Er grænserne tilbage? Nej, de har aldrig været væk

Europa ruller pigtråden ud. Trump vil bygge en mur imod Mexico. Paskontrollen er tilbage i Kruså. Den grænseløse verden blev aldrig en realitet

Ungarn begyndte i 2015 byggeriet af grænsehegn til nabolandene for at forhindre flygtninge og migranter i at rejse ind i landet. Her ses flygtninge forsøge at krydse under pigtråden mellem Serbien og Ungarn ved byen Roszke i august 2015.
Ungarn begyndte i 2015 byggeriet af grænsehegn til nabolandene for at forhindre flygtninge og migranter i at rejse ind i landet. Her ses flygtninge forsøge at krydse under pigtråden mellem Serbien og Ungarn ved byen Roszke i august 2015. . Foto: Darko Bandic/AP/Ritzau Foto.

Man kan fotografere den, male graffiti på den og sågar købe dens brudstykker som souvenir. I 27 år har Berlinmurens primære funktion været at trække turister til den tyske hovedstad snarere end som en ”antifascistisk beskyttelsesmur” at holde østtyskere fra Vesten. Et betonstøbt minde om en verden, der var engang, om splittelsen efter krigen og forsoningen i de – i hvert fald i den offentlige erindring – dagdrømmeriske 1990’ere.

For danske børn, der blev født efter 1990, eksisterede DDR kun på klasselokalernes udtjente europakort, hvor republikkens tilstedeværelse sammen med Jugoslavien og Sovjetunionen var en lektie i, at grænser kan flyttes, fjernes og tegnes på ny.

I den offentlige bevidsthed syntes europæiske grænser derimod på retur. Schengen-alderen var begyndt, og i ferierne kunne børnene tage på campingferier helt til Italien uden at vise passet til nogen grænsevagt.

Nu er grænserne tilbage for fuld skrue. I hvert fald i den politiske debat. I realiteten har de aldrig været væk.

Den 9. november sidste år konstaterede den amerikanske journalist Anne Applebaum på det sociale medie Twitter, at det var 27-årsdagen for Berlinmurens fald. Hentydningen var implicit, men åbenlys. Dagen forinden var Donald Trump valgt til amerikansk præsident, og hvor forgængeren Ronald Reagans fire mest berømte ord var ”tear down this wall” om muren i Berlin, er Donald Trumps tre mest kendte måske ”build that wall” om den, han ønsker til Mexico. Midt sagt ikke den liberale Anne Applebaums kop te.

Forretningsmanden Trump kan dog langtfra tage patent på muren som et politisk løsningsforslag. I forvejen eksisterer tusinde kilometers grænsehegn mellem USA og Mexico. Og hvor der er grænser, føres der kontrol, rejses der hegn, eller bygges der mure. Især – og måske til nogles overraskelse – i tiden efter Murens fald.

Faktisk har verden på intet tidspunkt siden Anden Verdenskrig set flere grænsebarrierer end i dag.

Antallet af grænsebarrierer er flerdoblet siden den kolde krig, fra 10-15 af slagsen ved indgangen til 1990’erne til omkring 70 i dag. Det viser en opgørelse, som professor Élisabeth Vallet har foretaget som led i sit arbejde som chef for det geopolitiske forskningscenter på Quebec Universitet i den canadiske storby Montreal.

Berlinmuren var med andre ord et mere usædvanligt påfund, da den blev opført i 1961, end den ville have været det i 2017 eller på noget tidspunkt i de seneste 15 år.

For opgørelsen viser også, at idéen om den grænseløse verden aldrig er blevet til realitet. Antallet af grænsebarrierer i verden lå trods mindre udsving på et stabilt niveau op gennem 1990’erne, men siden 2001 er byggeriet ved grænserne eksploderet over hele kloden. Ifølge Élisabeth Vallet en konsekvens af terrorangrebene i USA den 11. september samme år.

Da tårnene faldt, skød murene i vejret.

