Prøv avisen

Er det nedarvet synd, hvis børn af IS-krigere nægtes statsborgerskab?

En kvinde bærer sit barn i rundt i Al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien. Torsdag blev en dansk baby på 11 måneder hentet hjem fra Syrien, men omkring 30 børn af danske IS-sympatisører befinder sig formentlig stadig i området. – Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix.

IS-krigeres børn straffes efter principper, hvor synd nedarves fra forældre, mener teolog og advokat. Middelalderlig og islamiseret retspraksis vinder indpas i lovgivningen, hvis børnene ikke kan få dansk statsborgerskab, lyder kritikken

Torsdag morgen fyldte en opsigtsvækkende nyhed morgenfladen i det danske mediebillede. En kun 11 måneder gammel dreng blev som det første forældreløse barn af formodede Islamisk Stat-krigere hentet hjem til Danmark fra Syrien. Han er søn af en dansk-somalisk kvinde, som formentlig er afgået ved døden under et luftangreb i Syrien i marts og en far, der enten er død eller forsvundet i selvsamme krigsområde.

Babyens sikkerhed og held ved at være tilbage i Danmark beror paradoksalt nok på forældrenes ulykkelige skæbne. Havde de været i live, var han sandsynligvis aldrig blevet hentet hjem med myndighedernes hjælp. Sådan lyder den hårde kritik fra advokat Knud Foldschack. Han repræsenterer en mormor til to børn, der i øjeblikket befinder sig i den berygtede Al-Roj fangelejr i det nordøstlige Syrien.

Med et nyt lovudkast vil S-regeringen nemlig fremover forhindre børn af syrienskrigere i automatisk at få dansk statsborgerskab. Samtidig har Udenrigsministeriets Borgerservice i et brev til familier til udrejste fremmedkrigere gjort det klart, at myndighederne ikke agter at hjælpe fremmedkrigernes børn ud af Syrien ”medmindre barnet befinder sig i en alvorlig helbredssituation”. Dermed bliver de omkring 30 børn under 14 år, som sidder fanget i det krigshærgede grænseland mellem Syrien og Tyrkiet, reelt bedre stillet i forhold til at kunne komme til Danmark, hvis forældrene afgår ved døden.

”Det er et syndefald i en 2019-version og middelalderlovgivning, at børn nedarver forældres synd,” siger Knud Foldschack.

Han advarer, ligesom blandt andet Red Barnet, om, at lovudkastet er et opgør med en indgroet del af dansk retspraksis: at hvert individ står på mål for sine egne handlinger, og at synd og straf ikke kan nedarves på tværs af generationer.

”Det eneste, børnene har gjort sig skyldige i, er at være blevet født af nogle danske statsborgere, der tog til Syrien under IS’ faner. Selvfølgelig skal syrienskrigerne straffes, og det er helt i orden, hvis politikerne mener, at de, der kæmpede for IS, slipper for billigt, hvis de bliver stillet for en dansk dommer. Men så er løsningen, at de må vedtage en hårdere strafferamme. Løsningen er ikke at pille ved vores allesammen retssikkerhed,” siger Knud Foldschack.

Til syvende og sidst kan S-regeringens mål om ikke at hjemtage børn af syrienskrigere betyde, at hans klient ikke får sine børnebørn at se igen. I hvert fald, så længe forældrene er i live.

”Jeg kan næsten ikke udholde tanken om, at børnene ville være bedre stillet retsligt, hvis det var sådan, at de ikke havde deres mor,” siger Knud Foldschack.

Ifølge Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet, der forsker i sammenhængen mellem religion og politik, vil det ligefrem være et brud på vores kristne retsopfattelse, hvis børn af danske IS-krigere ikke automatisk bliver danske statsborgere.

”Grundtanken om, at man ikke arver synd, men at man i stedet er ansvarlig for egne handlinger, ligger dybt i den kristne retsopfattelse og retstradition,” siger Peter Lodberg.

Ifølge ham er lovudkastet et udtryk for en generel tendens, hvor straf i højere grad tilfalder familien frem for individet. Eksempelvis ghettopakken, hvor hele familier kan blive smidt ud af deres lejligheder i et udsat boligområde, hvis sønnen begår kriminalitet. Ligesom det ikke bare er en straf til forældrene, når kommunen skærer i børnechecken, hvis børnene har for meget skolefravær – det er også en straf af barnet.

Peter Lodberg advarer mod en ”islamisering” af en ellers kristen retstradition.

”I en vis forstand synes jeg, at der er ved at ske en islamisering af vores lovgivning, hvor vi i højere grad forholder os til familier som helhed. Det betragter jeg som et skred fra vores egen kristne retstradition i retning af en mere islamisk inspireret retstradition. Det kan selvfølgelig lyde ret paradoksalt, i og med at disse nye love jo netop er blevet til i det, man kan kalde et opgør med islam,” siger han.

Ud fra en kristen retspraksis, hvordan ville vi så have forholdt os til spørgsmålet om syrienskrigernes børn?

”Så ville man have sagt, at de er uden skyld i deres forældres handlinger og tage sig af dem. Derudover ville man have tillid til, at de gennem oplysning og opdragelse kan få et liv frie fra deres forældres synspunkter. Man ville kort og godt betragte dem som selvstændige individer uafhængige af deres forældres synd.”

Thomas Hoffmann, professor i koran- og islamstudier ved det teologiske fakultet på Københavns Universitet, mener, at det er en tilsnigelse at pege på en ”islamisering” af lovgivningen.

Idéen om, at børn af IS-sympatisører skal bøde for forældrenes handlinger, bør snarere ses som en afart af hedensk og førreligiøs retspraksis:

”Det har mindelser om en førreligiøs klantankegang, hvor individet er en så stor del af et kollektiv, at det kan straffes for sine forældres synder. Man kunne for eksempel risikere at blive dræbt, hvis et familiemedlem havde dræbt et medlem fra en anden klan. Jeg siger ikke, at politikerne er hedninge – jeg siger, at der er nogle strukturelle elementer i de her love, der viser, at kollektiv straf – ligesom i førreligiøse tider – er begyndt at vinde indpas i dansk lov,” siger han.

Den 11 måneder gamle dreng er formentlig det fjerde barn af IS-sympatisører, som er blevet hentet ud af Syrien. I juni blev en 13-årig dreng, som var alvorligt såret efter at være blevet skudt i ryggen, hjulpet til Danmark. Og ifølge DR er to børn med dansk-fransk baggrund tidligere evakueret til Frankrig. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændingeordfører, erkender, at partiet bevæger sig på et moralsk knivsæg i sagen om IS-krigeres børn.

”Man skal ikke straffes for sine forældres handlinger, og det er ikke børnene, der har gjort noget galt her. Vi vil gerne ramme IS-sympatisører, ikke små børn, det er klart.”

Hvad er meningen med lovudkastet så?

”Vi håber på en præventiv effekt, så unge mennesker med IS-sympati ikke rejser til Mellemøsten og stifter en familie, hvor børnene får dansk statsborgerskab. Ligesom børn, der gennem deres forældre er blevet dybt radikaliserede, ikke skal kunne vende hjem med et rødbedefarvet pas, når de når en vis alder. Men omvendt er vi ærlige om, at konsekvensen ikke må blive, at børn ender med at være statsløse. Så vi lytter til kritikken,” siger Rasmus Stoklund.

Lovudkastet om at fratage børn af danske fremmedkrigere deres automatiske adgang til statsborgerskab fremsættes som egentligt lovforslag i den første halvdel af december og ser foreløbig ud til at have et flertal i Folketinget bag sig.