Prøv avisen

Er Matias' mor fattig?

Fattige danskere søger allerede nu om støtte til at komme gennem julen. Fire humanitære organisationer, der uddeler julehjælp, melder alle om en markant stigning i antallet af familier, der i år ønsker julehjælp i form af enten julekurve eller gavekort. Foto: Casper Christoffersen

Anja Thomsen er en af de danskere, der er afhængig af julehjælp og økonomiske håndsrækninger for at få sin og sønnen Matias' hverdag til at hænge sammen. I lande som Norge og Sverige ville hendes indtægter og udgifter afgøre, om hun er fattig eller ej. I Danmark er der ingen, der ved det

Anja Thomsen har ikke været til tandlæge i flere år. Hun køber sjældent nyt tøj, og hun ved, hvad det vil sige at springe et måltid over for at få pengene til at række. De seneste år har hun været afhængig af julepakker og økonomiske håndsrækninger for at få råd til gaver og lækkerier til højtider og fødselsdage for sønnen Matias. De færreste kan være i tvivl om, at Anja Thomsen har færre penge end de fleste. Alligevel ved ingen, om hun er fattig.

Selvom debatten om en fattigdomsgrænse de seneste år har bølget frem og tilbage, har Danmark – i modsætning til for eksempel Norge, Sverige og Holland – fortsat ingen officielle tal for, hvor mange borgere der har for få penge til at få hverdagen og livet til at hænge sammen. Diskussionen er strandet på, at fattigdom er for kompleks en størrelse til at gøre op i kroner og ører.

"Når diskussionen bliver politisk, ender det altid i en diskussion om fattigdomskriterier, som man ikke kan blive enige om. Men fattigdomskriterier er altså en måde at synliggøre problemet på, så man kan gøre noget ved det. Så længe man ikke måler det, griber man heller ikke ind," siger Lars Lydholm, der er informationschef i Frelsens Hær.

Derfor har Frelsens Hær sammen med ni andre organisationer og eksperter netop lanceret et bud på en fattigdomsgrænse i Danmark. En grænse, der både ser på folks indkomst, på de afsavn, som de lider grundet deres økonomi, og på, hvor lidt de har til at købe de mest basale varer og tjenester. Anja Thomsen er en af de danskere, som med stor sandsynlighed er fattig efter den grænse.

Den 37-årige kvinde er alenemor og på kontanthjælp, og selvom hun i øjeblikket er i arbejdsprøvning, ser udsigterne til et fast fuldtidsarbejde ikke så lyse ud, fordi hun har en diskusprolaps.

"Vi bor i en lille, billig lejlighed og får pengene til at række ved at tænke kreativt og være påpasselige, men jeg kan da godt se, at det ikke holder i længden, når Matias bliver større," siger hun.

Som det er i dag, er det kun det allermest nødvendige, der er råd til. Matias, der er fire år, går ofte i aflagt tøj, men altid i nye sko, og han får frugt og grønt hver dag. Selv springer Anja Thomsen fra tid til anden de sunde madvarer over, og ferieophold og afbræk fra hverdagen bliver kun en realitet, fordi familien gennem organisationer bliver hjulpet på ferielejr eller koloni.

"Alle vores indikatorer peger på, at fattigdommen er steget væsentligt gennem de seneste år. Vi bliver bestormet af henvendelser om julehjælp, gældssanering og feriehjælp. Af helt almindelige familier, som simpelthen ikke har råd til mad. Vi har egentlig ikke den store interesse i at råbe 'ulven kommer.' Men vi er ved nå grænsen for, hvad vi kan klare," siger Lars Lydholm.

Netop ferieopholdene, julegaverne og hjælp til en ordentlig fødselsdag er særligt vigtige for børnene, der risikerer at blive udelukket fra fællesskabet, når de ikke kan deltage i fritidsaktiviteter, ikke har oplevelser at dele ud af efter sommerferien og må sige nej til biografture og udflugter.

"Vi ser børn med helt konkrete problemer som dårlig kost, og børn, der umærkeligt, men sikkert glider ud af fællesskabet, fordi de ikke kan måle sig med deres jævnaldrendes standarder. De børn bliver mærket – også på længere sigt. De bekymrer sig og lægger sig i selen for at tage hensyn til deres forældre. De holder op med at stille krav, og den indstilling tager de med sig. For mange bliver det desværre allerede her, at kimen til voksenfattigdom ligger," siger Bente Ingvarsen, national programchef i Red Barnet.

Matias er stadig bare fire år. Han ligner alle de andre rollinger med røde kinder og flyvedragter i børnehaven. Alligevel er det så småt begyndt at gå op for ham, at han måske ikke er helt som de andre.

"Øv, mor", kan han finde på at sige, når Anja Thomsen igen siger nej til den sidste nye farvestrålende plastikfigur i legetøjsbutikkens vindue, men så siger han heller ikke mere. Han ved allerede godt, at hans mor ikke har råd. Og han vil ikke gøre hende ked af det.

agger@k.dk

bech-jessen@k.dk