”9/11 fik unægteligt tendensen til at accelerere. Men, som du selv har bemærket, bestod flere grænsemure efter Berlinmurens fald. Det og det faktum, at murbyggerierne faktisk gik i gang kort før den 11. september og accelererede i månederne efter den 11. september, viser, at både regeringer og befolkninger var klar til det,” siger hun.

1990’erne var med andre ord måske ikke så illusoriske, som eftertiden gør dem til. I Berlin blev muren revet ned og gjort til souvenirs, men langs koldkrigsgrænserne i Korea og på Cuba blev barriererne stående. Andre steder blev nye opført. Israel-Palæstina har fået sin egen omdiskuterede sikkerhedsmur, og som følge af flygtninge- og migrantstrømmen er der fra 2015 igen hegn ved grænseovergange til Østrig, Ungarn og Kroatien, ligesom grænsehegn over tid er rejst ved de sydlige indgange til Makedonien, Tyrkiet og de spanske enklaver i Nordafrika. Selv Norge har nu en grænsebarriere for at forhindre flygtninge i at rejse ind fra Rusland.

”Det nye er ikke, at barrierer bliver opført. Det nye er, at demokratier bygger grænsemure,” siger Élisabeth Vallet. Hun konstaterer, at europæerne i de seneste år har været verdens store grænsebygherrer. Men tendensen er global. I de selvsamme år, som Jerntæppet blev rullet tilbage i Europa, blev grænserne mellem Indien og nabolandene Bangladesh og Pakistan barrikaderet. I 2015 dokumenterede rumfartsorganisationen Nasa ligefrem, at grænsen mellem Indien og Pakistan kan ses fra rummet takket være den indiske sikkerhedsbelysning.

Andre steder er grænserne mindre synlige, men godt bevogtede. I dag kan børnene af 1990’erne støde på grænsekontrol ved hver eneste overgang på en rygsækrejse gennem Schengen-landene fra Slovenien til Sverige. Selv stærke EU-tilhængere agiterer nu for, at et ”Fort Europa”, der sikrer EU’s grænser udadtil, er nødvendigt for at sikre Unionens legitimitet indadtil. Heriblandt den mangeårige EU-tilhænger og professor Uffe Østergaard, der i et interview i Weekendavisen sidste år talte for ”trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter” på landjorden, ”og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra”.

Hvor grænsebarrierer før i tiden primært blev bygget for at forsvare eller markere sig over for andre stater, eller, som i Berlinmurens tilfælde, at holde befolkningen inden for landegrænsen, er formålet i dag ofte at standse ikke-statslige aktører som immigranter, menneskesmuglere og terrorister, vurderer Élisabeth Vallet. Hun har kaldt tendensen for ”skabelsen af en stor, verdensomspændende globaliseringsmur”. Forskning peger nemlig på en sammenhæng mellem størrelsesforskellen på to nabolandes bruttonationalprodukt og sandsynligheden for grænsebyggeri. Élisabeth Vallet er derfor ikke sen til at konkludere, at ”den grænseløse verden mere eller mindre var en vestlig verden”.

”Der er bestemt en idé om, at grænsemure bliver bygget af rige lande, der frygter en ‘invasion’ fra en fattigere nabo. Hvis du kigger på listen over grænsemure og lande, der bygger grænsemure, er det så sandelig tilfældet,” siger Élisabeth Vallet.

Nuanceforskelle adskiller hende og den italienske antropolog Antonio De Lauris syn på sagen. Han er seniorforsker på Chr. Michelsen Institute i norske Bergen og beskæftiger sig derigennem med grænser og mures betydning gennem verdenshistorien.

”Jeg ser ikke mure som en reaktion på globaliseringen. De er kulturgenstande med rødder i oldtiden, der i dag er fuldt ud integreret i en globaliseret verden, hvor løftet om globaliseringen for de privilegerede få bliver forsvaret gennem opførelsen af barrierer,” siger han.

