Prøv avisen

Er en bjørnetjeneste god eller dårlig?

For mange unge er en bjørnetjeneste noget positivt. Hører børn ikke længere de gamle folkeeventyr, hvor mange ordsprog stammer fra, spørger en læser

Logikken er sådan set klar: En bjørn er stor og rar i hvert fald i eventyrene. Et bjørnekram er da også ét af de store af slagsen. En bjørnetjeneste må derfor være en særlig stor og god tjeneste. Sådan har stadig flere unge tænkt siden 1992, hvor Dansk Sprognævn for første gang registrerede ordet brugt i en positiv betydning.

For de fleste er en bjørnetjeneste dog ikke noget at ønske sig. Og kender man til La Fontaines fabel, der ligger til grund for udtrykket, er man da heller ikke i tvivl. Her vil en bjørn jage en flue væk fra sin sovende herres hoved. Det lykkes, men herrens hoved bliver i samme ombæring knust. En bjørnetjeneste fik derefter betydning af en velment tjeneste, der gør mere skade en gavn.

Når en betydning i dag både kan være positiv og negativ, skyldes det formentlig, at mange unge ikke kender fabelen og derfor tolker udtrykket i den mest logiske retning, forklarer Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn. Det er typisk tilfældet ved alle de 20-25 såkaldte pendulord, der findes i det danske sprog. Det gælder eksempelvis også ordet godt. For cirka halvdelen af befolkningen er godt 100 lidt over 100. For den anden halvdel er det lidt under. Oprindeligt var godt 100 lidt over 100, lige som man også sagde (og stadig siger) en god times vej. Godt var og er altså betegnelsen for noget lidt over gennemsnittet. Udtrykket så godt som har dog medført, at mange i dag forbinder ordet godt med ordet næsten. Rygterne vil vide, at denne uvane primært er et sjællandsk fænomen, men ifølge Dansk Sprognævn er ordets betydning ikke geografisk bestemt.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk