En mands sæd kan være frosset ned så længe, det skal være, og tøes op, når den en dag skal bruges til at befrugte et æg i en fertilitetsbehandling. Men et nedfrosset æg fra en kvinde skal destrueres efter fem år i fryseren. Det er uligestilling og udtryk for ”nogle mærkelige forestillinger” om mænd og kvinder, udtalte blandt andet professor i sundhedsret Janne Rothmar Herrmann i Kristeligt Dagblad i går.
Samtidig har et borgerforslag om at fjerne tidsgrænsen på nedfrysning af æg på mindre end en måned opnået støtte fra over 25.000 personer. Et forslag kan fremsættes i Folketinget med 50.000 stemmer. Her er et flertal med Enhedslisten, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative allerede positivt stemt ifølge en rundspørge foretaget af DR.
Det Etiske Råds nuværende formand går ind for borgerforslaget om at fjerne tidsgrænsen, mens den tidligere formand er imod – og også et flertal i rådet gik ind for en grænse på fem år, da det sidst udtalte sig om opbevaring og brug af ubefrugtede æg i 2015.
Kristeligt Dagblad har spurgt dem, hvorfor de mener, som de gør.
Gorm Grei-sen, overlæge, Neonatalklinikken, Juliane Marie Centret, professor i pædiatri, Københavns Universitet, formand for Det Etiske Råd fra 2016 til 2019, forinden medlem siden 2013.
Hvorfor bør der fortsat være en tidsgrænse for nedfrysning af kvinders æg?
”Fertilitetslæger siger, at teknologien er sikker, men vidensbanken er reelt begrænset. Vi har i den medicinske verden en dyb erfaring med, at behandlinger, man mente var sikre, alligevel ikke var. På mit eget område brugte man for eksempel i 1980’erne binyrebarkhormon for at stoppe betændelse i lungerne hos for tidligt fødte. I 1990’erne fandt man ud af, at det gav hjerneskader. Vi ved, at en del af kvindens æg går til, når man fryser det ned. Det viser, at det ikke er så nemt endda, uanset at det er slået fast, at teknolgien virker, og man har fået mange gode børn ud af den.”
Hvorfor skal der være en tidsbegrænsning for æg, når der ikke er for sæd?
”Fordi det er barnemad at fryse sæd ned. Det har man gjort siden 1950’erne. Ægceller er derimod meget sarte og slet ikke beregnet til at komme uden for moderens organisme i vores del af dyreriget, hos pattedyr.”
Du udtalte i går i Kristeligt Dagblad, at det har betydning for vores ”menneskesyn”, hvordan børn bliver til. Hvordan er menneskesynet udfordret, hvis tidsgrænsen forlænges?
”Lidt patetisk kan man sige, at et barn er en gave. Det kommer af sig selv, uden for kontrol. En forlængelse af tidsgrænsen er en del af en anden pakke, som siger, at børn kommer, når det er praktisk. Barnet bliver et resultat af en proces, der er under kontrol, eller skridtet længere ude: en produktion. Det er ikke dette enkelte skridt, der i særlig grad byder mig imod. Men det er et yderligere skridt i en proces, som i den anden ende har dyrkning af børn i kunstige livmødre og andre ekstreme reproduktionsmetoder. Begynder vi at ’producere’ mennesker, er næste skridt noget med kvalitetskontrol. Dét er konteksten.”
Går du så heller ikke ind for prævention, fosterdiagnostik og andre metoder til familieplanlægning og ”kvalitetskontrol”?
”Jo. Det er et spørgsmål om, hvor man balancerer. Jeg har for mange år siden besluttet at karakterisere mig selv som modernitetsskeptiker. Jeg er ikke sikker på, at tingene bliver bedre, fordi de er nye, og jeg mener, at vi har tid til at vente. Ja, der er konkrete mennesker, der er begrænset nu, men der er også større ting på spil, og med reproduktionsteknologien handler det om: Hvor kommer vi fra som mennesker.”
Dit synspunkt handler altså mere om at sætte grænsen et - vilkårligt - sted end om den konkrete tidsbegrænsing?
”Jeg synes, man skal overveje, at man står på en glidebane og spørge: ’Hvad er det præcis for et behov, man løser, og hvor vil vi hen?’. Her har vi en lille gruppe mennesker for hvem, det er et stort problem, og en stor gruppe som ikke har et problem. Men for den store gruppe indgår disse små skridt i en samlet forståelse af, hvad det er at være menneske.”
Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd, ledende overlæge ved Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet, professor i arvelige kræftsygdomme, Københavns Universitet
Hvorfor forlænge nedfrysningsperioden for æg til brug i fertilitetsbehandling?
”Vi har bedre data i dag, der viser, at der ikke er særlige risici ved nedfrysning af æg. For par, der har været i fertilitetsbehandling og har overskydende æg, som kan bruges i en ny graviditet, giver det mening at se på kvindens alder frem for, hvor længe æggene har været frosset ned. Det er bedre for kvinden at bruge allerede udtagne æg end at skulle gennemgå en ny hormonbehandling.”
Er det hensigtsmæssigt, at en 35-årig i fertilitetsbehandling nedfryser overskydende æg og vælger at bruge dem som 45-årig?
”Så længe grænsen er sat til 46 år, synes jeg, det kan give god mening, at man bruger de allerede nedfrosne æg, frem for at en 45-årig kvinde skal igennem en ny hormon-stimulering, da sandsynligheden for, at hendes æg er gode, er meget lavere, end da hun var 35 år.”
”Når man taler alder, bliver forskellen mellem mænd og kvinder også meget tydelig, da mænd sagtens kan få børn, selvom de er over 46 år. Det er et grundvilkår, at der er forskel på de to køn. 46-års-grænsen er sat, fordi det handler om, hvad der er bedst for barnet, og det er altså ikke hensigtsmæssigt, at barnet har to gamle forældre, hvis begge forældre går bort, mens barnet stadig er ung.”
Bliver faderen ikke på den måde reduceret til at være mindre vigtig end moderen?
”Man ikke kan forbyde mænd at blive forældre, fordi de er gamle. Det kan synes uretfærdigt i et ligestillingsperspektiv, men de biologiske forskelle er en del af livet.”
Frygter du, at en forlængelse af nedfrysningsperioden giver rum for, at mødrene bliver ældre?
”Det ændrer ikke ved, at aldersgrænsen er 46 år for tilbud om fertilitetsbehandling. Men det handler også om, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Ønsker vi at indrette det sådan, at vi udvikler teknologier, der kan hjælpe til at skabe børn, trods man på grund af høj alder ikke længere kan blive gravid uden assisteret reproduktive tiltag? Eller ønsker vi at fremme, at man får børn i ung alder? Jeg har ikke en firkantet mening om, hvad der er det rigtige. Jeg kan se det fra begge perspektiver, idet det ud fra biologiske og medicinske argumenter er bedst at få børn i en ung alder, men på den anden side skal man også være parat til at blive forældre. Der skal være plads til individuelle valg, da nogle er klar til at få børn i en tidlig alder, mens andre ikke er.