Prøv avisen

Er Egtvedpigen overhovedet dansk?

Egtvedpigens klædedragt. En ny metode til at kortlægge oldtidsfundets færdsel sår nu tvivl om, hvorvidt hun overhovedet var dansk. Foto: NF Nordfoto

En ny metode kan afsløre, hvor et oldtidsfund har færdedes fra fødsel til død. Men med den nye viden følger nye spørgsmål om en af de mest kendte personer fra oldtiden

Hvad nu, hvis vores forhistorie ikke er, som vi tror? Hvis eksempelvis Egtvedpigen, en af de mest kendte personer fra oldtiden og en central del af vores nationale forståelse, slet ikke er dansk?

Danske forskere har netop færdiggjort et unikt geokemisk danmarkskort, som kan afsløre danskernes færden gennem tiden. Det er muligt, fordi grundstoffet strontium findes overalt i os og i jorden i forskellige variationer. Finder man rester af et skelet, hår eller tænder, der er alt fra måneder til flere tusinde år gamle, kan man altså nu med en analyse af fundets strontiumisotopværdier og et kig på det særlige kort kortlægge, hvor personen har været fra fødsel til død.

LÆS OGSÅ: Forhistorisk detektiv i hælene på Egtvedpigen

Det er Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet, der har videreudviklet metoden, som hun allerede har høstet international anerkendelse for. Med færdiggørelsen af danmarkskortet kan hun nu hjælpe med at kortlægge de levede liv bag en lang række arkæologiske fund i Danmark og med tiden formentligt også i udlandet. Og det er vigtig viden i vores forståelse af fortiden, mener direktør for Moesgaard Museum og Vikingemuseet i Aarhus Jan Skamby Madsen:

Vi har en generel opfattelse af Danmark som et lille område, men allerede i bronzealderen levede vi i en globaliseret verden, og vi begynder at kunne se, hvordan mennesker overalt i verden har været i Danmark, og vi er draget ud. Karin Freis metode kan være med til at fortælle de fascinerende detaljer om, hvor meget vi har rejst og hvorhen.

Metoden kan dog også bruges til andre formål. For eksempel kan fødevarers virkelige oprindelsessted afsløres. Et større internationalt projekt er sat i gang for at udbrede denne brug, for det er langtfra altid det rigtige land, der står på fødevarepakken.

Fordi metoden er så pålidelig, vil det også være muligt for politiet at bruge den til at efterforske mordsager og uidentificerede lig. I Danmark er det allerede sket en enkelt gang, og metoden kan få stor betydning i fremtiden, vurderer professor Niels Lynnerup fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer var skyld i ødelæggelser af civilisationer fra Bibelens tid

Særligt når strontiumværdierne også bliver kortlagt i resten af Europa, er der tale om et unikt værktøj, fordi vi bevæger os stadig mere rundt i verden. Metoden vil også kunne bruges til at spore og identificere mennesker, der lever under radaren af registre og sociale netværk.

Og Egtvedpigen? Om et år, når analyserne er færdige, kommer Karin Margarita Frei med sin konklusion.

Men jeg kan allerede sige, at den bliver overraskende, siger hun.