Prøv avisen

Er julen bortcensureret fra festivalplakat på Nørrebro i København?

"Glædelig kultur," skrev forfatter og sognepræst Kristian Ditlev Jensen ironisk på Facebook som en kommentar til denne plakat i København forleden. Han og flere andre mener, at arrangørerne af festivalen ”24 dage med kultur” på Nørrebro har fravalgt ordet jul på grund af en misforstået hensyntagen til muslimer i den multikulturelle bydel. Foto: Privatfoto

En kulturfestival med samme form som en julekalender på Nørrebro i København har vakt debat, fordi ordet jul ikke fremgår af plakaten for festivalen. Det er en misforstået hensyntagen til muslimer, mener konservativt byrådsmedlem, mens kulturborgmester afviser, at frygt for at støde skulle være årsagen

JA, siger Karsten Skawbo-Jensen, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune for De Konservative.

Fra den første til den 24. december kan man på Nørrebro opleve ”24 dage med kultur”, og mange har på de sociale medier kritiseret, at man på plakaten har udeladt ordet jul. Hvorfor er det et problem?

Jeg synes, vi skal stå ved vores kulturelle rødder. I Danmark har vi fejret jul i 1000 år, og det synes jeg, vi skal blive ved med at italesætte og gøre uden at være bange for, at andre bliver stødt over det. Der er tale om en overdreven krænkelsessensibilitet, og jeg synes, at det er ærgerligt, for jul er da rigtigt dejligt. Og jeg er helt sikker på, at i 99 procent af de tilfælde, hvor man bortcensurer jul, så er det en misforstået hensyntagen til indvandrere fra de ”progressive danskere”. Mange indvandrere synes, at det er underligt, at danskere ikke bare toner rent flag med deres helligdage og højtider, ligesom de gerne vil gøre med deres. Og som de gør, når de for eksempel ønsker hinanden glædelig eid (muslimsk fast, der markerer afslutningen på muslimernes fastemåned ramadanen, red.).

Skulle Københavns Kommune have blandet sig i, hvad der står på plakaten?

Det her er jo en lille sag, men den er symptomatisk for noget meget større. Hvis det var første gang, at jeg så, at man udelod ordet jul, så ville jeg tænke ’pyt’. Men det er en del af et mønster. Vi fornægter vores rødder og vores tro, fordi vi ikke vil støde nogen. Det får mig til at slå antennerne ud og tænke over, hvad der er i gang med at ske. I mine unge dage boede jeg i USA, og allerede dengang turde man ikke skrive ”Merry Christmas” (glædelig jul, red.) og skrev i stedet ”Happy Holidays” (glædelig højtid, red.). Det er en ærgerlig tendens, hvis det samme sker herhjemme.

Folkene bag siger til Berlingske, at det ville være forkert at kalde det ”24 dage med jul”, fordi ikke alle arrangementerne har noget at gøre med jul. Er det ikke en fair pointe?

Nu har jeg kigget på deres program, og der er en del af arrangementerne, som har noget at gøre med jul. Det går fra den første til den 24. december og fortsætter altså ikke frem til den 31. december. Så jeg synes, det er en lidt underlig forklaring.

Men skal alle kulturarrangementer i perioden fra den 1. til den 24. december så hedde noget med eller handle om jul?

Det skal de ikke nødvendigvis, men de her arrangementer varer til juleaften. Og det er i den periode, at vi har vores julekalender, hvor vi åbner en låge hver dag. Så jeg synes roligt, at man i det her tilfælde kunne kalde det jul, også selvom der skulle være nogen af arrangementerne, der handler om noget andet.”

Du sidder selv i både regionsrådet for Region Hovedstaden og i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. Vil noget lignende ikke kunne finde sted i din egen kommune?

Det er en forsigtighed, som vi ser overalt i landet. Men jeg håber, at nogen på Frederiksberg ville have fået øje på det og sagt: ’Skal vi ikke bare skrive jul, for det er jo det, som det er?’ Og hvis det krænker nogen, at vi holder jul, er det her nok ikke det rigtige land at være i.’ Jeg tror som sagt virkelig, at det er danskerne, som bliver krænkede på andres vegne.

NEJ, siger Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune for Alternativet.

På Nørrebro præsenteres 24 arrangementer fra den 1. december til den 24. december. De kalder det ”24 dage med kultur”, men det lyder som en julekalender. Hvorfor har man udeladt ordet jul fra den plakat, der er i byen?

Det er en kulturfestival, som kulturenheden Kultur N, har arrangeret de seneste år. Den tilgodeser borgerne på Nørrebro på en fin måde, og den er rigtig populær. Jeg synes ikke, at vi skal sidde her på rådhuset og bestemme, hvordan forskellige aktører skal lave kulturtilbud. Det klarer de fint selv i bydelene.

Synes du ikke selv, at det er nærliggende at kalde det en julekalender eller ”24 dage med jul”, når det har samme format som en julekalender?

Nej, for det er ikke alle tilbud i festivalen, der har noget med julen at gøre. Man har bygget det op som en julekalender, fordi det finder sted i julemåneden, men i virkeligheden er det jo mere en kulturkalender end en julekalender.

Kan du forstå de folk, der får den tanke, at man forsøger at undgå ordet jul for ikke at træde muslimer på Nørrebro over tæerne?

Nej, det kan jeg slet ikke, for der er masser af jul på Nørrebro, og det skal der selvfølgelig også være. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om, at man skulle undgå jul på Nørrebro. Her har vi bare at gøre med en festival, der tilbyder alt fra yoga over standup til julearrangementer. Derfor ville de være faktuelt forkert at kalde det en julekalender eller en julefestival.

Tror du, der findes muslimer, som ville blive stødt over det, hvis det blev kaldt en julekalender?

Jeg har svært ved at udtale mig om, hvad andre tænker og føler. Men det kunne jeg ikke forestille mig. København er en mangfoldig by, der tilbyder alt muligt forskelligt til mange forskellige mennesker. Så jeg tænker ikke, at lige netop julen skulle være stødende for nogen.

Hvorfor dukker denne type debatter om julen i det offentlige rum så ofte op på Nørrebro og ikke i Viborg for eksempel?

Ja, det er meget sjovt, at det er sådan. Jeg tror, det handler om, at det er en bydel, der er meget fokus på. Derfor bliver denne plakat om kulturfestivalen til en debat, fordi nogen ser det som frygt for ikke at støde muslimer, mens noget lignende formentlig ikke ville vække debat i en by eller en bydel, der ikke er lige så multikulturel.

Franciska Rosenkilde, Alternativet, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune.