Er en buste det eneste, der er under opløsning på Kunstakademiet?

Det har vakt stor opsigt, at en af Det Kongelige Danske Kunstakademis institutledere har ødelagt en buste af kong Frederik V. Men det giver også vind i sejlene til fleres oplevelse af, hvordan identitetspolitikken har gjort sit indtog på akademiet

Da en buste af kong Frederik V endte i havnen fik det i den grad folk op af stolene. Men sagen er dog bare den seneste af en lang række problematiske sager, som det ellers hæderkronede akademi har været indblandet i. Illustration: Rasmus Juul
Da en buste af kong Frederik V endte i havnen fik det i den grad folk op af stolene. Men sagen er dog bare den seneste af en lang række problematiske sager, som det ellers hæderkronede akademi har været indblandet i. Illustration: Rasmus Juul.

For et par uger siden forsvandt en portrætbuste af Det Kongelige Danske Kunstakademis grundlægger, kong Frederik V, fra sin plads i Charlottenborg Festsal.

Busten er en gipsafstøbning af J.F.J Salys originale buste, som han i 1754 udførte som et forstudie til rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads.

I den forbindelse offentliggjorde en kunstnergruppe, som kalder sig Anonyme Billedkunstnere, en video, hvor man ser afstøbningen blive fjernet fra sin sokkel og senere smidt i havnen. Da den af dykkere blev hevet op af vandet igen, var den fuldstændig opløst. Helt og aldeles ukendelig.

Sagen tog en lidt uventet drejning, da institutleder på Kunstakademiet Katrine Dirckinck-Holmfeld torsdag i sidste uge kontaktede dagbladet Politiken og tog ”det fulde ansvar” for den fra flere sider stærkt kritiserede aktion. Et vidne har dog fortalt til avisen, at han havde set omkring 10 personer være til stede, da Frederik V gik til bunds. Formålet med at smide den i havnen, kunne man onsdag aften i DR 2’s Deadline forstå på den nu bortviste institutleder, var at sætte fokus på Danmarks kolonihistorie og slavehandel.

Sagen er dog bare den seneste af en lang række problematiske sager, som det ellers hæderkronede akademi har været indblandet i. Rektor Kirsten Langkilde er i forvejen under beskydning fra fire af akademiets professorer, der mener, at skolen bliver ledet uklart og autoritært, og de fire har ”fuldstændig mistet tilliden til ledelsen”. Og i foråret påpegede flere kunstnere, heriblandt Tal R og tidligere professor på Kunstakademiet Henrik Plenge Jakobsen, at skolen på det seneste er blevet domineret af identitetspolitiske dagsordener bragt til torvs af eleverne. Og at manglende modspil fra ledelsen har resulteret i en ”rigtighedskultur”, der indsnævrer rammerne for, hvilken kunst der kan laves.

Nu møder buste-aktionen kritik blandt kunstnere. Peter Brusendorff er selv uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og han drager paralleller til Talebans bortsprængning af de næsten 2000 år gamle Buddha-figurer i Bamiyan i Afghanistan. Og han er ikke særlig imponeret af, at det af alle er en institutleder på Kunstakademiet, som stod bag aktionen i Københavns Havn.

”Det er godt, der bliver skiftet ud, når det er den slags typer, som sidder i toppen af akademiet. Det er simpelthen en uskik at ødelægge fortidens monumenter. Det bliver vi ikke klogere af, tværtimod bliver vi historieløse og ender som identitetsløse, omflakkende zombier, der føler, vi har ret til at hærge efter forgodtbefindende,” siger han.

Hvis kunstnere vil sætte fokus på Danmarks kolonihistorie, skal de gøre det med deres kunst, men der er intet kunstnerisk over buste-aktionen, mener han.

”Det er hærværk, og det er terrorisme. Det er ikke kunst. Aktionen fjerner fuldkommen fokus fra kolonihistorien og bringer i stedet dem selv i fokus. Men det var da sikkert også meningen,” siger Peter Brusendorff.

Anne Ring Petersen er professor i moderne kultur og samtidskunst ved Københavns Universitet. Hun mener også godt, man kan tale om nedsænkningen af busten som en kunstnerisk aktion, der taler ind i nogle diskussioner, som længe har foregået i akademiske og historiekritiske kredse. Først i 2017 med markeringen af 100-året for salget af De Dansk Vestindiske Øer nåede de for alvor en bredere offentlighed.

”Jeg ser det som et forsøg på at genstarte debatten om vores kolonifortid. Men om det var den rigtige måde at gøre det på, kan jeg godt personligt betvivle. Aktionen er i mine øjne ikke så skarpt vinklet og er lidt indadvendt i forhold til at handle om, hvad der foregår inde på akademiet, og ikke i særlig høj grad vendt ud mod offentligheden,” siger Anne Ring Petersen.

I forbindelse med politidrabet på George Floyd, en sort mand fra Minneapolis, og de efterfølgende Black Lives Matter-demonstrationer er der set angreb på flere historiske monumenter i blandt andet USA og Storbritannien. Ved disse har der ifølge Anne Ring Petersen været en klarere kobling mellem demonstrationerne og aktionerne mod statuerne.

”For mig at se er aktionen med busten her et forsøg på at formulere en kritik, der kan medvirke til at befri os fra en spændetrøje, vi skal af med, nemlig de racistiske og ulighedsskabende tankemønstre, vi har arvet fra kolonitiden som en mental og social ’kulturarv’,” siger Anne Ring Petersen og fortsætter:

”Her har de danske kunstneres timing måske ikke været helt så skarp, som man har set i udlandet. Samtidig er forbindelsen fra gipsbusten til Danmarks kolonihistorie lidt svær at fange, for der er mange mellemregninger i den. Rent kunstnerisk kunne man godt have lavet en skarpere aktion.”

Kristeligt Dagblad har forsøgt at kontakte alle professorer og lektorer på Kunstakademiet, men de er enten ikke vendt tilbage eller har afslået at lade sig interviewe. Avisen ville gerne have spurgt, om der er hold i de anklager om identitetspolitikkens overtag, som kunstnerne Tal R og Henrik Plenge Jakobsen rettede i foråret, og som buste-aktionen også kan ses i lyset af. Det fremgik nemlig af den erklæring, der blev udgivet i forbindelse med hærværket, at aktionen skulle ”italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker inden og uden for Kunstakademiet”.

Hverken Tal R eller Henrik Plenge Jakobsen har ønsket at kommentere aktionen over for Kristeligt Dagblad.

Det er lykkedes Berlingske at få professor på Kunstakademiet Ferdinand Ahm Krag i tale. Han ser det som vandalisme at ødelægge monumenter og statuer og giver ikke meget for den bortviste institutleder Katrine Dirckinck-Holmfelds forsvar for aktionen. Ifølge avisen peger han på en underskov af talentløse venstreintellektuelle, hvis politiske vrangforestillinger har fordrejet hovedet på en hel generation af studerende.

”De fifler med empirien for at redde et vaklende teori-apparat. Det er en slags kreativ bogføring, der skal sikre dem en plads som statsansatte skrivebordstænkere, der på bedste Erasmus Montanus-vis kan få tryllet studentikos vandalisme om til et varsel om den kommende revolution. Med deres formørkede analyse har de podet en hel generation med ressentiment, had til historien og manglende fremtidstro,” siger han til Berlingske.

Ifølge kulturordfører for De Konservative Birgitte Bergman er der noget helt galt på Kunstakademiet, og hun finder det ”helt uacceptabelt”, at en institutleder deltager i at fjerne kunst og udøve hærværk, fordi hun ikke lige bryder sig om den del af historien.

”Nu må den her identitetspolitiske galskab, hvor nogle mener, de skal bestemme, hvilken kunst der skal skabes og også repræsentere historien på Kunstakademiet, snart få en ende,” siger Birgitte Bergman, der har rettet flere spørgsmål til kulturministeren om sagen.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen (S). Hun har i forbindelse med sagen givet udtryk for identitetspolitikkens indtog på akademiet:

”Jeg er opmærksom på, at Kunstakademiet kan have et problem med identitetspolitiske strømninger. Det kommer ministeriet til at have en dialog med skolens ledelse om,” skrev hun på Facebook, før Katrine Dirckinck-Holmfeld tog ansvaret for aktionen.

Rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi Kirsten Langkilde er heller ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.