Ifølge Antonio De Lauri er grænsebarrierernes ”styrke” i dag begrænset af moderne teknologier og den globale økonomi. Men, siger han, mure fungerer som ”en måde at udtrykke statsmagt og suverænitet på over for en potentiel, fremmed trussel mod nationen”.

”Uanset om en grænsemur eller et hegn er nyttigt eller ej, kan – og skal – det blive set af alle. En af dets primære funktioner ligger derfor stadigvæk i magten til at inddele folk i kategorier”, siger Antonio De Lauri.

Måske derfor vakte det stærke følelser, da Ungarn i efteråret 2015 begyndte at rejse sit grænsehegn som en barriere mod flygtninge- og migrantstrømmen. Den amerikanske regerings planer om en Mexico-mur har ligeledes vakt vild debat. ”Muren” er nemlig et sstærkt symbol for både beskyttelse og for splittelse, alt efter politisk overbevisning.

To eksempler:

Hvert år ved juletid fyldes propalæstinensiske Facebook-sider med tegninger af den israelske sikkerhedsmur. Foran muren står enten Jomfru Maria og Josef eller de tre vise mænd. Muren forhindrer dem i at rejse ind i Betlehem på den palæstinensiske vestbred. Et andet sted på internettet findes den stærkt islamkritiske blog ”Gates of Vienna”. Bloggens navn er en reference til Det Osmanniske Riges nederlag foran Wiens beseglede ”porte” i 1683. Et nederlag, der endte den islamiske belejring af en af Europas store kulturhovedstæder og sendte Islams indflydelse i det kristne Europa på retur.

Da den svenske statsminister, Stefan Löfven, i efteråret 2015 leverede et forsvar for sin lempelige asylpolitik, var det også med budskabet, at ”mitt Europa bygger inte murar”. Men få måneder senere indførte hans regering kontrol ved indgangene til ”Folkhemmet”. Gränsen var nådd.

Og siden ”civilisationernes daggry” har mennesket opført mure og fæstningsværker til at markere grænser og forsvare territorier og identiteter over for de ”andre”, fortæller Antonio De Lauri. Kinesiske imperier byggede Den Kinesiske Mur, romerne Hadrians Mur i det nuværende Nordengland, og mange år senere befæstede Frankrig den såkaldt Maginot-linje i Alsace.

Selv peger Antonio De Lauri på Dannevirke i Slesvig som et klassisk eksempel på et grænsebyggeri, der både ”formede og begrænsede dansk identitet og territorium og opnåede en stigende betydning for dansk nationalisme”.

”I det 19. århundrede med den Anden Slesvigske Krig blev nogle danske aviser omdøbt til Dannevirke,” siger han og tilføjer mere kuriøst, at ”i Anden Verdenskrig frygtede tyskerne en invasion af Jylland efter den i Normandiet, og en højtrangeret nazist foreslog officielt at genopbygge Dannevirke og ’vende det på hovedet’”.

Men ”beskyttelsens politik kan tage forskellige former”, siger Antonio De Lauri.

”For eksempel: Efter at adskillige franske byer i det 18. århundrede var hærget af en pestepidemi fra Levanten, besluttede den regionale administration (i Provence, red.) sig for at bygge antipestmure og lukke de eksisterende bymure,” siger han.

Nutidens grænsedragning hænger dog tæt sammen med nationalstaternes opståen i Europa i 1800-tallet. Det fortæller Martin Rheinheimer, der er professor og institutleder for historisk institut på Syddansk Universitet.

”I dag har du lineære grænser, som du kan tegne på et kort. Det har man ikke altid haft. Før 1864 havde du store overgangsområder. Du havde Kongeriget Danmark, så Slesvig, så Holsten, og det blev lige så stille tysk. I Slesvig var du ikke mere i Danmark, men heller ikke i Det Tyske Forbund. Sådan nogle overgangsområder fandt du alle mulige steder i verden i den periode,” siger Martin Rheinheimer.

