Er disse billeder for grimme til Christiansborg?

Bøger

Bøger

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

Foto: Privatfoto

MED AFSTEMNING Musiker og kunstmaler Johnny Madsen er blevet genstand for en ideologisk frihedskamp på Christiansborg. For må politikerne udsmykke folkestyrets vægge med hvad som helst?

Det er sommer og uden for sæsonen, og de smiler og griner og smiler. Sådan lyder en af de velkendte strofer fra Johnny Madsens 1980er-gennembrud Udenfor sæsonen. Udover at være musiker er Johnny Madsen kunstmaler med galleri på Fanø. Og nu er hans billeder blevet omdrejningspunkt for politisk polemik på Christiansborg.

LÆS OGSÅ: Johnny Madsen: Jeg er anarkist

Den enkle historie er, at Liberal Alliance gerne ville pynte sit gruppeværelse med Johnny Madsens billeder, men fik nej fra Folketingets rådgivende kunstudvalg. Ingen skattekroner til ham, lød det.

Det er vores klare indstilling, at Johnny Madsens billeder ikke har den kunstneriske kvalitet, der skal til for at udsmykke et gruppeværelse på Christiansborg, skriver udvalget i sin begrundelse.

Men det ville det liberale parti ikke acceptere og betalte derfor selv billederne, som partiet og Johnny Madsen viser frem i dag til fernisering på Christiansborg.

Den mere brogede historie er, at sagen også indeholder elementer af ideologi, kamp mod regler og forbud og tilmed en snert af Udkantsdanmark. På partimedlemmernes og kunstnerens facebook-profiler bliver der spekuleret i alskens motiver, lige fra stemmefiskeri til partiprofilering.

Gruppeformand Simon Emil Ammitzbøl afviser da heller ikke, at der er mere end Johnny Madsens fem farverige malerier i sagen:

Vi har en meget stor frihedstrang i Liberal Alliance. Frihedssøgende mennesker vil altid kæmpe imod snærende bånd. Og det er desuden godt at købe de produkter, der bliver lavet i Udkantsdanmark i stedet for at lave diverse statslige støtteordninger, siger han.

Johnny Madsen har ud fra samme parole kæmpet mod den forrige regerings rygeforbud og passer dermed godt ind i partiets frihedsbudskaber.

Simon Emil Ammitzbøl kalder kunstudvalgets afgørelse for en mærkelig form for smagsdommeri og sætter spørgsmålstegn ved begrundelsens lødighed.

Når Johnny Madsen kan leve af sin kunst og udsmykker andre offentlig bygninger, er det et udtryk for københavnsk kunstsnobberi. Det, som vi synes, er god kunst, det vil vi have lov til at hænge op. Smag og behag er forskellig.
|
Ifølge Jens Christian Jacobsen, chefkonsulent og sekretær i kunstudvalget, har der ikke været tilsvarende sager i hans tid, hvilket er siden 1998.

Det her er et helt enestående tilfælde, siger Jens Christian Jacobsen.

Kunstudvalgets arbejde består i at komme med en håndfuld forslag til udsmykning, når partierne skifter lokaler, eller når der skal laves statsministerportrætter. I kommissoriet for dets arbejde står, at udvalget skal rådgive Folketinget med henblik på at sikre kvalitet og variation i udsmykningen af Folketingets lokaleområde.

Normalt bliver der altid fundet en løsning i samarbejde med gruppens ledelse. I det her tilfælde ønskede Liberal Alliance ikke de foreslåede kunstnere. De ønskede Johnny Madsen, siger Jens Christian Jacobsen, der ikke vil afsløre, hvilke forslag udvalget kom med.

Den konservative Brian Mikkelsen mener, at kunstudvalget er vigtigt.

Noget kunst er bedre end andet. Det må man også acceptere som ultraliberalist. Jeg accepterer ikke den holdning til tilværelsen om, at alt er lige godt. Det er fint, at de synes, at det er god kunst, men så kan de have den hjemme hos sig selv og ikke i landets fornemmeste bygning, der repræsenterer vores kulturarv, siger den tidligere kulturminister.