aldrig bliver født. Og egentlig har "Gud" heller ikke brug for at rejse tilbage i tiden. "Han" har indsigt i alle de mulige historier – både dem, der sker, og dem, der aldrig finder sted. Ligesom han både kender den version, hvor sønnen bliver født, og den version, hvor bedstefaren på en eller anden måde bliver slået ihjel, kan "Gud" også se de to versioner af historien, hvor det henholdsvis lykkes og ikke lykkes at skabe Higgs-partikler.

Når "Han" bestemmer, hvordan universet skal udvikle sig, vælger han en bestemt type historier. Og i disse historier er der ikke plads til Higgs-partikler.

Sammen med Nimomiya har Holger Bech Nielsen taget udgangspunkt i "standardmodellen", der giver en fundamental beskrivelse af naturlovene. I standardmodellen indgår blandt andet begrebet virkning, som siger noget om, hvordan verden opfører sig ud fra den viden, vi har i dag.

Holger Bech Nielsens specialitet er at tilføje en størrelse, han kalder "imaginærdelen af virkningen". Det er et matematisk udtryk, der giver et tal for alle de historier eller versioner af virkeligheden, som vi kan forestille os, hvis fantasien slippes løs. For at ramme den verden, vi lever i, skal imaginærdelen af virkningen være lille. Problemet er, at Higgs-partiklerne vil give et stort positivt bidrag til formlen, og derfor fravælger "Gud" de historier, hvor store mængder af Higgs-partiklerne bliver skabt.

– Du kunne tænke på en erhvervsleder, som forsøger at minimere underskuddet i sin virksomhed. Så skal underskuddet – eller imaginærdelen af virkningen – gøres så lille som muligt, og den skal helst være negativ, hvilket betyder, at den giver profit. Så vil erhvervslederen forsøge at styre uden om de katastrofer, hvor han for eksempel skal betale en medarbejder, der har brækket benet, eller hvad det nu kan være. I hvert fald betyder det, at "Gud" får en slags vilje, hvor han forsøger at minimere en noget mærkværdig størrelse, siger Holger Bech Nielsen.

Det er altså "Gud" – eller i eksemplet erhvervslederen – som går ind og sørger for at vælge en bestemt historie, der passer bedst til hans mål. Han kender alle de mulige historier, og han ender med at vælge den, som giver det mindste underskud – for eksempel den historie, hvor medarbejderen med det brækkede ben bliver fyret eller selv når at sige op, før han falder og slår sig.

Forskere har ledt efter Higgs-partikler i årtier, og jagten har kostet milliarder i et kapløb mellem Europa og USA. Måske er det allerede lykkedes at skabe Higgs-partikler, men det er endnu ikke krystalklart. Higgs-partiklen består kun i meget kort tid, og dens masse er ikke fastslået nøjagtigt.

Når "Gud" har sørget for at "sabotere" forsøgene på at skabe Higgs-partikler, har "Han" været snedig – for eksempel da han i 1993 sørgede for, at superacceleratoren blev lukket i Texas.

– Man kan tænke, at det da var mærkeligt at lukke projektet i Texas, når man var gået i gang. Nu hvor man har bygget DR Koncerthuset på Amager færdig, så bruger man det jo også. Men denne her accelerator blev godt nok aldrig bygget færdig, og det var næsten et mirakel, som Gud i gåseøjne havde arrangeret. Man kan sige, at der var forskellige gode grunde til, at projektet blev stoppet, men "Han" vil selvfølgelig altid gøre det med forskellige gode grunde, så det ser tilfældigt ud. Og hvis nu man skulle sige, at "Han" bruger baglæns kausalitet, så var der jo også Sovjetunionens kollaps. Det fjernede konkurrenceelementet, for nu havde USA ingen grund til at bygge en maskine til så mange milliarder for at konkurrere med Sovjetunionen, som var totalt kollapset. Det kan være, "Gud" sagde: Vi vælger denne løsning – vi laver Gorbatjov, og så slipper vi for at få den væmmelige Higgs-maskine, siger Holger Bech Nielsen.

Acceleratoren i Texas skulle efter planen få partikler til at kollidere med en energi, der er tre gange større end det, der endnu ikke er lykkedes i Genève halvandet årti senere. Så måske var det også "Gud", der gjorde forskerne i Texas overambitiøse, tilføjer Holger Bech Nielsen.

Selvom Holger Bech Nielsen er blevet opmærksom på at huske gåseøjnene, når han taler om "Gud", er navnet bestemt ikke tilfældigt. Der er både ligheder og forskelle mellem "Gud" og Gud.

– Gud i gåseøjne er jo næsten en gud. Han har nogle fællestræk med en gud. For det første styrer han verden med et bestemt mål. For det andet styrer Gud i gåseøjne verden på en måde, der forudsætter, at han kender fremtiden. Og fortiden. Alt. Han er alvidende. Han er tæt på en rigtig gud, siger Holger Bech Nielsen.

Én ting adskiller den "Gud", som vil sørge for uheld for LHC-maskinen i Genève, og den Gud, som er barmhjertig over for de troende: Etikken. I eksemplet, hvor "Gud" er en erhvervsleder, som forsøger at minimere underskuddet i virksomheden, vælger han måske en uetisk løsning, der ikke tager hensyn til svage medarbejdere, og han tog heller ingen etiske hensyn, da han satte en stopper for forsøget i Texas.

– "Gud" har et mål, men det er måske et psykopatisk mål eller et lidt uetisk mål at ville minimere imaginærdelen af virkningen. "Han" bliver meget let etisk anløben. Er det nu pænt over for disse stakkels mennesker, der havde håbet på at få en lille by og en god økonomi? Så lavede "Han" det lille trick at afskaffe Sovjetunionen og slå projektet ihjel. Det er ikke oplagt, at "Han" gjorde det rigtige, og det er absolut ikke oplagt, at sådan en formel overhovedet er etisk, siger Holger Bech Nielsen.

Det har taget videnskabsfolkene hos CERN mere end et år at finde fejlen i LHC og reparere den store accelerator for cirka 200 millioner kroner. Nu er en lækage blevet stoppet, og i slutningen af oktober begyndte maskinen at køre igen. For nylig blev et anlæg på besynderlig vis kortsluttet af brødkrummer fra en fugl, og Holger Bech Nielsen og Nimomiya blev taget op i flere internationale aviser, blandt andet Time Magazine.

Uheldet var dog ikke større, end at videnskabsfolkene er i gang med at skrue op for energiniveauet, og i dagene omkring den 15. december skal partikler stødes sammen. Hvis alt går efter planen – altså forskernes og ikke "Guds" – vil der måske komme et gennembrud i det nye år. Det er sidste chance for teorien om Gud i gåseøjne, indrømmer Holger Bech Nielsen.

– Det skal helst være sådan, at det forsøges at få maskinen stoppet, inden den kommer for godt i gang. Hvis den når at lave nogle tusinder, kan det måske gå. Men bliver det virkelig mange, har modellen det dårligt. Så vil "Gud" nok effektivt være død, siger han.

boding@kristeligt-dagblad.dk