Han mener, at mennesket har brug for grænser og den anden for at fastlægge sin egen identitet. Men hvilken slags grænse, der er vigtigst, ændrer sig over tid, siger han. Omkring år 1800 levede både danskere, nordmænd, islændinge og tyskere inden for de danske grænser, men det var ikke noget problem, eftersom deres tilhørsforhold var knyttet til monarken og ikke til kulturen og sproget. Det ændrede sig med nationalstaternes opståen.

Martin Rheinheimer konstaterer, at ”du har perioder, hvor statslige grænser betyder mindre for mennesker, og hvor religiøse grænser betyder mere, og andre perioder, hvor religiøse grænser betyder mindre og statslige grænser mere”.

Men sikkert er det: Der må være grænser.
 

Historiske grænsehegn og mure

Den Kinesiske Mur er et flere tusinde kilometer langt forsvarsværk i det nordlige Kina, bygget frem til 1600-tallet. Muren skulle beskytte mod invasioner fra nord.
Den Kinesiske Mur er et flere tusinde kilometer langt forsvarsværk i det nordlige Kina, bygget frem til 1600-tallet. Muren skulle beskytte mod invasioner fra nord. Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Foto
Hadrians Mur var en romersk forsvarsbarriere i det nuværende Nordengland, der blev bygget omkring 120 år efter Kristi fødsel. Muren skulle beskytte mod barbariske invasioner.
Hadrians Mur var en romersk forsvarsbarriere i det nuværende Nordengland, der blev bygget omkring 120 år efter Kristi fødsel. Muren skulle beskytte mod barbariske invasioner. Foto: English Heritage
Dannevirke var et voldkompleks i det nuværende Slesvig, der skulle forsvare den danske sydgrænse fra jernalderen og frem til de slesvigske krige i 1800-tallet.
Dannevirke var et voldkompleks i det nuværende Slesvig, der skulle forsvare den danske sydgrænse fra jernalderen og frem til de slesvigske krige i 1800-tallet. Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Foto
Maginot-linjen var en fransk befæstningslinje, som blev opført i det nordøstlige Frankrig i 1930’erne og skulle beskytte mod tysk aggression.
Maginot-linjen var en fransk befæstningslinje, som blev opført i det nordøstlige Frankrig i 1930’erne og skulle beskytte mod tysk aggression. Foto: AP/Ritzau Foto
Berlinmuren var en betonmur, som DDR opførte på grænsen mellem Øst- og Vestberlin i 1961 for at holde østtyskere fra at flygte. Muren blev åbnet i 1989, og størstedelen er siden blevet revet ned.
Berlinmuren var en betonmur, som DDR opførte på grænsen mellem Øst- og Vestberlin i 1961 for at holde østtyskere fra at flygte. Muren blev åbnet i 1989, og størstedelen er siden blevet revet ned. Foto: AP/Ritzau Foto
Under den kolde krig havde Ungarn et grænsehegn til nabolandet Østrig mod vest. Grænsehegnet blev klippet over i 1989.
Under den kolde krig havde Ungarn et grænsehegn til nabolandet Østrig mod vest. Grænsehegnet blev klippet over i 1989. Foto: AP/Ritzau Foto
Det amerikansk-mexicanske grænsehegn er blevet opført af USA siden begyndelsen af 1990'erne, blandt andet som beskyttelse mod illegal immegration.
Det amerikansk-mexicanske grænsehegn er blevet opført af USA siden begyndelsen af 1990'erne, blandt andet som beskyttelse mod illegal immegration. Foto: Gregory Bull/AP/Ritzau Foto
Israel begyndte i 2002 byggeriet af en mur, der adskiller israelere og palæstinensere på Vestbredden.
Israel begyndte i 2002 byggeriet af en mur, der adskiller israelere og palæstinensere på Vestbredden. Foto: Emilio Morenatti/AP/Ritzau Foto